Storsvindler trænede fupfirma

Per Ulrich Karpf underviste skandaleramt Facebook-firma i salgstricks - talrige firmaer narret til at skrive under på kostbar og ubrugelig kontrakt

Forstå fupnummeret på få sekunder. Foto/redigering: Philip Davali, privatfotos/Sólfinn Hughes

TIP OS! Er du blevet snydt af Marketing Saver? Eller kender du personkredsen bag firmaet? Del din viden i en mail til tech@eb.dk. Henvendelser behandles fortroligt, hvis det ønskes.

Fupmagerne bag det skandaleramte Facebook-firma Marketing Saver har ikke fået deres udspekulerede salgsmetoder fra fremmede.

Metoderne gik ud på at lyve og groft vildlede kunderne, som derfor i god tro regnede med, at abonnementet kostede blot 99 kroner om måneden. Reelt blev de bundet til kontrakter, der i værste fald koster dem 150.000 kroner eller mere.

Ekstra Bladet kan nu afsløre, at den notoriske storsvindler Per Ulrich Karpf i begyndelsen af oktober 2019 blev hyret af bagmændene i Marketing Saver til at undervise virksomhedens ansatte og chefer i telefonsalg.

Et nu slettet billede af Per Ulrich Karpf delt på hans egen Instagram-profil viser Karph under undervisningen i Marketing Savers lokaler på firmaets tidligere adresse i Hvidovre.

Instagram-opslaget var delt med teksten ’Salgscoaching for Marketing Saver salgsafdeling’.

Per Ulrich Karpf er også kendt som ’jetsetsvindleren’ og har flere langvarige fængselsdomme for svindel og bedrageri på samvittigheden.

Her ses de tre ansvarlige for Marketing Saver. Fra venstre er det de to ejere, Rasmus Gutfelt Skalbo og Arvin Mazaheri, mens direktør Casper Dzienis ses til højre. Privatfoto Samfund - 28. jan. 2020 - kl. 20:28 Pas på: Danskere bag udspekuleret Facebook-fup

Sådan så det ud, da Per Ulrich Karpf 4. oktober 2019 underviste hos Marketing Saver i firmaets daværende lokaler i Hvidovre. Pr-foto
Sådan så det ud, da Per Ulrich Karpf 4. oktober 2019 underviste hos Marketing Saver i firmaets daværende lokaler i Hvidovre. Pr-foto

Samfund - 29. jan. 2020 - kl. 22:21 Voldsomt angreb på fup-firma: Rigtig grov sag

Har før arbejdet sammen
Selvom Per Ulrich Karpf nu har slettet Instagram-opslaget efter ønske fra Marketing Saver, har han ikke noget imod at fortælle Ekstra Bladet om salgstræningen hos firmaet.

Ifølge Per Ulrich Karpf blev han hyret af Arvin Mazaheri, der ejer halvdelen af Marketing Saver, fordi han for år tilbage holdt et lignende oplæg for en af Arvin Mazaheris tidligere telemarketing-virksomheder.

- Arvin spurgte, om jeg ville komme forbi og undervise hans nye firma en dag, så det gjorde jeg.

- Workshoppen handlede om træning i cold calling. Altså salgsopkald, hvor vedkommende, du ringer til, ikke er forberedt på at få en sælger i røret, fortæller Per Ulrich Karpf.

Foruden de to indehavere af Marketing Saver, Rasmus Gutfelt Skalbo og Arvin Mazaheri, deltog i omegnen af syv ansatte i seminaret.

Arvin Mazaheri har tidligere fået tvangslukket et firma som Marketing Saver, hvor flere kunder også følte sig taget ved næsen. Privatfoto Samfund - 29. jan. 2020 - kl. 12:36 Kunder målløse over Facebook-firma: Nu er det slettet

Per Ulrich Karpf har bestemt ikke skruet ned for tempoet efter sin løsladelse. I dag hjælper han mod betaling andre firmaer med råd og dåd. Foto: Linda Johansen
Per Ulrich Karpf har bestemt ikke skruet ned for tempoet efter sin løsladelse. I dag hjælper han mod betaling andre firmaer med råd og dåd. Foto: Linda Johansen
 

Teknologi - 31. jan. 2020 - kl. 18:47 Lokkede unge med mad: Se fupdirektørs vilde salgstale

Spild af talent
Per Ulrich Karpf husker workshoppen som succesfuld. De unge mennesker lyttede og gik op i træningen.

I forbindelse med workshoppen lavede Per Ulrich Karpf nogle testkald, så folkene i Marketing Saver kunne se, hvordan en rutineret sælger arbejder.

Derefter lod han kursisterne ringe ud og forsøge at lave salg til potentielle kunder, hvorefter han gav dem feedback.

- Det var en ny salgsafdeling, men jeg kunne godt se potentialet i deres forretning. De var dygtige sælgere. Så jeg synes, det er synd og spild af de her unge menneskers talent, hvis det viser sig, at de har bondefanget folk, siger Per Ulrich Karpf.

- Men som du ved, er jeg den sidste, der skal gøre mig til retfærdighedens vogter over, hvad der er rigtigt og forkert, siger han og tilføjer, at Arvin Mazaheri og Rasmus Gutfelt Skalbo betalte ’fyrsteligt’ for endagskurset, uden Karpf dog vil uddybe præcis hvor meget.

Hverken Arvin Mazaheri og Rasmus Gutfelt Skalbo ønsker at udtale sig om sagen.

The Duke of Deception

Per Ulrich Karpf går også under øgenavnet ’jetsetsvindleren’.

Igennem de seneste 15 år har han fået en række fængselsdomme for økonomisk kriminalitet.

Senest blev han idømt fem års fængsel i 2014 for dokumentfalsk og bedrageri, der samlet løb op i 30 millioner kroner.

Tidligere har han modtaget domme for økonomisk kriminalitet på op til syv et halvt års fængsel.

Karpf forsøger ikke at skjule sin fortid og præsenterer sig på sin hjemmeside perulrich.nu som 'jetset-svindleren', 'bedrager' og 'The Duke of Deception'.

I dag er han løsladt og lever blandt andet af at lave salgskurser.

Sagen kort

Ekstra Bladet har de seneste uger afsløret, hvordan en lang række mindre virksomheder er blevet groft fuppet til at acceptere vanvittige kontrakter fra firmaet Marketing Saver.

Det er sket ved, at sælgerne fra Marketing Saver har forsikret virksomhederne om, at de alene siger ja til at få Facebook-hjælp for 99 kroner om måneden. Den reelle regning er dog op til 150.000 kroner og nogle gange det dobbelte.

Også tidligere sælgere hos ejerne af Marketing Saver, Rasmus Gutfelt Skalbo og Arvin Mazaheri, fortæller, at de er blevet ført bag lyset og ikke vidste, at de løj over for kunderne.

De to ejere gemmer sig et ukendt sted i Spanien og nægter at tale med Ekstra Bladet.

68 kommentarer
Vis kommentarer