Sådan kan computerne tage over

AI: Kunstig intelligens kan kopiere menneskelige funktioner og gøre ting hurtigere og bedre end os - men der er lang vej til det digitale overherredømme, som nogle frygter bliver til virkelighed

Sådan forestiller mange sig, at kunstig intelligens skal ’se ud’. I virkeligheden skjuler teknologien sig allerede i kæmpe computere rundt om i verden. Foto: Emilio Morenatti/Ritzau Scanpix
Sådan forestiller mange sig, at kunstig intelligens skal ’se ud’. I virkeligheden skjuler teknologien sig allerede i kæmpe computere rundt om i verden. Foto: Emilio Morenatti/Ritzau Scanpix

Det er emnet, som adskillige knaldromaner og ikke mindst Hollywood-film er lavet af. En avanceret computer bygges ind i en menneskelig form og overtager verden omkring androiden.

Men der er fortsat meget langt fra det hvide lærred til virkeligheden, hvis man spørger en af de danskere, der har beskæftiget sig mest med kunstig intelligens eller bare AI.

- Lad os nu sige, at vi står sammen på en løbebane og ser to forskellige hold, forklarer Jacob Knobel fra AI-firmaet Datapult.

- Det ene består af unge mænd, der løber 100 meter på omkring 10 sekunder. Det andet er midaldrende kvinder, der måske løber samme distance på 30 sekunder. Spørgsmålet er nu, hvordan et hold, der aldersmæssigt ligger midt imellem de to grupper, så klarer sig?

Sådan en opgave vil kunstig intelligens kunne løse, mener han.

- Svaret ved vi som mennesker jo godt nok ligger et sted omkring de 20 sekunder.

- Men det er i princippet også, hvad kunstig intelligens er, når computeren laver nogle vurderinger ud fra tidligere observationer, som den har fået.

Langt bagud

Ifølge Jacob Knobel halter Europa langt bagefter, når det gælder om at tjene penge på og få en konkurrencefordel ud af kunstig intelligens.

- Google, Facebook og Amazon er store på det her område. De er år foran os i Europa, forklarer han.

- Problemet er, at man har brug for træningsdata for at kunne gøre den kunstige intelligens klogere. Men hvis du tager et typisk produktionsselskab i Danmark, så gemmer de ofte ikke data og mellemregninger. Det er dataskrald, som bare bliver smidt ud.

- Vi er bagefter?

- Absolut. Groft sagt bruger vi i dag kunstig intelligens i Europa til at rense data, fordi vi ikke har data nok. Men at bruge AI til vækst er primært forbeholdt USA og Kina.

Derimod er der mere at glæde sig over, når det gælder evnerne til at forske i teknologien.

- Vi ser nogle meget flotte resultater i forskningen på universiteterne herhjemme, som matcher det, man ser for eksempel Israel og USA.

- Hvorfor det?

- Vi har jo en tradition for at være gode på datalogi. Og i Danmark har vi nogle fyrtårne på universiteterne, der fortsat arbejder som professorer der.

- Typisk ender den slags dygtigste forskere i for eksempel USA hos private firmaer som Google og Facebook.

Se også: Ekspert advarer: Denne mobil stjæler dit privatliv

Langt fra målet
Ifølge Jacob Knobel er det nye ved kunstig intelligens, at teknologien kan håndtere mere end tal.

- Du kan bruge AI på billeder af fisk, satellitbilleder, på en tekst eller til at vurdere ansigter af mennesker.

- Men den bedste idé har vi ikke fundet endnu.

En af de opgaver, som Jacob Knobel har udviklet AI til at løse, er at opdage fisk i vandkraftværker. Eller at analysere satellitbilleder for at spotte huse med solceller på taget.

Artiklen fortsætter under billedet...

29-årige Jacob Knobel er trods sin unge alder meget vidende om AI-teknologi. Pr-foto
29-årige Jacob Knobel er trods sin unge alder meget vidende om AI-teknologi. Pr-foto
 

Bag om Jacob Knobel

Jacob Knobel er trods sine blot 29 år en erfaren erhvervsmand.

Han skabte sin første millionsucces med kollegaen Anders Elley, da de opbyggede og senere solgte firmaet Densou Trading Desk, som er eksperter i at bruge store mængder af data til at målrette annoncer på nettet.

I dag arbejder Jacob målrettet med kunstig intelligens i sit konsulentfirma Datapult, hvor han i samarbejde med blandt andet kinesiske Huawei udvikler AI-løsninger til europæiske virksomheder.

Teknologi - 11. maj. 2020 - kl. 08:33 Verdens højeste bjerg får 5G

- Hvad er så vigtigst, når man udvikler AI: hardwaren eller softwaren?

- Det er et kanongodt spørgsmål, lyder det fra Jacob Knobel, der har et tæt samarbejde med kinesiske Huawei om brug af deres hardware til hans AI-software.

- I 2012 fandt man ud af, at man kunne bruge kraftigere og kraftigere hardware til at lave de her smarte beregninger.

- Siden er der sket en udvikling inden for hardwaren, men nu handler det meget om softwaren. Og det vil det nok gøre det næste lange stykke tid.

Ifølge den unge AI-iværksætter er den lynhurtige hardware, og hvordan man bruger den mest optimalt, allerede på plads.

- Nu skal det omsættes til den rigtige software og bygges ind hos selskaberne.

Se også: Nu skal din mobiltelefon spore corona

Der er en etisk fælde

Hvor går grænsen for, hvad man kan og må bruge kunstig intelligens til? Spørgsmålet er vigtigt, for hvis teknologien får frit spil, kan det skade samfundet alvorligt.

- I stedet for at sige, at kunstig intelligens skal ind i alle offentlige systemer – som er noget dumdristigt – bør man kigge mere målrettet på områder, hvor der ikke er persondata i først, mener Jacob Knobel.

- For eksempel at bruge AI til at tælle laks eller finde soltag og vindmøller fra rummet. Det er et godt sted at samle kræfterne.

- Hvad er den store etiske udfordring ved at bruge AI på sagsbehandling i for eksempel sundhedssystemet eller hos politiet?

- For at jeg kan slå en person op og genkende ham, skal jeg jo have en database.

- Alle personer i den database er derfor teknisk set mistænkte. Det er jo helt modsat af, hvad vi er vant til, hvor man er uskyldig og først kommer i databasen, når det modsatte er bevist. På den anden måde er vi alle skyldige, indtil systemet siger det modsatte.

Også i sundhedssystemet er der nogle etiske problemstillinger i teknologien, mener han.

- Hvis du kunne vælge mellem en radiolog, der er 60 procent sikker i sin vurdering og taler med dig, eller et system, der er 100 procent sikkert, men som du ikke kan have en dialog med – hvad vælger du så?

- Når jeg holder foredrag om AI, afhænger svarene fra publikum meget af deres alder. De yngre er nemlig mere villige til at lade maskinen styre, end de ældre er, som hellere vil have et menneske til at fortolke og perspektivere resultaterne.

Uanset svaret skal samfundet tænke sig rigtigt godt om, inden man går i gang, mener han.

- Det kan blive en glidebane, fordi man pludselig vænner sig til, at systemerne styrer det hele. Og så er vi måske et sted, vi ikke ønsker at være, men heller ikke kan rulle tilbage.

37 kommentarer
Vis kommentarer