Teleselskab: Denne dag slap danskerne deres mobiltelefoner

Særligt en dag i 2018 lagde vi mobiltelefonen fra os, selv om vi generelt har svært ved det

Sådan burde vores mobiltelefon måske lidt oftere bruges. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Sådan burde vores mobiltelefon måske lidt oftere bruges. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Der er fuld fart på danskernes mobile dataforbrug.

Det afslører den halvårlige telestatistik, som netop er kommet. Og det er naturligvis en udvikling, man kan mærke hos teleselskaberne.

Men det går ikke helt så stærkt som tidligere, viser nye tal fra Telia, der netop har opgjort dataforbruget for 2018.

Fra 2016 til 2017 voksede datatrafikken i Telias netværk således med hele 26 procent, men fra 2017 til 2018 er stigningen 16 procent. Målt over de seneste fem år er dataforbruget dog eksploderet med en stigning på 628 procent.

Se også: Glem alt om 5G: Kongen er 4G

Det er sådan vi ofte ser hinanden det meste af året - med en mobiltelefon i hånden. Foto: Ivan Boll/Ritzau Scanpix
Det er sådan vi ofte ser hinanden det meste af året - med en mobiltelefon i hånden. Foto: Ivan Boll/Ritzau Scanpix

Se også: Får en advarsel: Teleselskab overvåger kundernes forbrug

Vintertid gav datafest
Der er også stor forskel på, hvor meget vi streamer og browser, når man måler på de enkelte dage på året - og naturligvis også de enkelte timer på døgnet.

Her toppede to dage i 2018, nemlig 11. november og 28. oktober. Sidstnævnte var overgangen til vintertid, hvorfor der var en time mere at surfe i. Derimod har Telia ikke en god forklaring på, hvorfor der blev skudt 29 procent flere data gennem netværket 11. november.

Det har de til gengæld, når det gælder årets mindst dataaktive dage. Det var nemlig juleaften, hvor Telia-kunderne for en gangs skyld lagde telefonen og brugte 23 procent færre data end normalt.

Teknologi - 11. jan. 2019 - kl. 06:20 Godt nyt for dit bredbånd: Bliver hele tiden hurtigere

Så meget bruger vi vores mobil

Den mobile datatrafik steg 29,6 pct. fra første halvår af 2017 til første halvår af 2018, hvor der blev up- og downloadet 303.000 TB. Hvert mobile bredbåndsabonnement til mobiltelefoner, tablets og bærbare pc'er up- og downloadede dermed i gennemsnit er 6,9 GB pr. måned i første halvår 2018 mod 5,5 GB pr. måned i første halvår 2017.

Det samlede antal afgående taleminutter for mobil- og fastnettelefoni, er faldet 7,2 pct. fra 8,3 mia. til 7,7 mia. minutter i perioden.F astnetrninutterne (inkl. minutter fra IP-telefoni) falder 11,5 pct., mens mobilminutterne falder 6,3 pct.

En stor mobilpakke kunne man i juli 2018 få til 129 kroner med fri tale og fri data samt fri sms/mms, og med fri tale og fri smsfrnms og 5 GB til brug i andre EU-lande. Året før i juli 2017 kunne den store pakke fås til 130 kr. med fri tale og fri sms/mms og 5 GB data, men hvor hele indholdet kan benyttes i andre EU-lande.

Kilde: Energistyrelsens telestatistik for 1. halvår 2018

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen