Robotter overtager nettet: Nu er de større end os

De såkaldte bots fyldte sidste år mere på nettet end mennesker

Ikke kun sidste år, men også i perioden 2012-2014 var bots større på nettet end mennesker. Grafik: Kleiner, Perkins, Caufield and Byers
Ikke kun sidste år, men også i perioden 2012-2014 var bots større på nettet end mennesker. Grafik: Kleiner, Perkins, Caufield and Byers

Hvornår har du sidst set en bot på nettet?

Du kan sandsynligvis ikke svare. Men risikoen for, at du er stødt på et like, en kommentar eller andre aktiviteter, som en af disse digitale robotter udfører på nettet, er stor.

Hvad er en bot?

En bot er et computerprogram, der udfører ting på nettet.

En bot gør naturligvis kun det, den er programmeret til.

En bot gør det nemt at udføre millioner af handlinger på nettet, som selv en hær af mennesker ville have svært ved.

Se også: Trump klar til kamp mod Ruslands-undersøgelse

Flytter holdninger på nettet
Code Conference, der i disse dage holdes i Californien, har Mary Meeker netop fremlagt sin meget grundige rapport over nettets tilstand.

I rapporten, der årligt udgives af Meekers arbejdsgiver 'Kleiner, Perkins, Caufield and Byers', kan man læse, at bots nu står for mere trafik på nettet, end mennesker gør.

Mange af robotterne har en harmløs funktion, hvor de blandt andet automatisk kan opdatere hjemmesider eller levere personlige informationer til brugerne.

Se også: Her er CIA's nye våben mod Nordkorea

Men de kan også flytte holdninger på nettet.

Det oplevede amerikanske vælgere sidste efterår, hvor særligt Donald Trump havde købt sig til hjælp fra millioner af bots.

De blev under valget brugt til at styre falske sociale konti og narre mennesker til at tro, at mange mente det, som robotterne var kodet til at dele.


Her fortæller Hillary Clinton, hvordan hun mener, at russerne meget avanceret har udnyttet nettet til at ødelægge det amerikanske præsidentvalg. Video: Youtube

Hillary Clinton: Nettet bruges som våben
Under Code Conference kunne man også høre Hillary Clinton give sit bud på, hvorfor netop bots spillede en stor rolle under præsidentvalget ved at sprede falske nyheder og halve sandheder.

Hun kalder brugen af robotterne for et våben, der gør den politiske debat til en krig om, hvem der har de bedste data og den mest aggressive robothær på nettet - ikke om hvem der har den bedste politik og de holdninger, som borgerne helst vil stemme på.

Du kan se hele interviewet i videoen herunder.

Det digitale univers – og ikke valgplakaterne – har i dag den afgørende betydning, når et valg skal vindes. Foto: Philip Davali Tech Manipuleret på nettet: Sådan stjæler man et valg

Spot en falsk nyhed

Tjek afsenderen

Producenter af falske nyheder pynter sig ofte med lånte fjer. Hjemmesider, der er oprettet til formålet, tager navne, der ligner anerkendte aviser og nyhedshuse.

Tjek datoen

Gamle nyheder dyrkes op som nyt. Tjek derfor altid datoen på historien. Måske er det gamle fakta, der fordrejes til at ligne en aktuel sag.

Tjek beviserne

Hvad er dokumentationen for det, som står i artiklen? Findes kilderne? Eller er det navne, der er opfundet?

Tjek hvad andre skriver

Hvis en stor historie har værdi, vil anerkendte medier først tage den op, når beviserne er tjekket. Hav is i maven og giv medier, du stoler på, tid til at tjekke vilde påstande i en valgkamp.

Tjek sproget

Er artiklen oversat til dansk med en robot? Virker opdateringen på Facebook konstrueret? Husk at det er nemt at få noget til at virke som skrevet af en dansker, men svært at ramme præcis den tone, som en ægte dansk afsender og ikke en maskine ville bruge.

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere