Opdatering ude: Gør din iPhone corona-venlig

Apple har netop frigivet en ny version af sit mobile styresystem, der gør det nemmere at låse telefoner og tablets op, selvom du har en maske på

Masker og Apples Face ID-system er ikke verdens bedste venner. Men en opdatering af iOS-styresystemet gør det nu lidt nemmere. Foto: Sean Rayford/Ritzau Scanpix
Masker og Apples Face ID-system er ikke verdens bedste venner. Men en opdatering af iOS-styresystemet gør det nu lidt nemmere. Foto: Sean Rayford/Ritzau Scanpix

Det system, der bruges til at låse nyere iPads og iPhones op med, lider i disse uger under et særligt problem. Det skal nemlig bruge dit ansigt og kan ikke aflæse det, hvis du har en maske på.

Og selvom man som bruger af enheder med det såkaldte Face ID-system i stedet kan taste sin kode ind, har teknologien indtil i dag givet mere bøvl for brugerne.

Som standard forsøger Face ID nemlig at læse dit ansigt to gange, før det slår over til koden, hvilket giver en træls pause i processen.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Teknologi - 28. apr. 2020 - kl. 23:21 Ny iPhone er en juvel

Understøtter ny smitteapp
Apple frigav derfor sent torsdag en opdatering af iOS kaldet 13.5. Og den gør det nemmere at bruge Face ID, hvis du har en maske på.

Nu får brugerne omgående muligheden for at indtaste deres kode, når de åbner telefonen eller deres tablet, og Face ID ikke kan læse dit ansigt.

En anden 'corona-venlig' forbedring i iOS 13.5 er understøttelsen af den app, som blandt andet Danmark lige nu udvikler til at spore smittekæder med.

Teknologien, der bruger Bluetooth til at opsamle og dele informationer med andre mobile enheder, har Apple lagt rammerne for i samarbejde med Google. Og den kræver altså, at man opdaterer sine enheder, før den virker.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Se også: Nyt iPad-tastatur frigivet i Danmark

Anonyme corona-data
Det betyder også, at både iPhones og Android-enheder med for eksempel den danske smitteapp fremover kan udveksle data. Og advare brugere hvis de har været i tæt kontakt med en smittet person.

Selvom det har været et ønske hos de danske såvel som andre landes myndigheder, at data opsamles på centrale servere, har Apple og Google blokeret for den mulighed.

Hvis man bruger teknologien fra de to techgiganter, bliver alle data nemlig liggende lokalt og krypteret på din mobiltelefon. Og der udveksles heller ingen personlige oplysninger om dig med andre brugere.

Det ventes, at den danske smitteapp er klar senere på sommeren. Derimod kan du altså allerede nu hente iOS 13.5 til din iPhone og iPad.

Du finder opdateringen i Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere herover

Se også: 0 stjerner: Mobilen du IKKE skal købe

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

11 kommentarer
Vis kommentarer