Rasende Zuckerberg efter Apple-kritik: Hold op med at bruge iPhone

Facebook er gået særdeles langt i et forsøg på at stoppe sine kritikere

Tilbage i april var Zuckerberg i den varme stol foran amerikanske toppolitikere, for at komme med en forklaring på skandalen. Dengang udlagde Ekstra Bladet sagen. Se det her. Videoreportage: Ekstra Bladet TV/Producer: Martin Lorentsen

SENESTE: Facebook fyrer pr-firma, der spredte misinformation

SENESTE: Nu svarer Facebook

Er det Facebook eller 'Fakebook'?

Man kan godt komme i tvivl, når man læser den omfattende afdækning, som New York Times netop har lavet af Mark Zuckerbergs sociale imperium.

Under overskriften 'Forsink, Afvis og Afled' dokumenterer det amerikanske medie, hvordan Facebook og særligt topcheferne Mark Zuckerberg og Sheryl Sandberg bruger beskidte og alternative metoder til at stoppe enhver kritik.

Det seneste år har firmaet nemlig kæmpet på flere fronter i et forsøg på at begrænse skaderne efter flere alvorlige datalæk, der har ødelagt brugernes og samfundets tillid til Facebook. Og kampen er ikke gået stille af.

Se også: Medie: Facebook fik pr-selskab til at miskreditere kritikere

Tim Cook og Mark Zuckerberg ser ganske forskelligt på, hvilke rettigheder brugerne har til deres egne data og et digitalt privatliv. Mens Zuckerberg er blevet en af verdens rigeste på at udnytte private data, kritiserer Tim Cook Facebooks databrug og mener, at det bør stoppes. Foto: Eric Risberg/AP
Tim Cook og Mark Zuckerberg ser ganske forskelligt på, hvilke rettigheder brugerne har til deres egne data og et digitalt privatliv. Mens Zuckerberg er blevet en af verdens rigeste på at udnytte private data, kritiserer Tim Cook Facebooks databrug og mener, at det bør stoppes. Foto: Eric Risberg/AP
 

Teknologi - 5. jun. 2018 - kl. 19:18 Apple går til angreb på Facebook

Angreb politikere
Internt har problemerne med at holde på brugernes data således fået medarbejdere til at forsøge at råbe ledelsen op. Svaret har været udskamninger og åbenlyse forsøg på at få lækkene til at se mindre ud, end ledelsen godt vidste, at de var.

Den taktik fik for fire måneder siden Facebooks daværende it-sikkerhedschef, Alex Stamos, til at forlade firmaet. Det skete efter flere voldsomme sammenstød om sagen med netop Mark Zuckerberg og Sheryl Sandberg

På samme måde har Facebook med hjælp fra dyrt betalte pr-folk svinet udvalgte politikere i USA til. Blandt andet ved løgnagtigt at kæde kritikere i den amerikanske kongres sammen med den venstreorienterede bankmand George Soros.

Eller ved at udnytte et venskab med senator Chuck Schumer, hvis datter arbejder for Facebook, til at påvirke andre politikere til at holde op med at kritisere firmaet. Facebook har ligeledes med succes sørget for, at hverken Mark Zuckerberg eller Sheryl Sandberg fik alt for mange kritiske spørgsmål under de høringer, som de begge har været igennem.

Sådan sletter du din Facebook-profil. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

Se også: Apple-stifter dropper Facebook: Gider ikke være deres produkt

Rasende på Apple
Artiklen indeholder samtidig en ganske afslørende detalje om Mark Zuckerberg, og hvor fintfølende han er over for kritik.

Tidligere i år lød det nemlig således fra Apples øverste chef, Tim Cook:

- Vi har aldrig ment, at disse meget detaljerede profiler af mennesker skulle eksistere.

- At man kan koble data sammen på en så lusket måde, som det er sket, sagde han om Facebook og dets misbrug af brugerdata.

Kritikken fik ifølge New York Times Mark Zuckerberg til at eksplodere. Han forlangte efterfølgende, at topledelsen dropper deres iPhones og alene bruger Android-telefoner. Det er jo sidstnævnte, der har flest brugere, var hans officielle argument for skiftet, skriver avisen.

Hør mere om hvordan du beskytter dig bedst på Facebook. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen