Smadrer teknologi vores træning?

Træning bliver i dag konstant akkompagneret af teknologi - er dagene med træning uden musik i ørene og overvågning af data ovre?

Er du for optaget af oplysningerne fra din smartphone, når du træner? (Foto: Colourbox)
Er du for optaget af oplysningerne fra din smartphone, når du træner? (Foto: Colourbox)

Er du med på den efterhånden gængse træningsbølge, hvor aktivitet i træningsbukser og løbesko er fuldkommen utænkelig, uden at man samtidig har musik i ørene og konstant får serveret informationer om, hvor mange kilometer man har flyttet sig, hvor meget fart man har på, og hvor mange kalorier man har forbrændt? Eller kan du stadig finde ud af at træne, uden at rytmen fra dit favorit træningsnummer banker i dine øre, og du drives frem af konstant bekræftelse og rosende ord fra den lille mand i din løbeapp?

For 10-15 år siden var det helt normalt at klare sin træning uden support fra teknologien. Vi kunne sagtens løbe, cykle eller tage i træningscenter, uden at alt blev overvåget, målt og vejet.

Se også: Beats får ansigtsløftning

Spørgsmålet er, om det i virkeligheden var nemmere dengang? Er vores træning i virkeligheden blevet lidt for afhængig af den konstante feedback, som teknologien giver os?

Det spørgsmål blev Nora Krug, skribent for Health & Fitness, Washington Post, ufrivilligt tvunget til at finde svaret på, da hendes smartphone brød sammen.

Hunden Derby er glad - han kan nemlig for første gang i sit hundeliv løbe, takket være 3D-printede proteser. (Foto: Youtube) Elektronik - 27. mar. 2015 - kl. 21:42 Dagens gode gerning – 3D-printede proteser får hund til at løbe

Hun konstaterede hurtigt, at træning uden hjælp fra teknologien er hårdt – særligt manglede hun sin musik i ørene.

Men i længden gjorde træning uden teknologi hende mere opmærksom på, hvad hendes krop fortalte hende. Samtidig fandt hun ud af, at hun bemærker mere af det, der er omkring hende, som at nyde naturen, og til sidst er hendes egen nynnen og fuglenes kvidren bedre end musikken.

Se også: 3 billige hjemmebiografer

Som opfølgning til sin egen konstatering af det positive ved træning uden teknologi, har hun nu spurgt en række eksperter, hvad de mener.

Her er et uddrag:

– Træning og teknologi kan være gode sammen. Men hvis du konstant tjekker din data, kan det betyde et unødvendigt pres, som kan give angst – og det er det sidste, du vil have, når du træner, forklarer Larry Rosen, forskningspsykolog med fokus på træning og teknologi. 

Han understreger samtidig, at det er meningen, at træning skal producere endorfiner og dopamin – stoffer som giver dig en god følelse – ikke cortisol, som forhøjer risikoen for at udvikle angst.

Se også: Så meget æder YouTube af dit mobilnet

Jo Zimmerman, træner og ekspert i den alternative behandlingsmetode kinesiologi ved Maryland Universitet, tilføjer:

– Ros fra app's kan presse folk for meget. Det er et tveægget sværd – for nogle er det, hvad der skal til, for andre bliver det for meget.

Løbeeksperten Hal Higdon, som har været med til at udvikle træningsapp's og har skrevet bogen 'Marathon: The Ultimate Training Guide' forklarer, at træningsdata kan være godt, når man skal lære sig selv og sin træning at kende, men samtidig understreger han, at han ikke bruger teknologi ellers, fordi han hellere vil fokusere på naturen og omgivelserne. 

Læs flere eksperters mening her.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere