Svigter batteriet i din iPhone 6? Apple vil måske bytte det

Apple er angiveligt på vej med endnu en ombytning af batterier - denne gang i udvalgte iPhone 6

Også danske kunder fortæller om batteriproblemer med deres iPhone 6. Indtil videre har Apple dog ignoreret klagerne og alene ombyttet batteriet i udvalgte iPhone 6S-modeller. Foto: Kiichiro Sato/AP
Også danske kunder fortæller om batteriproblemer med deres iPhone 6. Indtil videre har Apple dog ignoreret klagerne og alene ombyttet batteriet i udvalgte iPhone 6S-modeller. Foto: Kiichiro Sato/AP

Problemer med batterier, der pludselig svigter i nyere iPhones, er ikke begrænset til iPhone 6S.

Det er Apple tilsyneladende tæt på at erkende og vil snart lave et globalt ombytningsprogram for udvalgte iPhone 6, skriver Macrumors.com.

Se også: Apple er løbet tør for batterier: Kom igen næste år

Også danske kunder er ramte
Allerede sidste år satte Apple - efter længere tids kritik - et program i gang, der ombytter batteriet i iPhone 6S.

Firmaet sagde officielt, at det var et meget lille antal telefoner, der er berørt. Alligevel har det været svært at få byttet sit batteri, da produktionen slet ikke kan følge med efterspørgslen.

Og nu er det så iPhone 6, som adskillige læsere tidligere har klaget over til Ekstra Bladet, der kan stå foran et nyt batteri.

Se også: Nu erkender Apple: Flere iPhones kan have dårligt batteri

Lukker spontant ned
Apple har ikke officielt bekræftet ombytningen.

Men når den går i gang, ventes det alene at blive kunder med det rigtige serienummer, der kan komme i betragtning.

Batteriproblemerne er særdeles irriterende for de ramte, da de oplever, at deres telefoner spontant lukker ned, selv om telefonen har rigeligt med batteri tilbage.

iPhone 6S: Sådan tjekker du selv

Er din iPhone 6S ramt?

Det kan du tjekke ved at se på telefonens serienummer, hvor det 4. og 5. ciffer skal indeholde en af følgende kombinationer: Q3, Q4, Q5, Q6, Q7, Q8, Q9, QC, QD, QF, QG, QH eller QJ.

Apple har ligeledes oprettet en hjemmeside, hvor du kan indtaste telefonens serienummer.

Hvis enheden er på listen, får du gratis et nyt batteri sat i, lover Apple.

Se også: Apple ramt af batteriskandale: iPhone er født med indbygget fejl

 

Tip om Tech? Mail til tech@eb.dk

36 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere