Sådan afslører du kræftgas i dit hjem

ANMELDELSE: Norsk gadget vil gøre det lettere at tjekke luftkvaliteten derhjemme - vi har testet løfterne

Airthings er ikke billig, men en ganske velfungerende pakke hvis du vil overvåge luftkvaliteten i hjemmet, mener vores anmelder. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
Airthings er ikke billig, men en ganske velfungerende pakke hvis du vil overvåge luftkvaliteten i hjemmet, mener vores anmelder. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no

Luftkvaliteten er vigtig for sundheden, og det er netop hvad Wave Plus fra norske Airthings har sat sig for at måle. Her får du, hvad der ligner en lille røgdetektor, der måler radon, CO2 og partikler i luften.

Der er mange gadgets derude, der måler luftkvalitet i form af forskellige partikelstørrelser eller CO2, men relativt få der måler radon. Radon er en radioaktiv gas, som kan være kræftfremkaldende, hvis du bliver udsat for høje værdier i længere tid.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse findes der i dag flere end 350.000 hjem - primært enfamilies huse - hvor koncentrationen af radon er alt for høj.

Den lille hvide puck, som Wave Plus er, kan hænges på væggen eller i loftet og advarer om luftkvaliteten ved at blinke i forskellige farver. Grøn flash betyder, at luftkvaliteten er god. Hvis farven er gul, er luftkvaliteten halvgod, mens rød betyder, at du har brug for bedre luft i hjemmet.

Da der går relativ lang tid, før dårlig luftkvalitet påvirker vores helbred, har Wave Plus dog ingen egentlig alarm. Du får i stedet værdierne i form af førnævnte farvesignal og i appen, når systemet mener, at luften er for dårlig.

Navnet Wave handler også om, at du kan få enheden til at lyse op med den nuværende status, hvis du fører hånden hen foran den.

ANNONCE

 

Klik og tjek prisen

Her er den bedste pris på Airthings Wave Plus lige nu

- pristjekket er lavet
i samarbejde med Prisjagt.dk

Tager en uge at gøre klar
Heldigvis begynder den ikke at himle op, hvis du steger bacon, som billigere og dårligere enheder er berygtede for at gøre. Men den forstår helt sikkert, at du bager bacon, fordi røgen fra din madlavning indeholder de partikler, den skal overvåge.

I begyndelsen må du i øvrigt ikke være for utålmodig med Airthings Wave Plus. Den har nemlig brug for en uge til at akklimatisere i sine nye omgivelser, før målingerne er korrekte.

Opsætningen er heldigvis nem, altså efter du har fået en række af informationer om, hvad radon er.

Bluetooth, ikke WiFi
Det er Bluetooth, der bruges til at forbinde den lille puck og ikke wifi, som lignende enheder ellers understøtter. Således skal din mobiltelefon altid være i nærheden, hvis du vil have adgang til de opdaterede data.

Der er dog en central hub på vej fra Airthings, der kan forbinde flere Wave-produkter, og som selv er forbundet med wifi. Først på det tidspunkt får du mulighed for at tjekke data, når du ikke er hjemme.

Airthings hævder, at wifi ikke er så vigtig, fordi luftkvaliteten trods alt ikke er noget akut, men mere nogle data du vil samle over længere tid. Jeg må dog indrømme, at det er et lidt underligt valg, fordi enheden er blandt de få ting til det smarte hjem, som jeg ikke kan få adgang til uden at være hjemme.

Du skal bruge Bluetooth for at kunne hente data ud af Wave Plus. Appen er herefter koblet sammen med din konto Airthings, hvor du løbende kan følge udviklingen i data. Men der bliver altså ikke sendt opdaterede data til hjemmesiden, hvis du ikke er hjemme. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
Du skal bruge Bluetooth for at kunne hente data ud af Wave Plus. Appen er herefter koblet sammen med din konto Airthings, hvor du løbende kan følge udviklingen i data. Men der bliver altså ikke sendt opdaterede data til hjemmesiden, hvis du ikke er hjemme. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no

Se også: Så god er billig kopi af AirPods

Vores resultater
Det store problem i denne test er at vurdere, hvor præcis Wave Plus faktisk er til at måle radon. For at teste det skal man lave en professionel test med sporfilm, der er den etablerede måde at måle radon med.

Derimod kan vi godt vurdere, om målingerne undervejs gav mening. Og det gjorde de. For eksempel er det tydeligt, at det har effekt, hvis jeg lufter ud. Derimod er værdierne højest, hvis jeg har været væk nogle dage og kommer hjem til indelukket luft.

Det gælder også enhedens evne til at måle partikler, der hænger tæt sammen med åbne vinduer, køkkenaktivitet, eller hvis min luftrenser er i gang.

Hvis både CO2- og partikelmålingerne viser rødt på Wave Plus, kan det normalt også mærkes i næsen og til dels under nattesøvn. Jeg har flere gange tjekket data, når jeg har sovet dårligt, eller det klør ekstra meget i næsen. Og her har målingerne passet godt sammen med situationen.

Vores radon-resultater gik i rødt, når testeren ikke var hjemme og havde lukket for al udluftning. Ellers holdt værdierne sig lave i testhjemmet. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
Vores radon-resultater gik i rødt, når testeren ikke var hjemme og havde lukket for al udluftning. Ellers holdt værdierne sig lave i testhjemmet. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no

Se også: Billig genvej til fantastisk wi-fi

Har du brug for den?
Det anbefales, at man regelmæssigt får målt radon i alle bygninger. Men hvis du allerede har et radoncertifikat til din bolig efter en længerevarende undersøgelse med sporfilm, er der ikke stor risiko for, at du bliver kritisk udsat for gassen.

Men Wave Plus måler som nævnt flere faktorer, og den gør det hele året. Så hvis du er allergisk, kan det sagtens give mening at måle luftkvaliteten for partikler og CO2. Temperaturen og fugtigheden vises også af måleren, hvilket dog normalt kan være dækket af andre målere i dit hjem.

ANNONCE

 

Klik og tjek prisen

Her er den bedste pris på 'lillebroderen', Airthings Wave, lige nu

- pristjekket er lavet
i samarbejde med Prisjagt.dk

Dommen
Der er mange elektroniske gadgets, der kan måle radon, men så vidt jeg kan se, producerer kun Airthings forbrugerudstyr med disse løfter. De fleste konkurrerende gadgets er store og meget dyre. Alternativet til Wave er derfor primært den gamle sporfilm.

Men Wave Plus har en billigere lillebror kaldet Wave, der primært måler radon og kan være et alternativ.

Der findes samtidig en række gadgets, der kan vise generel luftkvalitet. Mange af dem har indbygget display og kan i kombination med den billige Wave til radonmåling måske være den bedste kombination for dig.

Den samlede pakke i Wave Plus er dog spændende og helt alene på markedet. Hvis du har et stort hus, vil du - når den centrale hub er klar - kunne forbinde flere enheder og løbende få radon-rapporter fra udstyret.

Trods den høje pris giver vi derfor produktet en anbefaling.

ANNONCE

 

Klik og tjek prisen

Her er den bedste pris på Airthings Wave Plus lige nu

- pristjekket er lavet
i samarbejde med Prisjagt.dk

Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no

Se også: Her er fælderne i ny luksusmobil

Den bedste luftkvalitetspakke

 

Fordele

Let at opsætte

Pænt design

Velfungerende app

Du kan få det store overblik på Airthings hjemmeside

Lang batterilevetid

Enkel visning af luftkvaliteten

Kan lave radon-rapporter

 

Det bør du overveje

Bluetooth - du skal være i nærheden for at måle

Bruger meget tid på kalibrering

Findes i en billigere udgave - Wave - der dog primært måler radon

Denne artikel er bragt i samarbejde med Tek.no

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere