Så meget stråler din mobiltelefon

Se listen over de værste og bedste mobiltelefoner målt på stråling

Strålingen fra mobiltelefoner afhænger både af måden, du bruger enheden på. Og det mærke du har valgt. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Strålingen fra mobiltelefoner afhænger både af måden, du bruger enheden på. Og det mærke du har valgt. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Det er spørgsmål, der aldrig har fået et endeligt, videnskabeligt svar: er det farligt at bruge sin mobiltelefon?

Forskere verden over diskuterer og undersøger løbende, om den stråling, som en mobiltelefon udsender, kan være kræftfremkaldende. Svaret har indtil videre været et tjaaaaah, måske og nej - blandt andet fordi man ikke kender langtidsvirkningen af at bruge en telefon tæt på hovedet og hjernen.

Stor forskel på stråling
Men det er muligt ret præcist at måle, om en telefon lever op til de krav, som myndighederne for en sikkerheds skyld har stillet til producenterne.

Og hvis myndighederne er amerikanske, ligger to modeller over den grænseværdi på 1,6 watt pr. kilogram, som telefonerne må udsende. Nemlig Xiaomi Mi A1 med 1,75 watt pr. kilogram. Og OnePlus 5T med 1,68.

Også OnePlus 5, iPhone 7 og iPhone 8 ligger højt på strålingslisten fra de tyske myndigheder.

Derimod udsender modeller som Galaxy S8, S8+ og Note 8 samt HTC U1 og flere telefoner i Motorolas Moto-serie mindst stråling af alle.

Se også: Mobilstråling gav rotter hjerne- og hjertekræft

Overholder EU-grænseværdi
I Europa er standarden imidlertid hele 2 gram pr. kilogram, hvilket betyder at alle nuværende modeller på markedet opfylder kravene for at kunne blive solgt i EU. Men som det fremgår af listen herunder, er der stor forskel på, hvor megen stråling de forskellige telefoner udsætter brugerne for.

Særligt hvis man giver en mobiltelefon til sine børn, er det værd at overveje, hvilken model man skal vælge. Alternativt kan man for en sikkerheds skyld opdrage sine børn til, at de altid skal bruge et headset fremfor at sætte telefonen til øret, når de snakker i den.

Se også: Forskere advarer: Gravides mobilsnak kan skade børnene

OBS: Det kan tage et øjeblik at loade skemaet herunder ind. Data kan også findes direkte via dette link.

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere