Sms: Sådan vil Google banke Apples iMessage

Chat er Googles bud på en ny beskedtjeneste, der (måske) virker

Google har stor succes med flere af sine tjenester. Men det kniber med at få enderne til at nå sammen, når det gælder beskeder fra Android-telefoner. Her halter Google voldsomt, Foto: Google/Ritzau Scanpix
Google har stor succes med flere af sine tjenester. Men det kniber med at få enderne til at nå sammen, når det gælder beskeder fra Android-telefoner. Her halter Google voldsomt, Foto: Google/Ritzau Scanpix

Det er noget rod.

Så kort lyder dommen over Googles talrige forsøg på at skabe en mobil beskedtjeneste, der kan konkurrere med Apples iMessage. Og de lige så mange fiaskoer.

Den seneste hedder Google Allo, der i 2016 blev lanceret som ’en ny, smart og intelligent beskedapp, der skal konkurrere med Facebooks Messenger og WhatsApp’.

Det er dog aldrig lykkes, og nu har Google så lagt Allo på is for i stedet at kaste sig over et nyt projekt.

Se også: Ejer du denne Mac? Så giver Apple et nyt batteri

Et seriøst problem
At det aldrig er lykkedes Google at lancere en succesrig app, der kan slå Apples iMessage, er et seriøst problem for Google og for mobilbrugerne. Uden sådan en app vil det nemlig aldrig lykkedes at overbevise dedikerede iPhone-fans om, at man roligt kan skifte til Android.

Hvis en Android-bruger i dag skal kommunikere med iPhones - og vil være sikker på, at modtageren får beskeden - er eneste mulighed at bruge den indbyggede sms-app. Og den er langt fra så perfekt som iMessage. Meget langt fra.

Billeder og video overføres i en markant ringere kvalitet. Du kan ikke se, om modtageren har læst beskeden. Og du kan ikke overføre filer eller udnytte andre avancerede muligheder, der allerede findes i iMessage og datadrevne beskedtjenester som WhatsApp og Messenger.


Du kan herover se en grundig videoreportage om den nye chat-funktion fra Google. Video. YouTube

Se også: Koster millionbøde: Usselt mobilselskab narrede kunderne groft

Kræver opbakning
Ifølge techmediet The Verge, der har fået eksklusiv adgang til Googles udviklingsafdeling, er det alligevel netop sms-appen, der nu skal forbedres markant.

Ideen er at understøtte en universel standard kaldet RCS, der gør det muligt at få alle de fordele, som iMessage har, for eksempel bedre billedkvalitet og filoverførsel.

Men Google kan ikke garantere, at standarden understøttes hos de brugere, der er interesseret i at bruge den.

Det kræver, at både teleoperatørerne og mobilproducenterne aktiverer funktionen. I Danmark er det indtil nu alene Telenor Gruppen, der står på listen over interesserede mobilselskaber, mens producenter som Samsung og Huawei understøtter RCS. Det samme gælder naturligvis Google, men også Microsoft i deres styresystemer.

Se også: Anmeldelse: Her er det bedste mobilkamera du kan købe lige nu

Ikke krypteret
Spørgsmålet er imidlertid, om det bedste ikke ville være, at Apple lancerede iMessage til Android?

Fordelen for brugerne er, at iMessage allerede fungerer og modsat Googles bud på en ny beskedtjeneste er krypteret.

Rygtet har flere gange været, at Apple er på vej med sådan en løsning. Indtil videre er det blevet ved rygterne.

Slå iMessage rigtigt fra

Hvis du skifter fra en iPhone til Android i dag, er det vigtigt, at du slår iMessage effektivt fra.

Gør du ikke det, risikerer du, at beskeder mellem dig og dine kontakter ’hænger fast’ på Apples servere.

Læs mere på hjemmesiden her.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen