Sætter strøm til din grill

ANMELDELSE: Weber vil gøre dine grillaftener smartere, men sætter dig samtidig på overarbejde med træls software og et svagt batteri

Du kan sætte en føler direkte ind i kødet, men også måle grillens generelle temperatur med en anden føler. Foto: Linda Johansen
Du kan sætte en føler direkte ind i kødet, men også måle grillens generelle temperatur med en anden føler. Foto: Linda Johansen

Weber Connect Smart Grilling Hub

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Der er skruet op for danskernes folkesport i haven i disse dage. Uanset om der smides kul på grillen eller skrues op for gassen, er der dømt avanceret udekøkken, når temperaturen når over 20 grader.

Men som selv rutinerede grillhoveder ved, er det bittert at investere i dyre stykker kød, der får for meget eller forkulles. Løsningen er naturligvis at lære sin grill bedre at kende og at holde øje med kødet. Og sidstnævnte skal en ny gadget fra grillproducenten Weber hjælpe dig med.

Eller skal vi snarere sige fra firmaet iDevices, der i 2016 solgte rettighederne til mærket iGrill og den viden, man gennem en årrække havde opbygget om digitale termometre til Weber.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Der bliver ikke præsenteret nogen ny iPhone i dag, men 'indmaden' til den kommende iPhone 12-serie bliver vi meget klogere på. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix Teknologi - 22. jun. 2020 - kl. 18:36 Store ændringer på vej

Understøtter wi-fi
I dag er det derfor Weber, der må tage hele ansvaret for Weber Connect Smart Grilling Hub, som vi har testet med et noget blandet resultat. Ideen med enheden er, at du via et beskyttet stålkabel kan koble op til fire termostater til den centrale hub, som også er forbundet til en app på din mobiltelefon.

Og modsat en række af lignende digitale termometre understøtter Webers model både Bluetooth og wi-fi. Sidstnævnte dog alene på 2,4 GHz, hvilket begrænser anvendeligheden.

Problemet med Bluetooth er naturligvis rækkevidden, der skal være mellem hubben og din telefon, hvilket wi-fi løser.

Se også: Gør havefesten til ren gas

Det gider man ikke se på, når man sætter en dyr, ny gadget op. Skærmdump fra appen
Det gider man ikke se på, når man sætter en dyr, ny gadget op. Skærmdump fra appen

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Tager en krig at oplade
Uanset den trådløse teknologi er det afgørende, at det er nemt at sætte en gadget op og bruge den. Under vores test, men også i reaktioner fra andre anmeldere og brugere, viste det sig at være nemmere sagt end gjort.

Vi skulle således igennem flere opdateringer af firmwaren i enheden, før den kunne bruges. Og flere gange måtte vi begynde forfra.

Det er ganske enkelt ikke godt nok. Samtidig tager det utrolig lang tid at oplade batteriet i hubben, som også sluger strømmen ganske hurtigt.

Til prisen burde der altså være bedre styr på både software og batteriet.

Se også: Den store grillkrig: Bruger du gas eller kul?

Hubben er velbygget, og displayet er nemt at aflæse. Derimod kniber det med batteriet, som tager alt for lang tid at oplade og heller ikke holder strøm særligt længe. Foto: Linda Johansen
Hubben er velbygget, og displayet er nemt at aflæse. Derimod kniber det med batteriet, som tager alt for lang tid at oplade og heller ikke holder strøm særligt længe. Foto: Linda Johansen

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Godt display
Når der endelig kommer liv i Weber Connect Smart Grilling Hub, er der heldigvis mere godt at skrive. Det er smart tænkt, at man kan tilslutte op til fire termometre, så man kan holde øje med forskellige stykker kød.

Enheden er alene i stand til at advare dig om udviklingen for et af kødstykkerne, men hvis du prioriterer det stykke kød, der hurtigt bliver færdig, kan du sætte en overvågning af det næste i gang, når det første er klart.

Og du kan hele tiden manuelt tjekke temperaturen fra de op til fire følere på det store display på hubben, som er nemt at aflæse selv i sollys, og naturligvis i appen.

Der følger i øvrigt to med i salgskassen. En føler, der sidder på toppen af grillristen og måler grillens generelle temperatur. Og en føler, der kan stikkes ind i kødet.

 

Appens udvalg af forudindstillede kødtyper er noget begrænset i forhold til det danske marked og virker meget amerikansk. Skærmdump fra appen
Appens udvalg af forudindstillede kødtyper er noget begrænset i forhold til det danske marked og virker meget amerikansk. Skærmdump fra appen

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Tåler ikke vand
Appen kommer efter vores vurdering en smule til kort, når det gælder antallet af forudindstillede kødtyper, som du kan taste størrelsen ind på og så automatisk overvåge.

Udvalget af kødtyper ser ud til at tage udgangspunkt i det amerikanske marked, men mangler ifølge anmeldere også nok indstillinger der. Vær opmærksom på at selvom timeren, der tæller ned, viser en tid, så betyder det ikke, at kødet er færdigt efter for eksempel præcis 20 minutter.

I takt med at temperaturen stiger i kernen af kødet og i selve grillen, 'speeder' nedtællingen nemlig op. Eller ned hvis det modsatte sker med temperaturerne. Så er det selvfølgelig godt, at du får advarsler på din mobil og ikke skal stå hen over hubben for at kunne følge med.

To ting du skal vide omkring hubben og følerne: Hubben tåler kun temperaturer op til 65 grader, så den skal holdes i god afstand til grillen. Og så tåler følerne ikke vand - du skal derfor lade være med at nedsænke dem i vand eller endnu værre putte dem i vaskemaskinen.

Og dommen? Til prisen skal Weber i gang med at opdatere både software og hardware. Bedre batteritid og hurtigere opladning er et af kravene, før vi kan anbefale et køb. Og en software der står mere snorlige og ikke sætter brugerne på overarbejde, er også et krav herfra.

Du kan finde den store manual her.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

58 kommentarer
Vis kommentarer