Rent bluff: Butikker hæver priserne før Black Friday

Mindst hvert tiende tilbud kan ende med at blive en dårlig handel, viser stor prisanalyse

Er Black Friday overhovedet et køb værd? Få svaret her fra Forbrugerrådet Tænk og Ekstra Bladets tech-redaktør. Videoreportage: Ekstra Bladet TV/producer: Martin Lorentsen

TIP OS: Er du stødt på fuptilbud? Tip os på tech@eb.dk

Drømmer du om at købe en billig fryser, nye sko eller tilbehør til dit køkken under Black Friday, skal du tjekke priserne ekstra grundigt.

En analyse, som PriceRunner har lavet af 29.000 produkter fra de 29 mest populære butikker i Danmark, afslører nemlig, at mindst hvert tiende tilbud kan være rent bluff.

- Det har virkelig været en øjenåbner for os, siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner.

- Tallene viser jo, at man virkelig skal passe på. Bare fordi det er Black Friday, giver det ingen garanti for et godt tilbud.

Vi har efterhånden vænnet os til gode tilbud på Black Friday, men en smartphone til 7,5 krone er i dette tilfælde for god til at være sandt. Foto: Elgiganten. Elektronik - 20. nov. 2018 - kl. 19:26 Advarer om fup-mails om Black Friday: - Hamrende træls

Særligt slemt her
Siden 24. september har PriceRunner dagligt samlet priserne for de mange produkter sammen. Tallene viser, at hver tredje butik har hævet priserne.

Og selv når man sorterer varer fra, der var på tilbud i september, er der flere kategorier, hvor priserne har taget en mistænkelig kurs opad.

- Man kunne jo få den mistanke, at så er det også lidt nemmere at lave en prisnedsættelse, når prisen allerede er sat op, vurderer Martin Andersen.

I prisundersøgelsen er vinkøleskabe, brugskunst, gryder og pander samt grill-tilbehør blandt kategorierne, hvor priserne er steget mest.

Også hårde hvidevarer og sko er ramt af prisstigningerne.

Teknologi - 9. nov. 2018 - kl. 20:18 Pas på: Nu drukner du i tilbudsdage fyldt med prisfælder

Teknologi - 21. nov. 2018 - kl. 13:44 Kæmpe pris-fælde: Så ringe er skopriserne på Black Friday

Rabat hele året
Hos Forbrugerrådet Tænk kommer resultatet ikke bag på Jakob Steenstrup, der er juridisk konsulent. For selv hvis butikkerne ikke masserer deres priser ulovligt, bør forbrugerne være opmærksomme.

- Butikkerne vil jo gerne have deres priser til at fremstå som noget helt exceptionelt på Black Friday.

- Der må man bare sige, at der hen over året er masser af rabatter, så der ikke nødvendigvis behøver at være noget særligt ved Black Friday.

Hans råd er, at man forholder sig kritisk.

- Kig på prisen, og brug flere af prisportalerne for at tjekke, hvad priserne har været, også længere tilbage.

10 kategorier: Her er priserne steget mest

  1. Vinkøleskabe
  2. Brugskunst
  3. Gryder og Pander
  4. Grill tilbehør
  5. Emhætter
  6. Indbygningsovne
  7. Kogeplader
  8. Sko
  9. Frysere
  10. Komfur

Kilde: PriceRunners prisundersøgelse

Brug prisgraferne
En metode kan være at bruge de prisgrafer, som blandt andet PriceRunner har i sit system.

- Graferne kan afsløre, hvis prisen på en vare hele tiden skifter. Gør den det, er der jo en god mulighed for, at du kan få et godt tilbud igen i næste måned.

- Og hvis prisen er hævet de seneste måneder, men har været nede og vende tidligere, er der jo noget, som tyder på, at det her ikke er et godt tilbud, lyder rådet fra Martin Andersen.

Du kan få flere råd om jagten på det rigtige tilbud her.

Teknologi - 19. nov. 2018 - kl. 19:45 Klar til Black Friday? Kend dine rettigheder før du køber

Apple går også helt i sort i år

Det er normalt ikke tilbud, som Apple er kendt for. Men den amerikanske techgigant springer i år med på bølgen og holder Black Friday i Danmark.

Det sker online fra på fredag, og Apples udsalg varer til og med mandag.

128 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere