Se listen: Disse kommuner sjusker groft med dit privatliv

Datatilsynet kritiserer skarpt en række kommuner for ikke at have styr på håndteringen af borgernes data

Myndighederne gemmer stærkt følsomme oplysninger om dig - og det stiller store krav til datasikkerheden. De krav lever en række af kommunerne ikke op til, mener Datatilsynet. Foto: Connie Zhou/AP
Myndighederne gemmer stærkt følsomme oplysninger om dig - og det stiller store krav til datasikkerheden. De krav lever en række af kommunerne ikke op til, mener Datatilsynet. Foto: Connie Zhou/AP

Det offentlige ved ALT om dig.

Sådan føles det i hvert fald, når man med et CPR-nummer kan finde selv meget private data om borgerne i de offentlige registre.

Men en række af danske kommuner tager så let på sikkerheden omkring disse meget følsomme data, at Datatilsynet nu har offentliggjort en alvorlig kritik af dem:

'Jeg vil gerne komme med en kraftig opfordring til alle danske myndigheder og virksomheder om at forøge fokus på databeskyttelsen både hos dem selv og deres leverandører,' udtaler lederen af Datatilsynets tilsynsenhed, kontorchef Lena Andersen, om sagen.

For selv om mange kommuner godt kan finde ud af at beskytte og kontrollere brugen af dine private data, kniber det altså fortsat flere steder.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Datatilsynet: Her er det ikke godt nok

Meget kritisabelt: Langeland, Læsø, Odense og Vejle har meget omfattende mangler i efterlevelsen af persondataloven

Kritisabelt: Kerteminde, Odder og Rudersdal har omfattende mangler i efterlevelsen af persondataloven

Meget beklageligt: Assens, Svendborg og Ærø har mangler i kommunens efterlevelse af persondataloven

Beklageligt: Horsens, Faaborg-Midtfyn, Rebild, Skanderborg og Vejen har mangler af mere begrænset omfang

En enkelt kommune, Samsø, har trods flere rykkere endnu ikke svaret fuldt ud på Datatilsynets spørgsmål

Kilde: Datatilsynet / klik på den enkelte kommune for at læse den fulde rapport

Se også: Vild overvågning på mobilen: Så meget gemmer YouSee om dit liv

Fire kommuner er værst
I 2016 har Datatilsynet udtaget kommunerne til stikprøvekontrol og i nogle få tilfælde også været på besøg. Og i fire kommuner er databeskyttelsen så tvivlsom, at tilsynet endte med stemplet 'meget kritisabelt'.

Langeland, Odense, Vejle og Læsø kommuner fører ifølge Datatilsynet ikke ordentlig kontrol med de mange data om borgerne. Flere af kommunerne ved fx heller ikke, om deres sundhedspersonale fortsat lever op til kravene for at kunne være autoriseret til at snage i dine private data.

Se også: Fransk advarsel: Windows 10 snager for meget i dit privatliv

Et andet problem i de fire kommuner er, at de i meget ringe omfang har bidraget til Datatilsynets undersøgelse eller bare har svært ved at dokumentere, at de faktisk lever op til lovens regler.

Endelig er der også problemer med eksterne leverandører, som ikke kontrolleres ordentligt, når de arbejder som databehandler for flere af kommunerne.

Byrådene i Langeland, Odense, Vejle og Læsø er netop blevet orienteret om problemerne og bedt om en forklaring senest 12. december på, hvad politikerne nu vil gøre ved de omfattende problemer.

Se også: 5,2 milloner CPR-data lækket: Disse private oplysninger fulgte med

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere