Sætter fut i dit wi-fi

ANMELDELSE: Nest WiFi hedder Googles nyeste lynhurtige wi-fi-system, som du også kan tale til

Sådan ser Google Nest WiFi ud, når man splitter systemet ad. Det er blandt andet opbygget af genbrugsplast. Pr-foto
Sådan ser Google Nest WiFi ud, når man splitter systemet ad. Det er blandt andet opbygget af genbrugsplast. Pr-foto

GOOGLE NEST WIFI

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Hvordan får vi mon flere til at bruge vores stemmetjeneste? Ahhhh - vi kan da bygge den ind i vores wi-fi-system!

Det ligner i hvert fald en tanke, at Googles opdaterede wi-fi-system kaldet Nest WiFi er en sammensmeltning af stemmeenheden Google Home og det hidtidige Google WiFi.

Og du tvinges da også til at opsætte routeren og de medfølgende satellit enheder i netop Google Home-appen og ikke via den hidtidige Google WiFi-app.

Det vender vi tilbage til!

Se også: B&O stråler i ny vandgang

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Se også: Hurtigt wi-fi fra Google i Danmark

Kræver to apps
Jeg kan ikke påstå, at mikrofoner og højttalere stod øverst på listen over mine ønsker til en opgradering af Google WiFi, som jeg ellers tidligere har rost til skyerne.

Derimod var ønsket mere af det samme: et fortsat ganske simpelt mesh-netværk, der meget gerne er endnu hurtigere.

Og det ønske kan Google Nest WiFi uden problemer indfri. Jeg har nemlig brugt forgængeren Google WiFi i længere tid og må omgående overgive mig. Nest WiFi er således tydeligt hurtigere og har også den bedre dækning, som Google lover.

I det hele taget er der meget, som er rigtigt godt ved Nest WiFi. Og som også var godt ved Google WiFi. Det er fortsat nemt at opsætte, men kræver altså nu hele to apps, hvis du vil bruge alle funktionerne. Google WiFi-appen er nemlig fortsat i live og er den, du skal bruge til at lave mere avancerede indstillinger.

Som på stemmenheden Google Home sidder der en fysisk kontakt på bagsiden af Nest WiFi (billedet), der gør det muligt at afbryde mikrofonerne. Det fungerer som på enhederne her, men i Danmark findes modellen alene i hvid. Pr-foto
Som på stemmenheden Google Home sidder der en fysisk kontakt på bagsiden af Nest WiFi (billedet), der gør det muligt at afbryde mikrofonerne. Det fungerer som på enhederne her, men i Danmark findes modellen alene i hvid. Pr-foto

Teknologi - 30. apr. 2020 - kl. 21:39 Så godt er det nye iPad-tastatur

Wi-fi med stemmeassistent
Det er med andre ord et ganske bevist valg fra Googles side, at du lige skal en tur rundt om Google Home, hvis du vil bruge Nest WiFi. Og det giver så også mening, da Home og Nest WiFi er tæt knyttet sammen.

Systemet består således af en router og en eller flere satellit enheder, som du placerer rundt om i dit hjem. Sidstnævnte sidder der en højttaler i og flere mikroner. Og en fysisk kontakt til at afbryde selvsamme mikrofoner.

Du kan også betjene disse enheder med touch ved at røre toppen af dem, hvilket gør det muligt at regulere volumen eller stoppe en afspilning af musik og kommandoer.

Som Google WiFi er Nest WiFi et såkaldt mesh netværk. Det betyder, at du med hjælp fra satellitterne får stabil dækning overalt i huset, men med samme brugernavn og password uanset hvilken enhed du kobler dine wi-fi-enheder til.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Sådan virker mesh

Ideen bag et mesh netværk til hjemmet er den samme, som allerede kendes fra større arbejdspladser.

Teknologien gør det nemlig muligt at sætte en række wi-fi-enheder op rundt om i hjemmet, som trådløst er bundet sammen.

Uanset hvilken enhed, du kobler dig op på, vil netværket hedde det samme og have samme password.

Selvom netværket er bundet sammen, betyder det ikke, at alle enheder har lige høj hastighed. Det afhænger af det enkelte system og dets evne til at sende datapakkerne rundt mellem enhederne.

Markant hurtigere
Og Nest WiFi er altså klart hurtigere og bedre til at dække, er min oplevelse under den ugelange test.

Google selv siger, at du får 25 procent bedre ydelse. Og jeg oplevede en markant forbedring, da jeg lagde Google WiFi-systemet ned og erstattede det med Nest WiFi.

Begge systemer har været koblet på min 300/300 Mbit-linje. Og begge består af en router og to satellitter

Når det gælder opsætningen, er der bortset fra det allerede nævnte app-roderi, tale om samme nemme forløb. Du bruger din telefon til at scanne en QR-kode på de enkelte enheder. Og i løbet af få minutter er du kørende med et wi-fi-system med fut i.

Bygget til gennemsnitbrugeren
Hastigheden afhænger naturligvis af, hvor hurtigt net du får ind i huset. Men selv med lavere hastigheder, end dem jeg har adgang til derhjemme, er min påstand, at de fleste oplever en forbedring med dette system.

Spørgsmålet er så, hvem Google Nest WiFi er bygget til? Tjaaah, det kræver først og fremmest en bruger, der er parat til at smide mindst et par tusinde kroner og det løse for at forbedre det trådløse netværk i hjemmet.

Og så skal det være en bruger, der gerne overlader det meste af styringen til Google. Hvis du har avancerede behov og vil ned i de små detaljer i et wi-fi-system, så skal du bestemt ikke vælge dette. Det skal du heller ikke, hvis du håber på at få den nyeste wi-fi-standard, Wi-Fi 6, for den har Google fravalgt.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Det er nemt at se, hvor Google har fået inspirationen til Nest WiFi fra. Nemlig de Google Home-enheder med indbygget højttaler og mikrofoner, som allerede kendes i Danmark. Pr-foto
Det er nemt at se, hvor Google har fået inspirationen til Nest WiFi fra. Nemlig de Google Home-enheder med indbygget højttaler og mikrofoner, som allerede kendes i Danmark. Pr-foto

Teknologi - 28. apr. 2020 - kl. 23:21 Ny iPhone er en juvel

Få mere ud af dit wi-fi

Inden du køber et dyrt wi-fi-system som Google Nest WiFi, kan du gøre flere ting for at forbedre dit nuværende netværk.

Det vigtigste er at sørge for, at din router står et centralt sted i huset og ikke er gemt væk i et skab eller under sengen.

Du bør også opdatere routeren til den nyeste software og udnytte muligheden for at indstille routeren individuelt.

Endelig bør du måle direkte på dit netværksstik og tjekke, hvor høj hastighed du får ind i huset. Måske er problemet ikke dit wi-fi, men at dit teleselskab leverer en alt for lav hastighed.

Slet ikke perfekt
Google Nest WiFi er i stedet bygget til dem, der bare vil have noget, som virker ud af kassen. Og det gør systemet. Men det betyder ikke, at det er perfekt.

Min største anke er, at der nu kun er en enkelt ethernet port til rådighed. En! Google har nemlig fjernet de porte, der tidligere sad i satellitterne. Den enlige port, du kan tilslutte en hub til for eksempel varme- eller lysstyringen i et smart hjem, sidder i stedet på routeren.

Og det forslår altså ikke, hvis man som mig har adskillige hubs med behov for fysisk netadgang. Derfor var jeg også tvunget til at købe en switch, som gav mig syv ethernet porte at råde over.

Styringen af Google Nest WiFi er heller ikke perfekt. Du kan alene prioritere netadgangen for en enkelt enhed i nogle få timer. Her havde jeg foretrukket, at man for eksempel permanent kan prioritere trafikken til et Apple TV, en computer og måske en tablet. Men det kan du altså ikke.

Du kan heller ikke skille 2,4 og 5 GHz-signalet, da Google har samlet frekvenserne under samme netværksnavn. Og det giver i nogle tilfælde problemer, når man skal opsætte enheder på netværket, som kræver adgang til 2,4 GHz. Det kan løses med nogle små tricks, men det er ikke ideelt.

Og så tvinges du som nævnt til at håndtere to apps, hvis du vil styre alt i wi-fi-systemet.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Kan du spotte et wi-fi-punkt? Hvis ikke så er det også hele ideen med designet på Nest WiFi, der er elegant bygget, så man får lyst til at sætte enhederne frem. Det giver et bedre signal og naturligvis muligheden for at tale til dem og få et Google-svar tilbage. Pr-foto
Kan du spotte et wi-fi-punkt? Hvis ikke så er det også hele ideen med designet på Nest WiFi, der er elegant bygget, så man får lyst til at sætte enhederne frem. Det giver et bedre signal og naturligvis muligheden for at tale til dem og få et Google-svar tilbage. Pr-foto

Se også: Luksus eller budget? Vælg den rigtige mobil

Sæt Nest WiFi og Google WiFi sammen

Hvis du allerede ejer et Google WiFi-system, kan du nøjes med at udbygge det med de nye Google Nest WiFi-enheder.

En løsning kan være at beholde Google WiFi-systemet, som det er. Og alene tilføje en enkelt eller to Google Nest WiFi-enheder de steder i hjemmet, du vil styrke dækningen.

Du kan også oprette et helt nyt netværk, hvor du køber en Google Nest WiFi-router og så tilføjer dit nulstillede gamle Google WiFi-system.

Svært at komme udenom
Det er ingen hemmelighed, at jeg har et svagt punkt, når det gælder Googles wi-fi-løsninger.

De har været og er med Nest WiFi fortsat de mest effektive, simple og elegante mesh-løsninger, man kan finde på markedet. Jeg har testet adskillige wi-fi-systemer, som både i design og teknologi har haft for mange skarpe hjørner til min smag.

Og jeg ved godt, at alene navnet Google kan sætte sindene i kog. Men for dem, der er trætte af wi-fi, som ikke virker, som det skal, er først Google WiFi - der fortsat sælges - og nu Nest WiFi systemet, svært at komme udenom.

Så godt dækker det

Ifølge Google skal du have så mange enheder for at dække dit hjem:

1 Nest Wifi-router: Dækker 120 kvadratmeter

1 Nest-satellit: Dækker yderligere 90 kvadratmeter

1 Nest Wifi + 1 Nest-satellit: Dækker 210 m2

1 Nest Wifi + 2 Nest-satellitter: Dækker 300 m2

Vores råd er, at du mindst investerer i en router + en satellit, men meget gerne i routeren og to satellitter.


Sådan vurderede The Verge enhederne, da de havde dem til test. Video: YouTube

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

25 kommentarer
Vis kommentarer