Philips Hue flytter ind i fremtiden med ny app

Version 3 af Philips Hue til iOS og Android er blevet moderne og har fået flere funktioner

Her kan du se, hvordan også video og lyd kan skabe lys med version 3 af Philips Hue. Video: Philips Lightning

Efter en længere testperiode kan de mange brugere af Philips Hue-pæresystemet nu hente en stærkt forbedret version af den app, man kan bruge til at kontrollere de avancerede pærer med.

Appen - der både findes til Android og iOS - trængte da også i den grad til at blive moderniseret.

Både i designet, der er flottere og mere logisk sat sammen på begge platforme. Men også i den række af funktioner man nu får adgang til.

Teknologi - 10. jan. 2018 - kl. 15:31 Philips Hue får kæmpe opdatering: Skaber lys af dine film og musik

Flere og bedre funktioner
Ekstra Bladet har testet den nye app, ligesom vi allerede i januar fik en forsmag på systemet under CES i Las Vegas.

Dommen er, at det kræver naturligvis tilvænning, hvis man har været vant til at bruge den gamle app, men vores oplevelse er også, at det ikke tager lang tid, før de nye funktioner sidder i fingrene.

Funktionerne er blandt andet en række af særlige lysscener, som designerne hos Philips Lightings har skabt. Men også en smartere måde at udvælge egne farvesammensætninger og koble lamper og rum i boligen mere logisk sammen på.

Den opdaterede app kan gratis hentes her til iOS-enheder og her til Android.

Se også: Test: Smart lys er mere voksen men har rødder i fortiden

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere