Politiets nyeste 'våben' ligger på en mobiltelefon

Landets betjente skal nu mobilt kunne slå kriminelle, pas og nummerplader op

Politiet bruger allerede i dag teknologi til at scanne nummerplader i udvalgte patruljevogne. Videoreportage: Ekstra Bladet

Hvis du undrer dig over, at danske politibetjente oftere end tidligere har snuden ned i en mobiltelefon, er der en ganske god og helt ’lovlig’ grund til det.

Hos Rigspolitiet er man nemlig i fuld gang med at kombinere avanceret teknologi med mere traditionelt politiarbejde. Og her spiller mobiltelefonen en central rolle.

Umiddelbart ligner dette en normal betjent. Men sensorer og kameraer er en del af udstyret, der automatisk hjælper betjenten med information eller slår alarm, hvis noget går galt. PR-foto Tech Fremtidens betjent er en 'robocop'

Data hjælper til opklaring
Forleden fik Ekstra Bladet derfor en rundvisning i politiets udviklingsafdeling, hvor fokus går i flere retninger.

En af dem er analyse af såkaldt ’big data’, der kan hjælpe politiets efterforskere til mere effektivt at opklare sager. Politiet vil de kommende år bruge et avanceret program, der kan kombinere og analysere de mange data, som indsamles om for eksempel indbrud.

Programmet kan så give efterforskerne og andre i politiet forslag til, hvor de bør sætte ind, hvis de vil stoppe en bølge af indbrud. Eller gøre det nemmere for efterforskerne at finde den berømte ’nål i høstakken’, når alvorligere forbrydelser skal opklares.

Hvad synes du om politiets brug af teknologi?

Se resultat

Hvad synes du om politiets brug af teknologi?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Biler - 1. jun. 2017 - kl. 07:56 Politiets scannerhøst på 90 dage: 110.000 har rod med bilforsikringen

Slår skurken op på mobil
Men politiet arbejder som nævnt også på en mobil indsats, hvor der udvikles en række af apps til de Samsung-telefoner, der er standardudstyr hos landets betjente.

Der findes allerede en app til brug ved efterforskning af indbrud, hvor betjentene nemt kan dokumentere sagsbehandlingen direkte på et gerningssted. Næste app er en søgeapp, der fra slutningen af september gør det muligt direkte på mobiltelefonen at få adgang til politiets registre over kriminelle, nummerplader og senere også scanne pas:

- Derfor kommer borgerne også til at se flere betjente, der står og kigger ned i en mobiltelefon.

- Det bliver en naturlig del af at kunne løse de operative opgaver, forklarer den medansvarlige for udviklingsarbejdet, centerchef Stine Mathiesen.

Politiet: Så sikkert er det

Selv om betjentene får adgang til dybt fortrolige data på en mobil, så lover Rigspolitiet, at IT-sikkerheden er høj.

Man kan således altid skære ’livlinen’ over til data, hvis en telefon bliver tabt eller forsvinder. Så kan man på et øjeblik helt fjerne adgangen til data.

112 - 11. maj. 2017 - kl. 15:45 Hemmelige kameraer er supereffektive: Politi klipper plader som aldrig før

Får mere tid på gaden
Ifølge hende er fordelen ved at lave mobile apps til landets mere end 11.000 politibetjente, at de får en større mobilitet, hvor de ikke er bundet til at sidde foran en computer på politigården:

- Vi sikrer, at betjentene er bedre klædt på, når de er på opgaver.

- Det giver også mere tryghed for betjentene, som desuden kan være mere ude i gadebilledet, hvor borgerne har brug for dem, vurderer hun, men understreger, at mobiltelefonen alene er et redskab:

- De mobile apps betyder ikke, at betjentens skøn over, hvad der er sket, og hvad der skal gøres, ændrer sig.

- Men det gør hans arbejde mere kvalificeret og letter noget af sagsbehandlingen.

Umiddelbart ligner dette en normal betjent. Men sensorer og kameraer er en del af udstyret, der automatisk hjælper betjenten med information eller slår alarm, hvis noget går galt. PR-foto Tech Fremtidens betjent er en 'robocop'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen