Sejt! 17-årig sønderjyde står bag millionforretning

Det startede med en kammerat, der havde ødelagt sin telefon. Nu står 17-årig gymnasieelev bag en virksomhed, der netop har omsat for sin første million

Monty Mahdi har omsat for sin første million med virksomheden Adaro. (Foto: Privat)
Monty Mahdi har omsat for sin første million med virksomheden Adaro. (Foto: Privat)

Mange iPhone-ejere har prøvet det. En smadret skærm, en knap, der ikke virker, eller et batteri, der er helt stået af.

Det kan hurtigt blive en bekostelig affære, når en iPhone skal sendes til reparation. Men det har 17-årige Monty Mahdi, gymnasieelev fra Aabenraa Statsskole, med stor succes gjort sit for at ændre på.

Idéen fik han, da en kammerat havde ødelagt sin spritnye iPhone.

- Vi undersøgte mulighederne for at få den solgt, og jeg fik hurtigt klikket mig ind på nogle sider, som købte iPhones til en meget lav pris. De reparerer dem og sælger dem videre til en pris, der kun er få hundrede kroner lavere end nypris, siger Monty Mahdi, da Ekstra Bladet fanger ham midt i et frikvarter.

- Deres avancer er højere end butikkerne, der sælger dem som nye. Det var her, jeg så muligheden for mere konkurrence på markedet, fortsætter han.

Derfor oprettede den unge iværksætter for ni måneder siden hjemmesiden Adaro, hvor brugerne kunne sælge deres gamle, slidte eller defekte iPhones. Monty Mahdi sender telefonerne videre til en virksomhed i udlandet, som reparerer dem. Når han får dem retur, sælger han dem videre til den næste forbruger.

Og meget tyder på, at Monty Mahdi har ramt et stort behov blandt danskerne. Allerede inden den unge sønderjydes virksomhed har eksisteret i et år, har den omsat for sin første million, viser tal, som Ekstra Bladet har fået indsigt i. Succesen, fortæller han, skyldes, at han var i stand til at se nye muligheder i stedet for hindringer, da han begyndte at tabe penge på ubrugelige skærme, der ikke virkede. Apple sælger nemlig ikke skærme til virksomheder.

- Så reperatørbutikker må handle med lumske kinesiske leverandærer, hvor en stor del af skærmene, du modtager, viser sig at være defekte. Men det handler om at finde en effektiv løsning. Så vi køber ødelagte skærme i store mængder og skifter alt ud bortset fra LCD-modulet. Dermed fremstår de som nye, forklarer 17-årige Monty Mahdi, som håber, at han engang i fremtiden får kapital til at åbne en fabrik i Danmark, hvor der fremstilles skærme.

32-årige Fleur Andersen har kæmpe succes med at sælge sine gamle ting. For eksempel har hun købt en stol for 800 kroner og solgt den videre for 5000 kroner. Få hendes bedste råd til, hvordan du selv kommer i gang.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen