Praktisk lyd på budget

ANMELDELSE: In-ear-hovedtelefonen JBL Live 300TWS mixer sport og musik på en ganske habil måde

Etuiet er noget større end gennemsnittet, men giver også sammen med enhederne mere end 15 timers spilletid. Pr-foto
Etuiet er noget større end gennemsnittet, men giver også sammen med enhederne mere end 15 timers spilletid. Pr-foto

JBL LIVE 300TWS

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Man kan efterhånden ikke runde et gadehjørne i en gennemsnitlig dansk by uden at se et par in-ear-hovedtelefoner i funktion på både gående, cyklende og nogle gange kørende brugere.

De fleste modeller er hvide og ligner spidsen af en elektrisk tandbørste, som Apples AirPods nu en gang gør. Men en del andre er som dagens testmodel, JBL Live 300TWS, sorte, hvilket gør dem noget sværere at genkende producenten af.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Vælg de rigtige dutter
Uanset farve og genkendelighed begynder standardprisen for at lukke verden ude med lyd helt inde i ørerne ofte ved 1500 kroner. Og 2000 kroner eller mere er ikke usædvanligt. Her bryder JBL med standarden og har lagt sig lige over 1000-kroners-mærket.

Vi tester med andre ord lyd på budget, som tidligere har betydet ringere byggematerialer, svingende evner til at holde den trådløse kontakt og gennemsnitlig lyd. Heldigvis falder JBL Live 300TWS ikke i nogle af disse fælder.

Derimod er modellen godt skruet sammen og har et væld af medfølgende øredutter, der gør det nemt at få enhederne til at sidde helt rigtigt i ørerne. Det er i både billigere og dyrere modeller det halve af brugeroplevelsen, at man får hovedtelefonen til at sidde tæt i ørerne.

Du gør dig selv en bjørnetjeneste, hvis du bare 'æder' den mellemløsning, der sidder på fra fabrikken - prøv dig frem og find den rigtige øredut. Det giver ikke kun bedre komfort, men også en markant bedre lyd.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Teknologi - 28. apr. 2020 - kl. 23:21 Ny iPhone er en juvel

Opgav touch
Øredutterne gør det ikke alene, da elektronikken i hovedtelefonen også skal kunne følge med. Og det kan JBL Live 300TWS et stykke ad vejen.

Vi taler hverken om B&O, Sennheiser eller AirPods Pro her, når det gælder lyden eller støjdæmpningen. Det er derimod praktisk lyd på budget, som vil tilfredsstille de fleste. Jeg har både gået og cyklet med modellen, som leverer en helt acceptabel og lettere basset lyd, men altså ikke noget som vælter dine ører og sanser omkuld.

Den dom gælder også touchbetjeningen, som kræver en mindre ingeniøreksamen at håndtere. Når jeg tester in-ear-hovedtelefoner som denne, viser det ofte sig efter ganske få minutter, om betjeningen på selve hovedtelefonen er brugbar. Eller jeg opgiver.

I dette tilfælde gjorde jeg det sidste og har ikke rørt ved enhederne, udover når de skulle ind og ud af ørerne.

Pr-foto
Pr-foto
 

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Se også: Nye AirPods på vej

App dumpet
Det gælder også den app kaldet My JBL Headphones, som JBL har udviklet til denne og andre af firmaets hovedtelefoner. Den har jeg alene haft et ønske om at bruge, når firmwaren skulle opdateres. For et forsøg på at få EQ-funktionen (på iOS, red.) til at virke, endte gang på gang i en blindgyde, hvor der intet skete.

Og man skal blot tage et kig på Googles og Apples app-butikker for at få en klar fornemmelse af, hvad mange mener om den app. Den er de seneste år blevet kritiseret voldsomt for at være ustabil, og flere brugere - også i 2020 - vurderer den som direkte ubrugelig.

Så langt vil jeg nok ikke gå i min vurdering, men vi er tæt på. Her venter et stort arbejde med at bygge appen helt om og lytte på brugernes ønsker. Sæt i gang!

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Se også: Ny mobil holder hvad den lover

Her er dommen
Det trækker i min bog klart op, at JBL Live 300TWS er bygget til at kunne overleve sved og støv, hvis du bruger hovedtelefonen under sport.

Det er også godt, at det medfølgende etui - der er til den lidt store side - genoplades via USB-C og nemt kan give dig mere end 15 timers samlet spilletid. Lydkvaliteten og støjreduktionen er som allerede nævnt pænt gennemsnitlig, men til prisen får du ganske meget for pengene.

Et stærkt alternativ er som altid in-ear-hovedtelefonerne fra Jabra. Her vil jeg foreslå forrige års topmodel Jabra Elite 65t, der koster det halve af JBL's nyhed, men både lydmæssigt og i byggekvalitet fortsat er helt på højde.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

5 kommentarer
Vis kommentarer