Pas på: Black friday kan koste dig dyrt

KOPIVARER: Udnytter indkøbsrusen til at sende ringe produkter - i værste fald får du aldrig noget for dine penge

Det er ikke ulovligt at købe en kopivare, men du risikerer, at dit køb bliver holdt tilbage i tolden, fordi det er ulovligt at sælge piratkopier. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Det er ikke ulovligt at købe en kopivare, men du risikerer, at dit køb bliver holdt tilbage i tolden, fordi det er ulovligt at sælge piratkopier. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix

Der er ikke kun falske priser 'i farvandet' de kommende uger under black friday og cyber monday.

Ifølge en aktuel advarsel fra Toldstyrelsen flyder nettet nemlig med kopivarer, som det er meget svært at afsløre, før man har varen i hånden.

Samfund - 22. nov. 2019 - kl. 16:30 Kriminelle jubler: Danske bankkunder er nemme ofre

Sådan spotter du kopier
Styrelsen har dog flere gode råd til, hvordan man kan sikre sig mod de mest oplagte svindelnumre.

Det første tegn på, at noget er galt, er naturligvis prisen. Hvis for eksempel en mærkevare, der normalt koster flere tusinde kroner, sælges for markant mindre, kan det være en kopi.

Et andet tegn på, at du køber kopivarer - eller endnu værre bliver svindlet - er dårligt sprog, og hjemmesider hvor det er svært at gennemskue, hvem man handler med. Eller hvordan man får fat i butikken, når der skal klages.

Du kan få flere råd på jegvælgerægte.dk.

Se også: Sælger fladskærme med falske tilbud

Strander i tolden
En anden fælde er tolden. For selv om det ikke er ulovligt at købe en piratkopi, er det i mange tilfælde forbudt at sælge produkterne herhjemme.

Bliver en ulovlig kopi af en taske, elektronik og andre eftertragtede varer tjekket i tolden, vil den blive konfiskeret. Og du får kun dine penge retur, hvis netfirmaet refunderer dem.

Uanset om du køber en kopi eller ej, risikerer du også at få en regning. I nogle tilfælde er varen nemlig købt uden for EU og så dyr, at du både skal betale told, moms og transportgebyrer.

Du kan læse mere på tjektolden.dk.

Se også: Apples nye ur imponerer: Bedste nogensinde

82 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere