Spænder ben for sig selv

ANMELDELSE: Momentum 3 i trådløs udgave leverer den rigtige lyd og komfort, men den forkerte brugeroplevelse

Momentum-serien er meget genkendelig. Foto: Ekstra Bladet
Momentum-serien er meget genkendelig. Foto: Ekstra Bladet

SENNHEISER MOMENTUM 3 WIRELESS

De er nemme at genkende, fordi Sennheisers over-ear-hovedtelefoner i den bedste klasse de seneste år har fået deres helt eget sprog i Momentum-serien.

På hovedbåndet af metal, som du skubber ørekopperne frem og tilbage med. På det sammenklappelige design og naturligvis logoerne på ydersiden.

Netop Momentum-serien i en kablet version var en af de første over-ear-hovedtelefoner, jeg for alvor blev glad for at bruge. Blandt andet fordi de sad og sidder godt på ørerne. Og ikke mindst fordi lyden var og er fremragende til en gennemsnitslytter som mig.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Se også: Gør dine solbriller til højttalere

Spænder ben for brugeroplevelsen
På den front har intet ændret sig med Momentum 3 i den trådløse udgave. Alt det basale er på plads, men alligevel drømmer jeg mig tilbage til fortiden. For elektronisk har Sennheiser altså noget at indhente.

I praksis er det manglerne i elektronikken, der ender med at spænde ben for brugeroplevelsen, hvilket er ærgerligt, når nu både lyd og fysisk design er godt på plads.

Jeg er således aldrig blevet venner med måden, hovedtelefonen tændes og slukkes på. Nemlig ved at folde den ud og ind. På papiret har det sikkert virket fint i Sennheisers laboratorium, men for mig som bruger er det kilden til evig irritation.

Se også: Denne hovedtelefon er SÅ frustrerende

Den hvide farve, som er ny i serien, ser godt ud, men er også sart. Der bliver hurtigt sat sorte fingre på overfladen. Foto: Ekstra Bladet
Den hvide farve, som er ny i serien, ser godt ud, men er også sart. Der bliver hurtigt sat sorte fingre på overfladen. Foto: Ekstra Bladet
 

i samarbejde med PriceRunner

Se også: Praktisk lyd på budget

Vil vide hvor du er
Undervejs i testen er enheden, som i forvejen ikke hører til de mest batteristærke på markedet, løbet tør for strøm, alene fordi jeg glemte at slå dem samme. Det er muligt at slukke manuelt for hovedtelefonen på en knap, men det hjælper dig jo ikke, når man ikke kan slå funktionen fra, der tænder enheden igen, hvis de ved en fejl åbnes.

Til gengæld kan du slå en anden funktion fra, nemlig den såkaldte 'Smart pause', i appen. Gør det omgående, hvis du køber denne hovedtelefon. Eller forvent at lyden tændes og slukkes på de mærkeligste måder, fordi den indbyggede algoritme fortsat er alt for upræcis.

Jeg kan heller ikke få lov til at bruge appen, medmindre jeg giver lov til at dele min placering. Helt sikkert fordi der er indbygget det såkaldte Tile-system, der bruges til at finde bortkomne hovedtelefoner.

Men jeg er ikke interesseret i systemet og bliver rasende, når Sennheiser og talrige andre producenter af hovedtelefoner tvinger mig til at dele min placering med deres apps. Stop det og giv mig magten tilbage!

Se også: Stjerneregn over ny soundbar

Klapper du hovedtelefonen sammen, så slukker den for strømmen. I teorien er det smart - i virkeligheden er det et mareridt for brugeroplevelsen. Foto: Ekstra Bladet
Klapper du hovedtelefonen sammen, så slukker den for strømmen. I teorien er det smart - i virkeligheden er det et mareridt for brugeroplevelsen. Foto: Ekstra Bladet
 

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Se også: Tung lyd til tunge drenge

Det er en ommer
På et marked med så mange gode alternativer kommer Sennheiser altså alvorligt til kort, fordi de snubler i deres egen elektronik, som kræver alvorlige forbedringer.

Og de bliver ikke reddet af hverken god lyd eller fin pasform. Slet ikke når man skal betale så meget, som denne model stadig koster.

Jeg glæder mig til en ommer!

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

Endelig en klar markering af, hvad der er højre eller venstre side. Det kan andre producenter lære noget af. Foto: Ekstra Bladet
Endelig en klar markering af, hvad der er højre eller venstre side. Det kan andre producenter lære noget af. Foto: Ekstra Bladet
 

11 kommentarer
Vis kommentarer