Samsungs fiasko er total

Tvunget til at udskyde lanceringen af kostbar, foldbar telefon, der går i stykker efter blot få dages brug

Her kan du se de vigtigste pointer fra præsentationen af Galaxy Fold.

Ifølge Wall Street Journal tager Samsung nu konsekvensen af problemerne med firmaets foldbare telefon kaldet Galaxy Fold og udskyder den planlagte lancering. Og beslutningen gælder ikke alene i Kina, som Samsung tidligere har udskudt lanceringen i, men hele verden.

Telefonen, der herhjemme koster 15.900 kroner, skulle ellers officielt lanceres i denne uge. Men avisens kilder fortæller mandag, at lanceringen er udskudt til minimum næste måned.

Samsung har efterfølgende bekræftet, at avisens oplysninger er korrekte. Firmaet vil om nogle uger oplyse den nye lanceringsdato.

Dokumentation: Her er udtalelsen fra Samsung

We recently unveiled a completely new mobile category: a smartphone using multiple new technologies and materials to create a display that is flexible enough to fold. We are encouraged by the excitement around the Galaxy Fold.

While many reviewers shared with us the vast potential they see, some also showed us how the device needs further improvements that could ensure the best possible user experience.

To fully evaluate this feedback and run further internal tests, we have decided to delay the release of the Galaxy Fold. We plan to announce the release date in the coming weeks.

Initial findings from the inspection of reported issues on the display showed that they could be associated with impact on the top and bottom exposed areas of the hinge. There was also an instance where substances found inside the device affected the display performance.

We will take measures to strengthen the display protection. We will also enhance the guidance on care and use of the display including the protective layer so that our customers get the most out of their Galaxy Fold.

We value the trust our customers place in us and they are always our top priority. Samsung is committed to working closely with customers and partners to move the industry forward. We want to thank them for their patience and understanding.

Kilde: The Verge

Teknologi - 18. apr. 2019 - kl. 17:46 Samsung rystet: Foldbar telefon går i stykker

Brød spontant ned
Det sker, efter adskillige anmeldere løb ind i alvorlige problemer efter blot få dages tests. Nogle af dem fjernede den folie, som normalt kan fjernes fra en telefon - resultatet var bare, at telefonen gik i stykker.

Andre oplevede, at skærmen på den meget dyre telefon spontant brød ned. Også uden at de havde fjernet den afgørende folie.

Problemet er i disse tilfælde - ifølge de første undersøgelser som Samsung har lavet - en bygningsfejl i det hængsel, der holder telefonen sammen og ved en fejl presser sig op i displayet:

'Derfor vil vi forstærke beskyttelsen omkring hængslet,' skriver firmaet mandag i sin udtalelse om udsættelsen.

'Vi vil også forbedre informationen til kunderne om, hvordan de bedst passer på og bruger displayet.'


Todd Haselton fra CNBC fortæller her, hvordan hans foldbare testeksemplar spontant brød sammen. Video: CNBC

Teknologi - 16. apr. 2019 - kl. 15:24 Første kig: Så god er Samsungs bøjelige telefon

Telefoner brændte
Sagen minder meget om den fiasko, som Samsung i 2016 oplevede, da firmaet også dengang havde meget travlt med at komme foran konkurrenterne med et større batteri i Galaxy Note 7-smartphonen.

Firmaet og dets underleverandører havde haft så travlt, at batteriet og telefonen ikke passede sammen, hvilket fik flere enheder til at kortslutte og bryde i brand.

I sagen om Galaxy Fold har man tilsyneladende også haft så lidt styr på sit produkt, at en række af tech anmeldere reelt endte med at blive forsøgskaniner. Det er intet mindre end en pr-skandale af globale dimensioner.

Som firmaet selv erkender i dag, er det netop anmelderne, der har 'gjort firmaet opmærksom på', at noget kunne forbedres. Det er bestemt ikke en god dag for Samsung.

Se også: Huawei i alvorlige problemer

Tvivlsom fremtid
Spørgsmålet er nu, om Galaxy Fold overhovedet kommer på markedet. Eller om udskydelsen kan give Samsung tid til at rette de værste fejl og forsøge en relancering senere på sommeren.

Da Samsung har bekræftet, at der er en bygningsfejl i hængslet, vil det sandsynligvis tage længere tid end nogle uger at løse.

Som nævnt bliver vi om netop nogle uger klogere på, den nye lanceringsdato som Samsung vælger.


Dieter Bohn fra The Verge var en af dem, der oplevede, at telefonen spontant brød ned. Her er hans videoanmeldelse, som ikke lover godt for dem, der ender med at købe Samsungs Galaxy Fold. Video: YouTube

Vent med køb
I Danmark var det planen, at telefonen skulle sættes til salg på fredag hos TDC, Elgiganten og Samsung selv. Globalt var målet at sælge en million enheder af Galaxy Fold i år.

Uanset lanceringstidspunkt er vores råd dog fortsat, at man skal holde sig fra at købe. Både teknologi og pris er i dag så umoden, at der nemt kan gå et eller to år, før et køb giver mening.

Som det fremgår af de anmeldelser, der allerede er ude, virker telefonen da også mest af alt som en dyr prototype og er i hvert fald ikke pengene værd.


Og her er så videoanmeldelsen fra Wall Street Journals Joanna Stern, der i vanligt højt humør spidder Samsungs forsøg på at sælge en foldbar telefon. Video: YouTube

133 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere