Teknologisk superstjerne vil skabe højhastigheds-internet

Ved hjælp af satellitter vil Elon Musk skabe nyt, hurtigt internet

Teknologi-superstjernen Elon Musk. (Foto: AP)
Teknologi-superstjernen Elon Musk. (Foto: AP)

Teknologi-superstjernen Elon Musk, der blandt andet er manden bag elbilen Tesla, vil bygge en by på Mars.

Men det er hverken en let eller billig opgave, og derfor vil Musk nu udvikle højhastigheds-internet via satellitter, som skal være med til at finansiere den store drøm.

Det fortæller Elon Musk blandt andet i et interview med Bloomberg Businessweek.

- Vi vil skabe et kommunikationssystem, som skal være større end noget andet, som er blevet diskuteret til dags dato.

Se også: Tålmodighed påkrævet hvis man vil satse på Tesla

Ifølge Musk ser han for sig, at der med tiden vil være hundredvis af satellitter i en højde på 1200 kilometer, hvilket er langt tættere på jorden end traditionelle kommunikationssatelitter.

Og det er noget, det glæder de mange teknologi-giganter, som ønsker at tilbyde internet med fiberhastighed. Ved at bruge Musks satellitter, håber man på, at folk, der bor i områder med dårlig dækning, i fremtiden kan koble sig på nette med samme hastighed som dem, der bor i de store byer.

- Lysets hastighed er 40 procent hurtigere i rummet, end det er i fiberkabler. Over tid har det potentiale til at blive pulsåren for internettrafik over længere afstande - ligesom det kan fungere i områder, der er tyndt befolkede, forklarer Musk i interviewet.

10 milliarder dollars værd

Samtidig lover Musk, at priserne skal være overkommelige, så de fleste har mulighed for at kunne være med.

Ifølge Business Insider er Google villige til at investere og samarbejde med Musk om projektet, som vurderes til at kunne være 10 milliarder dollars værd.

Elon Musk håber på, at planen kan gennemføres inden for 5-10 år.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere