Sæt en bønne i ørerne

GALAXY BUDS LIVE: Ny in-ear-hovedtelefon fra Samsung fik kodenavnet 'Beans' - og den ligner også en forvokset bønne

Samsung har også lanceret nye tablets i dag. Nemlig Tab S7 og S7+, der koster fra 5999 til 9499 kroner. De sælges som de andre nyheder fra 21. august. Pr-foto
Samsung har også lanceret nye tablets i dag. Nemlig Tab S7 og S7+, der koster fra 5999 til 9499 kroner. De sælges som de andre nyheder fra 21. august. Pr-foto

Det er ikke just, fordi markedet for hovedtelefoner mangler endnu en model. Men i dag kom endnu en.

Galaxy Buds Live hedder de 5,6 gram (pr. enhed, red.) tunge in-ear-hovedtelefoner fra Samsung, som var en del af dagens event, hvor også den nye Galaxy Note 20-serien blev præsenteret.

Og et kig på de første billeder af modellen afslører, at den sydkoreanske producent går nye veje. Særligt når det gælder designet, der er en del anderledes, end de Buds som firmaet allerede har på markedet.

Bronze (billedet), sort og sølv er de tre farver, som modellen sælges i. Pr-foto
Bronze (billedet), sort og sølv er de tre farver, som modellen sælges i. Pr-foto

Til venstre ses Note 20 Ultra og den mindre Note 20 til højre. Pr-foto Teknologi - 5. aug. 2020 - kl. 16:00 Samsungs nye topmodel: Det koster den

Lang batteritid
Kodenavnet, som Samsung brugte om modellen, er beans. Eller bønner på dansk.

Og det er netop også formen, som de små enheder har fået. Galaxy Buds Live har tre mikrofoner indbygget i hver af enhederne og et lille 60 mAh-batteri.

Ifølge Samsung er det nok til at holde musik kørende i op til otte timer, før der skal oplades. Hvis du bruger den elektroniske støjreduktion, er der strøm til 5,5 timer.

Det medfølgende etui, som du lader modellen i, giver yderligere op til 21 timers ekstra musiktid.

En anden af dagens nyheder er Galaxy Watch 3, der koster henholdsvis 3599 kroner (41 mm) og 3799 kroner (45 mm). De sælges som Galaxy Buds og Note 20-serien fra 21. august. Pr-foto
En anden af dagens nyheder er Galaxy Watch 3, der koster henholdsvis 3599 kroner (41 mm) og 3799 kroner (45 mm). De sælges som Galaxy Buds og Note 20-serien fra 21. august. Pr-foto

Det koster de
Det er naturligvis muligt trådløst at oplade etuiet, hvis du ejer en Qi-lader. Og så er modellen beskyttet mod støv og vand med IPX2-standarden.

Det betyder, at den godt kan overleve regndråber og sved, men ikke en tur i vandet eller badet.

Galaxy Buds Live til salg fra 21. august og koster 1399 kroner.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

7 kommentarer
Vis kommentarer