Philips Hue får kæmpe opdatering: Skaber lys af dine film og musik

Softwaren til det kendte smartlys laves nu fundamentalt om

Her kan du se, hvordan video og lyd kan skabe lys. Video: Philips Lightning

Ekstra Bladet er inviteret til Las Vegas af Brancheforeningen ForbrugerElektronik

Et af de bedst kendte smartlys til hjemmet, Philips Hue, bliver snart bygget fundamentalt om.

Tirsdag fik Ekstra Bladet en demonstration af de nye funktioner, som vi desværre ikke måtte tage billeder eller lave video af.

Men vi kan love, at ændringerne ser interessante ud.

Se også: Tv-gigant laver streamingtjeneste: Vil kapre din antenneforening

Det bliver nemmere at lave særlige indstillinger på Philips Hue. PR-foto
Det bliver nemmere at lave særlige indstillinger på Philips Hue. PR-foto
 

Mere logisk end før
Den app, man bruger til at styre Philips Hue, forbedres kraftigt og bliver både mere logisk og nemmere at bruge. Inspirationen til flere af ændringerne kommer fra brugerne, forklarer firmaet til Ekstra Bladet.

Du får nu flere muligheder for at designe dine egne farveindstillinger, men du kan også vælge en række nye forudindstillinger.

Det bliver samtidig mere fleksibelt at koble forskellige pærer sammen i 'klynger', så du for eksempel kan samle pærerne i en loftslampe eller udvalgte lamper i stuen og få præcis samme lyssætning på dem.

Senere i år udbygges Philips Hue med en serie af pærer, der kan bruges udendørs. PR-foto
Senere i år udbygges Philips Hue med en serie af pærer, der kan bruges udendørs. PR-foto
 

Se også: Las Vegas kalder: Nu bliver dit fjernsyn endnu skarpere

Skaber stort underholdningssystem
Den største nyhed er en helt underholdningsfunktion, der gør det muligt at bruge Philips Hue sammen med video- og lyd, som du afspiller fra din computer (PC og Mac). Senere er det planen, at andre former for streamingenheder fx Apple TV kan understøttes af Hue-systemet.

Under demonstrationen oplevede vi, hvordan både film, musiknumre og computerspil påvirkede lyset efter, hvad der blev afspillet.

Den nye software frigives i 2. kvartal af i år.

Se også: Skræmmende forudsigelse: Black Mirror bliver til virkelighed

LIVE
7 kommentarer
Vis kommentarer