Salget af fladskærme falder voldsomt i Danmark

Der blev solgt markant færre fladskærme sidste år - vi bruger i stedet vores mobile enheder til at se tv på

Et af de vildeste fjernsyn på messen i Las Vegas er 'The Wall' fra Samsung på hele 146 tommer. Foto: John Locher/AP
Et af de vildeste fjernsyn på messen i Las Vegas er 'The Wall' fra Samsung på hele 146 tommer. Foto: John Locher/AP

Ekstra Bladet er inviteret til Las Vegas af Brancheforeningen ForbrugerElektronik

Salget af fladskærme tog et solidt dyk i 2017. Det viser nye tal offentliggjort af BFE.dk under CES-messen i Las Vegas.

I 2016 blev der solgt 540.000 fladskærme, mens tallet for perioden fra januar til november 2017 var blot 368.000  enheder.

Se også: Tv-gigant laver streamingtjeneste: Vil kapre din antenneforening

Så store skærme køber vi

De nye data afslører også, hvor store fladskærme danskerne køber.

Størrelserne fra 40 til 49 tommer har den største udbredelse med 27 procent af salget i Danmark. Men det er tæt fulgt af 55 tommers skærme, der udgør 23 procent af alle salg.

Der bliver fortsat solgt en del 30 til 32 tommers skærme, men de er billige og udgør derfor blot otte procent af omsætningen på tv-markedet.

De dyrere 55 tommers fjernsyn udgør helt naturligt en langt større del af omsætningen, nemlig 33 procent, mens 19 procent af omsætningen kommer fra skærme på 60 tommer eller mere.

Kilde: BFE.dk/BfK

Teknologi - 10. jan. 2018 - kl. 15:31 Philips Hue får kæmpe opdatering: Skaber lys af dine film og musik

Vi ser mobilt fjernsyn
Selv om tallene for 2017 mangler december-salget, er BFE ikke i tvivl om, at salget for hele året er faldet i forhold til årene før.

Forklaringen er blandt andet, at vi bruger vores mobile enheder som tablets og mobiltelefoner til at streame videoindhold.

Men også at salgstallene i 2016 var ekstraordinært høje, fordi YouSee i februar det år slukkede for det analoge tv-signal, hvilket fik en række af husstande til at investere i nye fjernsyn.

Se også: Skræmmende forudsigelse: Black Mirror bliver til virkelighed

Her viser LG, hvordan man også kan bruge OLED-skærme, hvis man har penge nok. Foto: Jae C. Hong/AP
Her viser LG, hvordan man også kan bruge OLED-skærme, hvis man har penge nok. Foto: Jae C. Hong/AP
 

Sælger flere OLED-modeller
Mens salget er faldende, så stiger interessen for de dyreste 4K-fjernsyn. 61 procent af alle solgte fladskærme i 2017 var en 4K-skærm.

Det betød samtidig, at hele 81 procent af den samlede omsætning på fladskærme kom fra netop denne kategori.

Det er også interessant, at luksusmodellerne med OLED-skærme langsomt vinder frem.

Salget vokser i denne kategori af skærme, der står for ni procent af hele omsætningen på fladskærme.

Se også: Fremtidens tv kan rulles sammen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen