Silicon Valley nægter at tage deres egne 'stoffer'

Tech-bosser slukker deres mobil og lukker for mailen for at få fred for verden

Sundar Pichai står i spidsen for Google, der ifølge kritikere bruger verdens største computere i kampen om vores børns hjerner og opmærksomhed. Foto: Eric Risberg/AP
Sundar Pichai står i spidsen for Google, der ifølge kritikere bruger verdens største computere i kampen om vores børns hjerner og opmærksomhed. Foto: Eric Risberg/AP

De har tjent milliarder på at gøre dig 'afhængig': Du tjekker deres sociale netværker flere gange i timen, klikker på deres udspekulerede links og lader dig friste af digital lokkemad, der alene handler om at få dig til at blive noget længere på nettet.

Men tech-bosserne i Silicon Vally skal ikke nyde noget af at tage deres eget 'stof'. De beskytter både sig selv, deres børn og ansatte mod de værktøjer og tjenester, de har været med til at skabe.

Se også: Har du dette program på din computer: Kan give hackere frit spil

På digital diæt
Chefer i Google og Apple fortæller således til Bloomberg.com, at de har sat sig selv og deres familier på en digital diæt.

I Google bruger ansatte software, som automatisk blokerer for brug af mails på udvalgte tider af døgnet. Hos software-firmaet Asana, der ejes af Facebook-stifteren Dustin Moskovitz, opfordres de unge ansatte til at slå notifikationerne på deres mobiltelefoner fra.

- Den eneste elektricitet, vi bruger under vores møder, er til en lampe, forklarer en anden tech-chef Slava Rubin fra crowdfunding-siden Indiegogo.

Se også: Køber sig bedre: Sådan snyder kendte sig til falske venner på nettet

Skadelig for brugerne
Ifølge en af de store investorer i Facebook er nogle af de digitale tjenester i dag direkte skadelige for brugerne. Han og andre investorer forlanger derfor en markant forandring i måden, at tjenesterne fungerer på.

- Branchen er nået til et punkt, hvor der skal bruges nogle flere kræfter på at bekæmpe de negative konsekvenser af produkterne, siger investoren Jonas Kron fra Trillium Asset Management.

Løsningen for nogle af topcheferne i Silicon Valley er et nyt produkt kaldet Circle, der både kan blokere indhold fra nettet og sætte grænser for, hvor længe familien må være online.

Se også: Techgigant lovede kæmpe rabat: Nu annullerer de alle ordrerne

Begrænser online-tid
Og netop Circle har fået en trofast kunde i Apple-chefen Luca Maestri.

- Digitale enheder stjæler så meget af vores børns liv, og det kan være svært at sætte grænser, sagde han sidste år i et interview med Iitaly.org.

Hans kone organiserer brugen af iPads og iPhones i Apple-chefens hjem med hjælp fra Circle.

En gruppe af tidligere topfolk fra Google og Facebook er gået skridtet videre og laver nu et samarbejde kaldet Center for Humane Technology for at bekæmpe den teknologi, de har udviklet.

- Vi ved, hvordan disse firmaer arbejder. Vi ved, hvordan de taler, og hvordan deres teknologi fungerer, siger Tristan Harris, der tidligere arbejdede med etik hos Google, til New York Times.

Ideen med det nye samarbejde er at undervise studerende, forældre og lærere i farerne ved at bruge sociale medier alt for meget.

Se også: Ny farve til OnePlus 5T rammer Danmark

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i Forbrug
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen