Putin tvinger Apple og Google til censur

Rusland forlanger app fjernet fra techgiganternes mobile platforme i landet - og de finder sig i det

LinkedIn er uønsket i Rusland. Og Google og Apple hjælper nu russerne med at få fjernet tjenesten fra landet. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP
LinkedIn er uønsket i Rusland. Og Google og Apple hjælper nu russerne med at få fjernet tjenesten fra landet. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP

De er verdens største techfirmaer og formelt fortalere for det frie internet og adgang til information.

Men både Apple og Google mærker i disse uger, hvem der faktisk bestemmer: diktaturerne i øst.

Forleden blev Apple tvunget til at fjerne New York Times app til mobiltelefoner og tablets i Kina.

Det kommunistiske diktatur i Kina er nemlig godt træt af, at den amerikanske avis gang på gang afslører, hvordan toppen af diktaturet undertrykker befolkningen og beriger sig selv med milliarder af statens penge.

Se også: For fræk til Kinas censur: Nu er denne frugt forbudt på nettet

LinkedIn smidt ud af Rusland
Nu har Putins Rusland så fået smag for samme metode.

Her er det nettjenesten LinkedIn, der forsvinder for både Apple og Googles mobile platforme.

Forklaring: LinkedIn vil ikke finde sig i Ruslands krav om, at alle oplysninger på tjenestens russiske brugere skal ligge på en russisk server, så fx Putins efterretningstjeneste nemt kan snage i dem.

Og så skal de ud, hvilket sker med Apple og Googles velvillige hjælp.

Se også: Vil gøre Kina glade: Facebook bygger våben til censur

Facebook vil ind i Kina
Google har tidligere været markant mere proaktiv end Apple mod censuren i fx Kina, hvor man i dag derfor slet ikke kan bruge Googles tjenester.

Apple og senest Facebook opfører sig derimod som dybt afhængige af, at de kan være til stede i diktaturer som Kinas. Her findes kæmpe befolkninger, hvilket betyder, at der er mange penge at tjene.

Facebook er angiveligt parat til at bøje sig så langt for Kina, at man lige nu arbejder en særlig udgave af netværket, som de kinesiske myndigheder kan censurere, som det passer dem.

Og Apple har absolut ingen planer om at droppe Kina som et land, man handler med - censur eller ej.

 

Tip om Tech? Mail til tech@eb.dk

60 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere