Teleselskab lovede samme pris 'for altid': Nu bryder de løftet

Oister er på vej ind i en regulær shitstorm for at hæve prisen på sine 'for altid' abonnementer - det er en ren tabersag, vurderer Forbrugerrådet Tænk

Nej, det er ikke 'go mobilstil' at love samme pris for altid og så løbe fra løfterne, mener de sure kunder hos Oister. PR-foto
Nej, det er ikke 'go mobilstil' at love samme pris for altid og så løbe fra løfterne, mener de sure kunder hos Oister. PR-foto

Kunderne hos Oister lægger ikke fingrene imellem, når de i disse dage nedkalder eder og forbandelser over selskabet:

'Tag jer sammen - fyld jeres hjemmeside med et stort UNDSKYLD - og skriv en ny mail til os kunder med 'samme pris for altid' - at I virkelig undskylder, I løj og førte os bag lyset, samt det selvfølgelig aldrig vil gentage sig fremover,' skriver Finn Nissen på Trustpilot.

'En prisstigning kan altid komme, men Oister lovede det modsatte, og det er jo så deres troværdighed, der så røg der,' konstaterer Jesper Christensen.

Se også: Ny shitstorm mod tandblegning: Trækker penge men sender intet

Lovede samme pris for altid
Oister har ellers flere gange scoret kunder på at udbyde abonnementer, hvor man tydeligt lover, at prisen er 'for altid'. Det er sket med omfattende hvervekampagner hvert år fra 2012 til 2015.

Forleden fik samtlige Oister-kunder dog en kryptisk besked om, at Oister nu vil gøre sine abonnementer 'mere simple' og derfor fjerner et administrationsgebyr på syv kroner om måneden.

Men samtidig hæves priserne for alle med 10 kroner. Samlet ekstraudgift: tre kroner om måneden. Og det strider jo klart imod løfter om, at samme pris gælder for altid.

Hvis kunden har flere abonnementer, vil prisstigningen på de ekstra abonnementer - udover det første - i øvrigt være alle 10 kroner, da administrationsgebyret på syv kroner tidligere kun blev opkrævet for den samlede regning.

Se også: H&M i gigantbrøler: Sender dine pakker ud i det blå

Oisters svar: Vi har lovet for meget
Når kunderne klager, får de imidlertid et endnu mere kryptisk svar tilbage:

'Vi har periodevis anvendt 'for altid' kommunikation på nogle abonnementer,' skriver selskabet i sin forklaring.

'Vi har ikke kunne forudsige, at markedsvilkårene for at drive teleselskab i Danmark ville ændre sig så radikalt, og vi må derfor erkende, at vi har lovet for meget.'

'Vi har selvfølgelig forståelse for, hvis du som kunde vil kigge dig om efter et andet teleselskab.'

Hvad synes du om Oisters løftebrud?

Se resultat

Hvad synes du om Oisters løftebrud?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Forbrugerrådet Tænk: En principiel sag
Hos Forbrugerrådet Tænk er man helt på linje med de vrede kunder. Oister sidder ganske enkelt med en regulær tabersag:

- Hvis man lover kunderne et 'for-altid' abonnement, skal man naturligvis holde det løfte, siger Ilyas Dogru, der er politisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk..

- Gør man ikke det, er det vildledende markedsføring, som kunderne kan klage over til Forbrugerombudsmanden. Og til Teleankenævnet hvis de vil have en kompensation.

- Og selv om der her er tale om en beskeden prisstigning, mener jeg, at sagen er så principiel, at man naturligvis skal klage til Oister og forlange, at de holder det, som kunderne er blevet lovet.

Hvad bør konsekvensen være for Oister?

Se resultat

Hvad bør konsekvensen være for Oister?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Se også: Webshoppen fra helvede: Her går det helt banananaz

På tynd is
Han mener samtidig, at Oister bevæger sig på juridisk meget tynd is:

- Man kan ikke bare love noget for at trække kunder ind i butikken og så lave det om bagefter. Det er helt uacceptabelt.

- Sagen er ekstra påfaldende, da Oister i forbindelse med indførelsen af de nye roamingregler gjorde meget for at markedsføre sig selv som billigst. Nu hæver de så priserne kort tid efter for alle kunderne.

Råd: Er du sur så skift selskab
Hvis man er ramt af Oisters kovendig, er der ifølge Ilyas Dogru kun én ting at gøre:

- Vores råd til dem, der er utilfredse med Oisters opførsel, er, at de undersøger markedet igen og finder den bedste pris.

- Der er ingen grund til at blive hos Oister, hvis man føler sig dårligt behandlet og kan få en bedre kundeservice og et tilsvarende abonnement et andet sted.

Ifølge Oister kan utilfredse kunder frit opsige deres abonnement. Det skal dog ske senest 30. september, da de nye priser træder i kraft 1. oktober 2017.

Ekstra Bladet har bedt Oister om et uddybende svar på kritikken.

Se også: PanzerGlass stævner små konkurrenter: - Vi ejer dette navn

CBB ville også løbe fra prisløfter

Tidligere i år forsøgte det Telenor-ejede selskab CBB at løbe fra løfterne om priser, der holder 'for altid' eller 'for evigt'.

Det oplevede en række af kunder i det tidligere Bibob, som CBB har købt. For da CBB varslede prisstigningerne på grund af de nye EU-regler for roaming, ville selskabet pludselig have flere penge af 'for altid'-kunderne.

Der rejste sig dog en storm af klager mod CBB, der herefter trak beslutningen tilbage:

'Vi er blevet opmærksomme på, at vi i den forbindelse fejlagtigt er kommet til at varsle en mindre andel af de tidligere Bibob-kunder, der har været omfattet af en af vores tidligere 'for altid/for evigt'-kampagner, som vi har kørt i perioden fra 2013 til 2016.'

'Det er vi rigtigt kede af,' forklarede Maria Vilhardt, der er kommunikationschef i Telenor, til Mobilsiden.dk.

'Vi overholder naturligvis de aftaler, vi har indgået med vores kunder. Vi er derfor nu i gang med at kortlægge, hvilke kunder der er blevet berørt, så vi kan udbedre fejlen.'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen