Rapport: Facebook er et monster

Britiske politikere vil regulere Facebook hårdt og kulegrave firmaets indflydelse på demokratiske valg

Facebook er et skadeligt digitalt monster, der lever af uhæmmet overvågning og misbrug af borgernes privatliv. Og det skader også demokratiet i flere vestlige lande, mener de britiske politikere. Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Facebook er et skadeligt digitalt monster, der lever af uhæmmet overvågning og misbrug af borgernes privatliv. Og det skader også demokratiet i flere vestlige lande, mener de britiske politikere. Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix

OPDATERET: Se Facebooks kommentar til sagen længere nede i artiklen

Mandag offentliggøres en rapport, der ifølge The Guardian en gang for alle udpeger Facebook til at være det, som mange længe har mistænkt det sociale netværk for: et digitalt monster.

Rapporten, der er skrevet af kultur- og medieudvalget i det britiske parlament, leverer således en sønderlemmende kritik af Facebook for at lyve og undertrykke sandheden om, hvordan det mod betaling i årevis har set stort på brugernes privatliv.

Teknologi - 27. nov. 2018 - kl. 23:33 Facebook blev advaret mod potentielt datalæk i 2014

Vildledende opførsel
Firmaet har også med åbne øjne ignoreret, at flere demokratiske valg i Vesten, herunder særligt brexit, er blevet groft manipuleret med Facebook som et velvilligt værktøj.

- Facebook har lavet en række af offentlige udtalelser om, hvor chokeret de har været over, at brugernes data er blevet misbrugt.

- Men vores dokumenter i sagen viser, at det her fra begyndelsen har været en del af firmaets kultur. Niveauet på den vildledning, som Facebook praktiserer, er virkeligt forbavsende, siger udvalget formand Damian Collins til avisen.

Facebook: Vi har allerede gjort meget.

Ifølge Karim Palant, der er Facebooks public policy manager i Storbritannien, har firmaet allerede gjort meget for at øge transparensen og sikre integriteten ved demokratiske valg. 

'Selvom der stadig er meget at tage fat på, er vi ikke det samme firma, som vi var for et år siden. Vi har tredoblet størrelsen på vores team, der arbejder med at opspore og beskytte brugerne mod dårligt indhold, til 30.000 mennesker, og vi har investeret massivt i maskinlæring, kunstig intelligens og billedegenkendelses-teknologi for at forebygge denne type misbrug,' forklarer Karim Palant.

'Vi er også åbne over for meningsfuld regulering og støtter det britiske kultur- og medieudvalgs anbefalinger for valgreformer. Men vi venter ikke. Vi har allerede lavet grundlæggende ændringer så hver eneste politiske annonce på Facebook nu skal autoriseres, angives med afsender og arkiveres i et søgbart bibliotek i 7 år.

'Ingen anden kanal for politisk annoncering er lige så transparent og  tilbyder samme redskaber,' mener han.

'Men vi deler det britiske kultur- og medieudvalgs bekymringer om fake news og valgintegritet, og vi er glade for at have bidraget signifikant til deres undersøgelse gennem de sidste 18 måneder med besvarelser på over 700 spørgsmål, hvor fire af vores ledende medarbejdere har givet forklaring.'

Teknologi - 26. nov. 2018 - kl. 15:41 Vil fælde Mark Zuckerberg med snedig plan

Den britiske rapport kritiserer særligt Facebooks Mark Zuckerberg for at modarbejde arbejdet med at kortlægge den skade, som hans firma har påført demokratier og borgere over hele kloden. Foto: Jeff Roberson/Ritzau Scanpix
Den britiske rapport kritiserer særligt Facebooks Mark Zuckerberg for at modarbejde arbejdet med at kortlægge den skade, som hans firma har påført demokratier og borgere over hele kloden. Foto: Jeff Roberson/Ritzau Scanpix

Se også: Zuckerberg vil ikke møde britisk parlament og sender vikarer

Skal reguleres strengere
Når rapporten mandag bliver offentliggjort, sker det med en klar anbefaling om at underlægge Facebook og andre techgiganter en langt strengere regulering, end det sker i dag. De - og særligt Facebook - kan nemlig ikke finde ud af det selv, mener de britiske politikere.

Samtidig anbefaler udvalget en kulegravning af den påvirkning, som Facebook har haft på alle britiske valg siden 2014.

Den samlede rapport kan læses her.

Se også: Åben krig om privatliv: Apple skærer benene af Facebook

USA: Også brug for regulering her

Hvad techgiganter som Facebook for alvor frygter, er den dag, hvor de amerikanske myndigheder tager deres ansvar alvorligt og begynder at regulere firmaerne og beskytter brugernes ret til et privatliv uden overvågning bedre.

Og noget tyder på, at netop det langsomt er på vej til at ske. Således har de amerikanske kongresmedlemmer netop modtaget en omfattende rapport fra det såkaldte Government Accountability Office (GAO).

Myndigheden har lavet rapporten efter ønske fra Kongressen og anbefaler, at politikerne gennemfører en meget klar regulering af techfirmaerne, der indtil nu har haft alt for frit spil.

Anbefalingen er samtidig, at USA kraftigt skeler til den måde, EU har valgt at regulere blandt andet Facebook på med de såkaldte GDPR-regler.

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere