Politiets hemmelige kameraer: Det skal de bruge din nummerplade til

Politiet samler nu automatisk millioner af data sammen om bilister på de danske veje - se her hvad de skal bruge de mange data til

Sådan ser det ud på Roskildevej i København tæt på Glostrup kirke, hvor politiet har sat de faste nummerpladescannere op. Privatfoto: Christian Panton
Sådan ser det ud på Roskildevej i København tæt på Glostrup kirke, hvor politiet har sat de faste nummerpladescannere op. Privatfoto: Christian Panton

OPDATERET: Artiklens informationer om, hvordan og hvor længe no-hits (uskyldige, red.) gemmes af politiet er præciseret

Det lyder umiddelbart ganske smart: hvis en politibil tilfældigt støder på en bilist, der er eftersøgt eller ikke har betalt sin vægtafgift, så får betjentene automatisk besked om det.

Men et tjek af den bekendtgørelse, som justitsminister Søren Pind (V) har underskrevet, afslører, at det er en særdeles bred masseovervågning, der i disse måneder sættes i gang på danske veje.

Se også: Afsløret af aktivist: Her er politiets hemmelige kameraer, som overvåger dig

For som Ekstra Bladet tidligere i dag har fortalt, indsamles data om alle passerende biler på flere faste steder, fx Amagermotorvejen.

Og millioner af nummerplader vil derfor hver måned ende i en kæmpe database, som politiet frit kan søge i og bruge, uden at de skal spørge en dommer om lov.

Se også: Masseovervågning på nettet bliver dyr: Du skal betale regningen


Herover er kortet med alle de steder, hvor politiet stationært overvåger danske bilister døgnet rundt - det opdateres automatisk, når der kommer nye scannere ind. (Kilde: Anpg.dk)

Tech Massiv overvågning på nettet: Sådan beskytter du dig mod snageri

Uskyldige gemmes også
Selv i de mange tilfælde, hvor du ikke har gjort noget ulovligt, ender du i databasen. Og typisk vil der gå mellem typisk et døgn og op til en måned (30 dage, red.), før data om uskyldige bliver slettet.

Politiet kan nemlig i særlige tilfælde beslutte, at de har behov for at overvåge fx et særligt område og så gemme selv de såkaldte no-hits i op til en måned.

Som hovedregel er de fast monterede kameraer alle 'målrettet indsats' - derfor gemmes alle data herfra i 30 dage.

Ifølge bekendtgørelsen er det helt op til Rigspolitichefen at beslutte, om der er særlige grunde til, at politiet skal gemme data om uskyldige endnu længere.

I bekendtgørelsen omtales denne mulighed som 'ekstraordinære situationer'.

Se også: Slut med privatliv på nettet: Sådan vil staten overvåge dig

Data om dig kan også deles med andre myndighed, fx danske efterretningstjenester og skattevæsenet. Selv myndigheder i andre lande kan politiet - uden en dommer skal vurdere det - dele data fra registeret med.

Og der kan gå meget lang tid, før data forsvinder fra databasen. Hvis du fx er mistænkt for at være involveret i kriminalitet, men hverken sigtet eller tiltalt for det, kan politiet gemme data i mindst et år.

Se også: Retsordfører om masseovervågning: Det virker som hul i hovedet

Sådan gemmes din nummerplade

Både det mobile og stationære system optager via et kamera nummerpladen og bilen, når den passerer. Og automatisk tjekkes alle i et register over fx biler, der ikke er betalt forsikring på. Eller biler med forbindelse til eftersøgte kriminelle.

Selv hvis du ikke er mistænkt for noget kriminelt, gemmes billeder af din bil og nummerplade - sammen med tid og placering af kameraet - i en stor database.

Der går fra nogle timer, men typisk et døgn og op til en måned, før selv data om uskyldige slettes - i nogle tilfælde gemmes data i flere år.

Alle data, der er hentet fra faste placeringer, gemmes i 30 dage - uanset om bilisten har gjort noget ulovligt eller mistænkt for det.

Politiet kan bruge data i deres efterforskning, ligesom de kan dele informationerne med andre danske myndigheder eller udenlandsk politi og efterretningstjenester.

Der skal ikke en dommerkendelse til for at bruge eller dele data.

Som borger kan du ikke få indsigt i, hvilke data politiet har gemt om dig - eller hvem de har delt dem med.

Kilde: Bekendtgørelse om systemet

Du må ikke se data
I flere tilfælde handler indsamlingen af nummerpladedata om 'diskret overvågning', hvor personer - som både danske og internationale myndigheder er interesseret i - automatisk bliver registreret og gemt, når de kører i deres biler i Danmark.

Normalt er det dog muligt for borgerne at få besked om, hvad der er gemt af data om dem.

Men her har Søren Pind indført en særregel, der gør, at du ikke - selv som helt uskyldig - kan få indsigt i, hvilke data der er gemt om dig, eller hvem politiet har delt data om dig med.

Se også: Politiets nummerplade-scanner på trapperne: Sådan knalder de dig

347 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere