Tech-nørds dystre forudsigelse: Apple kan blive det næste BlackBerry

Hvis Google, Facebook og Amazon får ret i deres formodninger om, hvordan fremtiden bliver, så får Apple det ekstremt svært, mener Apple-ekspert

Tim Cook er verdensmester i at tjene penge til Apple. Men hvornår slutter festen? (Foto: AP)
Tim Cook er verdensmester i at tjene penge til Apple. Men hvornår slutter festen? (Foto: AP)

Marco Arment er en af de mest trofaste Apple-følgere samt programmør, forfatter, podcaster og tech-nørd (og det er bestemt værd at følge hans blog, red.)

Men hvis Google har ret i deres gisninger om fremtiden, er det bekymrende for Apple, da flere tegn peger mod, at Apple får samme skæbne som BlackBerry, mener han.

BlackBerry havde tidligere en position, som Apple har i dag, hvor de dominerede markedet med deres telefoner. Det var før, Apple lancerede iPhonen. Da den kom, skete store ændringer i, hvordan folk brugte en mobiltelefon, skriver Mobil.nu.

Se også: Apple i politisk dom: Spil om Gaza er ikke et spil

 

Apple på vej i samme fælde?
Det, BlackBerry var gode til, e-mails og opkald, var ikke længere nok, da Apple introducerede App Store, hvor man kunne få programmer til alt. Det ændrede definitionen af en smartphone, og BlackBerry kunne ikke følge med.

- Ingen nye initiativer, ændringer i ledelsen eller opkøb kunne i 2007 have reddet BlackBerry. Det var for sent, og kløften var for stor, forklarer Arment på sin blog.

LÆS OGSÅ: Google har store problemer med at udbrede nye versioner af Android

Nu er spørgsmålet, om Apple er på vej i samme fælde og kan blive hægtet helt af.

- I dag investerer Amazon, Facebook og Google store summer i avanceret AI, allestedsnærværende assistenter og tale-brugerflader, mens de håber, at dette bliver det næste store, vi vil have i vores enheder, mener Arment.

- Hvis de har ret – og det er et stort ’hvis’ – er jeg bekymret for Apple.

Se også: Apples nye krav på iPhone: Nu skal du taste koden ind når du vågner

Apple halter på vigtige områder
I forhold til de meget omtalte chatbots - og at konversation bliver fremtidens brugerflade - halter Apple langt efter i alt fra søgning til bearbejdning af naturlig tale.

Amazons Echo slår Apples Siri, når det kommer til at afspille en sang, når du beder den om det. Her har Siri faktisk svært ved overhovedet at forstå titlen, så hun kan starte med at søge efter den.

WALT MOSSBERG: Kan Apple vinde den næste techkrig?

Med hensyn til kunstig intelligens er Google så langt fremme, at deres AI kan slå mennesker i at spille Go.

Her kan vi bare se på Google Now og Google Photos med deres AI-motorer. Photos kan genkende det, der er på dine billeder, så du kan søge efter et billede uden at tagge det.

LÆS OGSÅ: PornHub Fitness-sex-tracker - Kom i form med sex

Google ændrer vores mobile liv
Google arbejder altså imod en fremtidstelefon uden en million ikoner og apps på en skærm. De vil have en helt ny måde at bruge det hele på.

På samme måde som Apple ændrede det for snart ti år siden, kan det ændre den måde, hvorpå vi bruger vores smartphones. Så selvom Apple laver gode telefoner, er der en risiko for, at de ”'aver en BlackBerry'.

Som Arment skriver, er det et stort ’hvis’. Måske tager Google fuldkommen fejl om fremtiden? De har før skudt forkert som for eksempel med Google Glass.

- Men hvis Google har ret, er der ingen hurtig redning. Det er ikke nok at købe Siris udviklere igen eller slå sig sammen med Yelp i endnu et par år.

Se også: Tilbage til fortiden: Klassisk mobiltelefon er tæt på comeback

43 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere