Telia: Derfor svigter vores netværk

Fejl i en opdatering af netværket har ødelagt dataforbindelsen på nyere iPhones i et stort område syd for Næstved

De ramte Telia-kunder kan typisk hverken komme på 3G eller 4G. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
De ramte Telia-kunder kan typisk hverken komme på 3G eller 4G. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er et forsøg på at forbedre netværket, der de seneste uger har givet Telia-kunder på særligt Sydsjælland store problemer med at få dataforbindelse på deres iPhone 8, 8 Plus og X.

Det er netop disse modeller, der efter en opdatering af Telias netværk har mistet evnen til ordentligt at koble på 3G og 4G:

- Det er naturligvis dybt beklageligt, at det her sker, siger Rasmus Avnskjold, der er pressechef i Telia, til Ekstra Bladet.

- Ideen med opdateringen af netværket var jo netop, at der skulle komme bedre dækning. Og det har andre telefoner, end de to modeller fra iPhones, da også fået.

Se også: Koks i dataforbindelsen hos Telia: Kan hverken gå på 3G eller 4G

Ifølge Telia er det kunder i området fra Næstved og sydpå, der er ramt, fordi den planlagte opdatering af netværket er sket først i deres område:

- Da vi opdagede problemet, blev udrulningen naturligvis stoppet, så vi ikke får problemer i andre dele af landet.

- Vi arbejder nu hårdt på at få løst problemerne, forklarer Rasmus Avnskjold, der dog ikke kan love, hvornår de ramte mobilejere kan få deres iPhones til at fungere ordentligt igen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen