Robotstøvsuger tømmer sig selv - og din pengepung

ANMELDELSE: Det er dyrt at støvsuge med den bedste gadget, men pengene er godt givet ud, mener Ekstra Bladets tech redaktør

En robotstøvsuger kræver lidt tilvænning, hvis du har firbenede eller småfolk i hjemmet. Foto: Jonas Olufson
En robotstøvsuger kræver lidt tilvænning, hvis du har firbenede eller småfolk i hjemmet. Foto: Jonas Olufson

iRobot Roomba i7+ med Clean Base

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Hvis retningen for techstoffet på Ekstra Bladet i år skal samles i nogle få ord, må det være: bedst eller god nok? Det er nemlig en ganske god 'vægt' at måle kvaliteten af de gadgets, vi får til test, på.

For hvis man er bedst, skal man ikke kun matche andre produkter, der er gode nok og billigere. Man skal også kunne noget helt særligt for at være pengene værd, mener vi.

Se også: Denne robot støvsuger dit gulv men ikke din pengepung

Perfekt konge
Efter et par ugers test af iRobots Roomba i7+ er der ingen tvivl om, at robotstøvsugerne har fået en konge.

Det er også svaret fra de tusindvis af danskere, der søger efter elektronisk hushjælp på PriceRunner. Her er iRobots dyrere støvsugere det mest søgte af alle mærker.

Og vi forstår dem godt. Roomba'en, der koster meget tæt på 10.000 kroner i den testede version, er nemlig på mange måder perfekt.

Den er nem at indstille og komme i gang med, den kan intelligent kortlægge hjemmet og automatisk sørge for, at gulve og tæpper er rene.

Sådan ser lade- og tømmestationen ud. Foto: Jonas Olufson
Sådan ser lade- og tømmestationen ud. Foto: Jonas Olufson

Teknologi - 7. apr. 2019 - kl. 08:36 Derfor er Apples AirPods stadig et hit

Tømmer sig selv
Det helt særlige ved i7+ er, at du ikke dagligt skal tømme den. Det klarer støvsugeren nemlig selv ved sin kombinerede lade- og tømmestation.

Ifølge iRobot kan stationen indeholde materiale fra op til 30 støvsugninger. Vores oplevelse var, at tømmestationen er en genial idé og letter arbejdet med at overvåge og 'passe' robotstøvsugeren markant. Du må bare ikke glemme med mellemrum at tjekke, om selve støvsugeren har brug for en rensning af børster og roterende dele.

I testhjemmet er der ingen trin, som robotten skal hen over. Men der bor en mindreårig og en hund, der lige skulle vænne sig til det 'fremmede væsen'.

Efter nogle dage var støvsugeren heldigvis accepteret af alle og leverede i hele testperioden rene overflader i lejligheden.

Teknologi - 3. apr. 2019 - kl. 21:12 Ny kameramobil er tæt på perfekt

Larmer en del
Modellen lider imidlertid under to problemer, der er generelt for robotstøvsugere: den larmer ganske markant og sætter sig trods sin avancerede radar nu og da fast under møbler.

Det sidste kan løses ved at indstille de zoner, hvor støvsugeren skal holde sig fra, mere præcist. Men larmen kan være svært at gøre noget ved. Og den bliver altså ikke mindre af, at du pludselig har en tømmestation, der giver endnu mere larm fra sig, når der tømmes.

Vores råd er derfor, at du - uanset model - altid omhyggeligt planlægger, hvornår, hvor og hvor længe støvsugeren skal være på job. I hvert fald hvis du har ro i hjemmet som en høj prioritet.

i7+ er særdeles effektiv til at gøre gulvene rene. Foto: Jonas Olufson
i7+ er særdeles effektiv til at gøre gulvene rene. Foto: Jonas Olufson

Teknologi - 29. mar. 2019 - kl. 05:15 Vanvittige priser på mobilmarkedet

Billigere alternativer
Som det fremgår af indledningen til denne test, fortjener denne ganske dyre robotstøvsuger en god bedømmelse. Den er bedst i sin klasse og er som en samlet pakke svær at leve uden, når man først har fået den inden for hjemmets fire vægge.

Betyder det så, at robotstøvsugere til tre gange mindre priser er tre gange mindre værd? Nej, sådan kan regnestykket ikke gøres op.

Der findes adskillige billigere og gode alternativer til iRobot. Men det gør ikke i7+ til en dårlig investering, da de ekstra penge er givet ganske godt ud.

PriceRunner: Disse robotstøvsugere jagter danskerne

Ifølge en opgørelse fra PriceRunner var dette de mest søgte robotstøvsugere i 2018. DEEBOT 900 var den 68. mest søgte robotstøvsuger sidste år:

iRobot Roomba 980

Xiaomi Roborock Mi S50

iRobot Roomba 966

Miele Scout RX1

iRobot Roomba 866

iRobot Roomba 981

iRobot Roomba 891

iRobot Roomba 605

iRobot Roomba 896

iRobot Roomba 616

Neato Botvac D7 Connected

Severin RB 7025

Neato Botvac Connected

iRobot Roomba 960

iRobot Roomba 615

iRobot Roomba 875

iRobot Braava 390T

iRobot Roomba 780

Neato Botvac D5 Connected

iRobot Braava Jet 240

Kilde: PriceRunner

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere