Så kort tid lever forhadt løbehjul

Investorer er tilsyneladende langt vigtigere end kunderne og miljøet i de nye digitale forretninger

72-årige Erik Elsgaard er ikke for gammel til at suse af sted på et elektrisk løbehjul. Video: Kristian Hansen

29 dage.

Så kort er levetiden på de elektriske løbehjul, som firmaet Bird har sat ud i den amerikanske by Louisville.

Techmediet Quartz har lavet en analyse af data, som byen har delt om hvert eneste løbehjul på dens gader.

Tallene afslører, at økonomien bag den nye, rullende dille er særdeles luftig. Det samme billede kunne Politiken forleden fortælle om de løbehjul, der flyder rundt på de københavnske gader.

Her lød vurderingen, at levetiden er to-tre måneder.

112 - 28. apr. 2019 - kl. 18:26 Gik amok med økse: Fældet af avanceret overvågning

Kort levetid
Det er flere forklaringer på, hvorfor løbehjulene holder i så kort tid.

Modellerne, som de store firmaer bruger, er ikke bygget til at blive brugt af mange og slet ikke af så tunge brugere, som lejer sig adgang til at suse gennem gaderne.

Hærværk og dårligt vejr er også med til at gøre levetiden ganske kort. Og nedslidningen er på papiret et alvorligt problem for firmaernes overlevelse.

Hvis forretningen blot skal gå i 0, kræver det nemlig, at løbehjulene holder i mindst et halvt år.

De skal også kunne indkøbes for en markant mindre pris, end firmaerne betaler i dag, hvis forretningen skal kunne løbe rundt.

Tyske Tier skilter langtfra med sin lovpligtige ansvarsforsikring. Pressefoto: Tier Samfund - 14. mar. 2019 - kl. 09:29 Du risikerer bøde for at køre på dette løbehjul

Du betaler med data

Normalt er kunder nogen, man kæler om i en forretning, hvis man vil have succes. Men i de nye digitale forretninger er kunderne først og fremmest data, som man kan sælge og tjene store penge på. Så betyder det mindre, at resten giver underskud.

Se også: Nu skal der udarbejdes standarder for el-løbehjul

Villige investorer
Som bekendt har det ikke forhindret Bird og dets konkurrenter i at sprede løbehjul i talrige byer verden over.

Investorer står nemlig klar med millioner af dollars i håbet om, at de kan score en hurtig gevinst, når firmaerne bliver børsnoteret.

I disse måneder sker netop det for en række af de bedst kendte digitale forretninger.

For eksempel ventes Uber om kort tid at gøre sine stiftere og de første investorer til milliardærer.

Uber er vurderet til at have en værdi på svimlende 100 milliarder dollars, selvom det seneste regnskabsår endte med et underskud på 1,8 milliarder dollars.

Året før var underskuddet hele fire milliarder dollars.

De elektriske løbehjul har med lynets hast spredt sig til Danmark og andre vestlige lande. Foto: Brendan McDermid/Ritzau Scanpix
De elektriske løbehjul har med lynets hast spredt sig til Danmark og andre vestlige lande. Foto: Brendan McDermid/Ritzau Scanpix

Se også: Løbehjul-udlejer i stort datalæk

Ringe arbejdsvilkår
Prisen for den hurtige gevinst til nogle få betaler både miljøet og de mange ansatte, der skal bruges for at holde hjulene i gang.

Hos Uber fortæller chaufførerne således om meget lange arbejdstider, lav timeløn og ringe vilkår under sygdom. Pensionen er heller ikke værd at tale om.

Det er nemlig en del af det attraktive for investorerne ved forretningsmodellen, at firmaerne reelt ikke hyrer nogen, men har selvstændige som underleverandører, der nemt kan fyres og presses på prisen.

Tyske Tier har langtfra skiltet med sin lovpligtige ansvarsforsikring indtil nu. Pressefoto: Tier Samfund - 15. mar. 2019 - kl. 11:27 Truet med bøder: Nu retter løbehjulsudlejer ind

148 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere