På fredag begynder en ny krig om dit tv

STREAMING: Apple TV+ er blot den første af flere nye streamingtjenester i Danmark

Se den officielle trailer for Apple TV her. Video: Apple TV

Hvis du allerede er lettere forvirret over, hvilke streamingtjenester du skal vælge, så bliver det kun værre fra på fredag.

Her lancerer Apple sin globale tv-tjeneste kaldet Apple TV+ og snart følger blandt andet Disney efter med deres ’Netflix-dræber’ kaldet Disney+.

- Der er ingen tvivl om, at når man ser, hvad det trækker op til i øjeblikket, så bliver det indholdet, de kommer til at konkurrere om.

- Altså hvem der har de største talenter og de bedste historier. Det bliver en indholdskrig mere end en krig om platforme, siger Claus Bülow Christensen, der har stiftet Copenhagen Future TV Conference og derfor i en årrække har fulgt tv-markedet tæt.

Foto: Apple Teknologi - 28. okt. 2019 - kl. 17:20 Nye AirPods afsløret: Så dyre bliver de

Netflix er klar
Selvom netop Netflix helt naturligt risikerer at miste kunder i den kommende tv-krig, advarer Claus Bülow Christensen mod at undervurdere firmaet.

- Netflix har lagt sig godt i selen, før den her fornyede kamp om kunderne går i gang.

- De har været meget effektive til at bygge et filmstudie op, så de ikke længere er en teknologivirksomhed, der får streaming til at fungere. I dag er de nærmest blevet et produktionsselskab, som vil producere indhold for milliarder af dollars, vurderer han.

Se også: Særligt to type YouSee-kunder er de store tabere

Det skal være nemt

Indholdet er vigtigt, når vi vælger ny streamingtjeneste, men det skal også være ganske enkelt og lækkert at finde rundt i, mener Claus Bülow Christensen. Indtil videre betyder det derimod mindre, om man kan også streame i 4K eller HDR-kvalitet.

Se også: Se her Apple: Det skal nye AirPods kunne

Et rodet marked
Uanset streamingtjenestens navn skal forbrugerne dog vælge dem til, for at de kan blive en succes. Og med flere om buddet kan det blive sværere.

- Udfordringen for alle streamingtjenesterne er, om forbrugerne har råd til og vil betale for deres indhold.

- Der er jo frigivet en del penge fra det traditionelle kabel-tv-marked, men nu kommer kampen så til at stå om, hvor meget mere der er plads til i danskernes streamingbudget.

- Hvem tror du klarer sig?

- Jeg tror, at de danske familier godt kan finde plads til Apples og Disneys tjenester sammen med Netflix.

- Det bliver så spændende at se, hvad der sker med for eksempel HBO Nordic og nogle af de nye tjenester, som også er på vej.

– Men det bliver selvfølgelig også lidt rodet, hvilket kan forvirre kunderne. Eller få dem til at beholde de tjenester, de allerede kender, fordi de ikke gider bøvle med de nye.

TV2 satser alt
Også de hjemlige kanaler som TV2 og DR har for længst opdaget, at streaming er fremtiden.

- Det er påfaldende, at TV2 nu er ude og markere, at de i fremtiden er streaming. De er ikke fjernsyn, kanaler eller tv-pakker. Det bliver helt ligegyldigt.

Designet er der ikke gjort meget for at forbedre i den nye iPhone 11-serie. Foto: Josh Edelson/Ritzau Scanpix Teknologi - 10. sep. 2019 - kl. 21:26 Apples nye priser: Så meget flår de dig for

108 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere