Samsungs Galaxy S9+: Stor, voldsom og ganske dyr

Anmeldelse/test: Sidder klart på toppen blandt de dyreste Android-mobiltelefoner - spørgsmålet er bare, om du har brug for så meget

Samsung har udviklet sit eget system til at skabe animerede figurer, der tager udgangspunkt i brugerens ansigt. Men både på iPhone X og Galaxy S9+ er det en funktion, der er mere sjov end praktisk. Foto: Richard Drew/AP
Samsung har udviklet sit eget system til at skabe animerede figurer, der tager udgangspunkt i brugerens ansigt. Men både på iPhone X og Galaxy S9+ er det en funktion, der er mere sjov end praktisk. Foto: Richard Drew/AP

Galaxy S9+: 6,2 tommers Android-mobil med 6 GB RAM og 64 GB hukommelse. Læs alle data om telefonen i faktaboksen længere nede. Officiel pris er 7499 kroner uden abonnement.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Hvis nogen forstår at bygge mobiltelefoner, der er 'godt kram', er det Samsung.

De seneste år har den sydkoreanske producent - efter den brændende fiasko Galaxy Note 7 - haft flere succeser. Senest i form af Galaxy S8, S8+ og Note 8, der alle er rost for at være fremragende Android-mobiler.

At der i år så sættes et 9-tal bag seriens nyheder er derfor ikke overraskende, og Galaxy S9 og S9+ blev forleden lanceret under mobilmessen i Barcelona. Og vi har testet den største model et par uger.

Det skal du vide om Galaxy S9+

Processor: Octa-core (2,7 GHz + 1,7 GHz)

Arbejdshukommelse: 6 GB RAM

Intern hukommelse: 64 GB intern hukommelse (plads til 400 GB med Micro SD)

Skærm: 6,2 tommers Quad HD 2960x1440 Super AMOLED-skærm (529 ppi)

Batteri: 3500 mAh (Fast charging og Wireless charging)

Størrelse: 158,1 x 73,8 x 8,5 mm

Vægt: 189 gram

Frontkamera: 8MP AF (F1.7)

Dobbelt bagkamera: Wide-angle Super Speed Dual Pixel 12MP (AF, OIS, F1.5/F2.4) + Telephoto 12 MP (AF, OIS, Optical Zoom x2, F2.4)

Operativsystem: Android 8 (Oreo)

Pris: 7499 kroner uden abonnement

Kilde: Samsung

Mere af det hele
Til vores smag er S9+ for stor en telefon, men ifølge Samsung i Danmark er denne dyreste og største model i serien den foretrukne. 40 procent vælger S9 herhjemme, mens 60 procent vælger S9+, oplyser firmaet.

Du får da også det bedste af det hele i Galaxy S9+, hvor kameraet er bedre, batteriet lidt større, og arbejdshukommelsen kraftigere (6 GB mod 4G i Galaxy S9, red.).

Vores største forbehold over for S9+ er imidlertid ikke størrelsen på telefonen, men derimod om du faktisk har brug for det ekstra, der er kommet til siden de sidste modeller.

Det skal du vide om Galaxy S9

Processor: Octa-core (2,7 GHz Quad + 1,7 GHz Quad)

Arbejdshukommelse: 4 GB RAM

Intern hukommelse: 64 GB intern hukommelse (plads til 400 GB med Micro SD)

Skærm: 5,8 tommers Quad HD 2960x1440 Super AMOLED-skærm

Batteri: 3000 mAh (Fast charging og Wireless charging)

Størrelse: 147,7 x 68,7 x 8,5 mm

Vægt: 163 gram

Frontkamera: 8MP AF (F1.7)

Dobbelt bagkamera: Super Speed Dual Pixel 12MP (AF, OIS, F1.5/F2.4)

Operativsystem: Android 8 (Oreo)

Pris: 6699 kroner uden abonnement

Kilde: Samsung

Bedre ansigtsgenkendelse
Lad os begynde med at fremhæve de forskelle og forbedringer, som S9+ byder på i forhold til forgængeren.

Væk er fingeraftrykslæseren, der havde den mest idiotiske placering man kan forestille sig, nemlig ved siden af kameraet.

Nu sidder læseren mere logisk under det dobbelte kamera. Det er bedre, men ikke perfekt da designet af aflæseren tilsyneladende har været vigtige for Samsang end funktionen. Det gør andre producenter meget bedre!

Heldigvis kan du glæde dig over den kombinerede iris- og ansigtsgenkendelse. Den virker næsten lige så godt som på iPhone X, dog uden at du kan låse MobilePay og andre sikre apps op med dit ansigt.

Det kræver nemlig, at firmaerne bag disse programmer giver adgang og godkender den standard, som Samsung har valgt. Det er fortsat ikke sket.

iPhone X eller Galaxy S9+? Foto: Richard Drew/AP
iPhone X eller Galaxy S9+? Foto: Richard Drew/AP
 

Klassekampen: iPhone X eller Galaxy S9+?

Sidste år fyrede Apple sit seneste skud af i mobilkrigen med iPhone X, der i den mest kostbare udgave koster over 10.000 kroner herhjemme. Og forleden var det så Samsungs tur med en lettere opgradering af Galaxy S8 og S8+.

Da der er tale om topmodellerne, giver det fin mening at sætte dem op mod hinanden i kampen om at være den bedste i sin klasse. Ekstra Bladet har derfor de seneste uger testet Galaxy S9+ og sat modellen op mod iPhone X, som vi allerede bruger.

Skærmen
Begge modeller har fremragende displays, der er det bedste, der lige nu sættes i en mobiltelefon. Samsung producerer skærmene til begge modeller, men Apple har sat sit personlige fingeraftryk på, hvordan billeder og andet indhold vises.

Det er dog svært at adskille de to modeller fra hinanden, når det gælder skærmene.

Softwaren
Samsung har sin egen fortolkning af Android, der ikke er helt så tæt på originalen fra Google som for eksempel styresystemet i OnePlus 5T. Det er ærgerligt, da den mere rene Android fungerer bedre, end de mange udgaver som Android-producenterne prakker os på.

Desværre for Apple lider softwaren på iPhone X dog under at være ugennemtænkt og i nogle tilfælde direkte dum. Det kræver adskillige klik at ændre lysstyrken, hvis du afspiller YouTube. Og lige så mange, når du vil lukke programmer. Samsung er derfor en klar vinder på softwaren.

Kameraet
Igen ligger de to modeller tæt på hinanden. Både Apple og Samsung er mestre i at sætte gode kameraer i deres telefoner, men med Galaxy S9+ er det lykkedes Samsung at komme et lille hoved foran Apple.

For den almindelige bruger betyder forskellen ikke alverden, men superbrugeren med billedambitioner bør dog vælge Galaxy over iPhone X.

Værdi for pengene
I vores optik dumper begge modeller i et marked, hvor du kan købe adskillige gode alternativer fra Huawei og OnePlus til priser solidt under Samsungs og Apples niveau.

Målt op mod hinanden er iPhone X ganske enkelt ikke prisen værd. Det er Galaxy S9+, men med det forbehold at du får næsten det samme til markant lavere pris ved at vælge forgængeren S8+.

Bedste kameraer nogensinde
Det gode ved kombinationen af iris- og ansigtsgenkendelse er, at du slipper for at se dit eget fjæs, som du ellers normalt skal med irisgenkendelse på S-serien. Nu sker det hele inde i telefonen og ganske tjept.

Det samme kan man sige om telefonen, der er lynhurtig, har et virkeligt flot display og er mere lysstærk end før. Galaxy S9+ skal også roses for, at der endelig er kommet stereohøjttalere i, og at Samsung har bevaret det normale hovedtelefonstik. Bravo for begge valg!

I modellen får du adgang til de bedste kameraer, der nogensinde er sat i serien. Det særlige er, at kameraerne kan skifte mellem to forskellige blænder på de to kameraer.

For kendere er det smart og ganske anvendeligt når man vil tage billeder mere professionelt med mobiltelefonen. For alle andre gør teknologien nu optagelsen af billeder under dårlige lysforhold nemmere og leverer et resultat, hvor der er mindre støj på billederne end før.

Det mener andre om Galaxy S9-serien

MereMobil.dk: Kameraet er en vinder

Mobil.nu: Tre uger med telefonen

Mobilsiden.dk: Ingen revolutioner her

Mobiltelefonen er i dag blevet det eneste kamera, mange danskere har med i lommen. Men de kunne få meget mere glæde af deres billeder, hvis de forstod og brugte mobilkameraet bedre. Foto: Jakob Jørgensen Tech Fotoskolen: Tag superbilleder med din mobil

Hvorfor betale mere?
Jeg holder meget af min egen Galaxy S8, der har den rigtige størrelse og er en virkelig god Android-telefon. Jeg kunne sikkert også komme til at elske S9, men jeg har ikke brug for den.

Der er ganske enkelt for få nyheder og fremskridt, hvilket dog ikke trækker ned, når karakteren skal gives for kvaliteten af det produkt vi tester. Men for dem, der skal ud og vælge den rigtige model, har det en betydning, at du for en langt lavere pris kan købe en næsten lige så god telefon i samme serie.

Og så gentager jeg gerne, at hvis du bevæger dig lidt længere 'ned i knæ' på mobilmarkedet, så svømmer du bogstaveligt talt i tilbud om gode og billigere telefoner fra OnePlus, Huawei og Nokia.

Jeg ville for eksempel vente med at købe S9, før den nyeste topmodel fra Huawei kaldet P20 lanceres i næste uge. Den nyheden virker allerede som et spændende alternativ.

Se også: Nokias brøl fra graven: Så stærkt er de tilbage


The Verge har lavet denne brugbare anmeldelse af Galaxy S9 og S9+. Video: YouTube

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere