OnePlus klar med omstridt funktion

Den kinesiske mobilproducent har hidtil afvist at bruge trådløs opladning i sine mobiltelefoner, men opgiver angiveligt modstanden i kommende topmodel

OnePlus har hidtil afvist trådløs opladning, fordi firmaet ikke mente, at brugerne ville være interesseret i teknologien. Foto: Tek.no
OnePlus har hidtil afvist trådløs opladning, fordi firmaet ikke mente, at brugerne ville være interesseret i teknologien. Foto: Tek.no

Rygterne har svirret gennem længere tid om, at OnePlus måske understøtter trådløs opladning på den kommende OnePlus 8-serie. Indtil nu er OnePlus ellers gået udenom trådløs opladning og har i stedet satset på hurtigopladning via kabel.

Men det er måske slut nu, skriver MereMobil.dk.

I hvert fald hvis man skal tro de seneste rygter, der fortæller, at OnePlus 8 Pro vil understøtte 30 watt trådløs opladning.

Teknologi - 4. mar. 2020 - kl. 21:47 Så længe holder Samsung liv i din telefon

Flere ting har længe tydet på, at OnePlus arbejder på at lancere en telefon med trådløs opladning. I januar kom det således frem, at de havde meldt sig ind i Wireless Power Consortium (WPC).

Det er dog uvist, om kun Pro-modellen kan oplades trådløst.

Artiklen er lavet i samarbejde med MereMobil.dk

Se også: Her er Android-telefonen alle burde vælge

Det kan den også
OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro ventes i øvrigt begge to at komme med en Qualcomm Snapdragon 865 processor og punch-hole skærm. Det ventes også OnePlus 8 Pro vil være IP68 certificeret, hvilket er en anden stor nyhed fra OnePlus.

Desuden vil topmodellen understøtte 5G netværket. Batteriet rygtes at være på 4500 mAh og give adgang til 10V 5A hurtigopladning.

Skærmen vil være på 120 Hz, hvilket OnePlus allerede har bekræftet. Om det også kun gælder Pro-modellen er dog uvist.

Kup - 3. mar. 2020 - kl. 21:10 Dumpet af Ekstra Bladet: I tager SÅ meget fejl

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

54 kommentarer
Vis kommentarer