Samsung klar med datoen: Denne dag kommer Galaxy S10

Svigter mobilmessen i Barcelona og præsenterer ny topmodel flere dage før

Der skal virkelig noget til, for at Samsung kan imponere med de kommende Galaxy S10-modeller. Konkurrencen fra Kina er nemlig benhård for både Samsung, men også Apple og andre kendte mærker. Hør her hvorfor. Videoreportage: Ekstra Bladet TV/ Producer: Kristian Hansen

Allerede fem dage før mobilmessen Mobile World Congress i Barcelona vil Samsung vise sin nyeste topmodel Galaxy S10 frem.

Torsdag blev invitationerne sendt ud til eventen, der 20. februar foregår i London og San Francisco. Og her er det netop et 10-tal, der præger invitationen.

Se også: Dagens bedste fra CES: Vild soundbar og batteridrevet rullegardin

S9 fik lunken modtagelse
Det er i 2019 nemlig 10 år siden, at den første Galaxy blev præsenteret, og i årenes løb har modellen været som 'en iPhone for Android-fans'.

Sidste års model Galaxy S9 har imidlertid ikke været en stor succes for det sydkoreanske firma, der i lighed med Apple er under hårdt økonomisk pres fra billigere, men lige så gode producenter som kinesiske Huawei og OnePlus.

Se også: Byg-selv-tv for millionærer: Koster det samme som en luksusbil

Så stor bliver den
Forventningen er, at Galaxy S10 formmæssigt tager udgangspunkt i S9'eren, men får endnu smallere kanter og et selfiekamera, der sidder i et meget lille hul øverst i siden på skærmen.

Det ventes, at Samsung gør noget ekstraordinært ud af kameaerne, da blandt andet Huawei det seneste år har overhalet firmaet på det punkt.

Flere læk om den kommende model tyder på, at S10 skal produceres i tre forskellige udgaver.

S10 Lite med et 5,8 tommers AMOLED-display, S10 med 6,1 tommer og S10 Plus med 6,4 tommer. De to sidstnævnte udgaver får ligeledes et AMOLED-display.

Pris og lanceringsdato i Danmark er ukendt, men forvent at modellerne bliver dyre, og at de måske kan købes ganske kort tid efter lanceringen 20. februar.

Sådan ser invitationen ud. Skærmdump
Sådan ser invitationen ud. Skærmdump
 

Der ligger en kostbar skygge over Apples salg i Kina, som er et meget vigtigt marked for techgiganten. Samtidig har firmaet svært ved at få kunderne til at købe de alt for dyre iPhones, der ikke længere er bedst til prisen. Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix Teknologi - 7. jan. 2019 - kl. 21:57 Kina er kun en del af forklaringen: Disse tre problemer har lammet Apple

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen