Politiet er magtesløse: Forhindres i at jagte kriminelle på nettet

Teknologien er ved at løbe fra ordensmagten - har fået sværere ved at finde ud af, hvem der laver kriminalitet på nettet

Politiets mulighed for at efterforske på nettet er under pres. (Foto: Oliver Berg/AP)
Politiets mulighed for at efterforske på nettet er under pres. (Foto: Oliver Berg/AP)

Dansk politiet har fået markant sværere ved at jagte kriminelle på nettet.

Ifølge Ingeniøren er problemet de digitale fingeraftryk - IP-adresserne - som alle bruger, når de er på nettet.

Se også: Pind skyder dyr internetovervågning til hjørne

I dag deles flere om den samme IP-adresse. Og det kan gøre politiets efterforskning umulig, når op mod 300 mennesker har 'det samme fingeraftryk':

- Politiet får stadigt vanskeligere ved at spore kriminalitet på nettet ud fra logning, siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS til avisen.

Se også: Politi brugte internetovervågning til at afsløre sag om børneporno

Mange deler samme netforbindelse
Der er knaphed på disse offentlige IP-adresser, som er forudsætningen for at gå på nettet. Det er forklaringen på, at adresserne deles mellem flere brugere.

Samtidig deles netforbindelser mange steder i firmaer og det offentlige rum, hvilket gør det meget sværere for myndighederne at finde bagmanden til en narkohandel eller udveksling af børnepornografi.

Politiet ønsker ikke at kommentere sagen.

Se også: Politiets hemmelige kameraer: Det skal de bruge din nummerplade til

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere