Så mange har ombyttet farlige Apple-stik i Danmark

Humac har ombyttet 300.000 stik til Apple-produkter - men nu er det slut

Det er flere typer af opladere, som Apple den seneste tid har haft problemer med. (Foto: Apple)
Det er flere typer af opladere, som Apple den seneste tid har haft problemer med. (Foto: Apple)

I januar trak Apple netstik til iPad og Mac tilbage fra markedet, efter undersøgelser havde påvist, at mange strømforsyninger til iPads og Mac-computere potentielt kunne være livsfarlige.

Humac, den officielle kæde af Apple-butikker i Danmark, åbnede dengang sammen med Apple for et ombytningsprogram, så alle kunder, uanset hvor produkterne var købt, kunne komme ind og få ombyttet netstikket.

LÆS OGSÅ: Nu kan du sende 50.000 kroner med Swipp

Ombytninger voksede massivt
Adm. direktør i Humac, Michael Bech, vurderede dengang, at de skulle ombytte 'flere tusinde enheder på landsplan', men tallet er blevet betydeligt højere.

- Lige nu har vi ombyttet over 200.000 netstik til privatkunder. Lige nu bytter vi 600 til 700 stik hver dag.

Mobil - 3. mar. 2016 - kl. 21:37 Se listen her: Apple har problemer med flere farlige opladere

- Offentlige virksomheder og erhvervskunder har vi også håndteret ombytninger for. Her vil jeg tro vi ligger lidt over 100.000 stik. Altså i omegnen af 300.000 styks, fortæller Michael Bech til MereMobil.dk.

I sommeren 2014 var det iPhone-opladere der udløste et stort antal ombytninger.

LÆS OGSÅ: Sony Xperia X er landet – dette vidste du ikke om X’eren

De seneste par måneder vurderer Humac-direktøren, at der er ombyttet 50.000 iPhone ladere.

Oven i dette skal lægges de opladere og stik der er blevet ombyttet direkte via Apple.

Mobil - 8. mar. 2016 - kl. 12:30 Efter brande: Tjek dette mærke - og find en sikker Apple-lader

Slut med ombytninger hos Humac
Selvom det har været let for Apple-kunderne, at kunne få ombyttet netstik og opladere direkte i butikkerne, er det slut nu.

Apple sender ikke længere netstik og opladere til Humac. I stedet skal ombytningen håndteres via Apples website.

denne side kan du anmode om en ny iPhone lader, mens du skal gå til denne side for at få et nyt stik til iPad og Mac.

LÆS OGSÅ: Flere køber rejser med mobilen

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere