Test af AirPods Pro: Det skal du vide før du køber

ANMELDELSE: Apples løfter om god støjreduktion og forbedret lyd holder i ny model, mener Ekstra Bladets tech redaktør

Se her hvordan de nye AirPods Pro fungerer - og ikke mindst hvordan de matcher op mod deres billigere forgængere. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

AirPods Pro - set til 2199 kroner

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

- Hvad sagde du, at de koster? Over 2000 kroner? Det er jo vanvittigt!

Sådan har reaktionen de seneste dage lydt, når jeg har vist den nyeste udgave af Apples populære in-earhovedtelefon, AirPods Pro, frem.

For mange er smertepunktet for lignende trådløse hovedtelefoner 1000 kroner, så jeg forstår godt deres reaktion. Priserne er blevet vanvittigt høje.

Teknologi - 18. okt. 2019 - kl. 10:06 Sælges fra i dag: Her er Danmarks dyreste telefon

Her ses de nye AirPods Pro og forgængeren - med deres respektive etuier til opladning - sammen. Foto: Heine Jørgensen/Idé: Marques Brownlee
Her ses de nye AirPods Pro og forgængeren - med deres respektive etuier til opladning - sammen. Foto: Heine Jørgensen/Idé: Marques Brownlee

Foto: Apple Teknologi - 28. okt. 2019 - kl. 17:20 Nye AirPods afsløret: Så dyre bliver de

Lang venteliste
Et tjek af ventelisten hos Apple afslører imidlertid, at 2199 kroner, som AirPods Pro koster, ikke har sat en prop i salget.

Lige nu skal du vente op til tre uger på at få den nye hovedtelefon leveret. Og efter vores første test forstår man godt interessen. AirPods Pro leverer nemlig alt, hvad Apple lover køberne.

Det får du med i salgskassen

AirPods Pro

Trådløst opladningsetui

Silikoneørepropper (tre størrelser)

Lightning til USB‑C-kabel

Dokumentation

Modellen har fået et nyt og strammere design, hvor du nu kan skifte øredutterne ud. Der følger tre størrelser med, hvilket gør det muligt for langt flere at få modellen til at passe i ørerne.

Hovedtelefonen sidder rigtigt godt fast, men vores oplevelse er også, at enhederne fylder lidt mere ved øret, og derfor kan langvarigt lytteri godt give en smule ømhed. Det er dog ikke værre, end at man er klar til at lytte videre efter nogle minutters pause.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

For og imod AirPods Pro

Derfor skal du købe

* fremragende støjreduktion. Apple har i den grad fundet 'the sweet spot', når det gælder støjreduktion. Der er sker en trykudligning, når du sætter hovedtelefon i ørerne. Og støjen fjernes ikke så meget, at du mister din orientering i resten af verden

* lyden er rigtig god - bedst med støjreduktion. AirPods Pro ligger dog ikke i toppen, når det gælder den bedste lyd på markedet. Slet ikke. Men den er perfekt til de fleste brugere, som bare vil have en stabil forbindelse og et fyldigt og lettere basset lydbillede

* bedre beskyttelse mod sved og snavs (sved- og vandafvisende, IPX4). Modellen er ikke vandtæt, men bedre beskyttet end tidligere. Det er godt

* der følger flere smarte funktioner med, når du bruger hovedtelefonen sammen med en iPhone. Du kan nemt skifte mellem de forskellige niveauer af støjreduktion direkte fra telefonens volumenmenu. Du kan også automatisk teste, om hovedtelefonen sidder rigtigt i ørerne

* passer bedre til ørerne end før. Der er tre versioner af de udskiftelige øredutter. De har indbygget et lille net, der fanger ørevoks og beskytter enhederne bedre.

* designet er mere diskret og kompakt

* du kan som standard trådløst oplade det medfølgende etui

Derfor skal du overveje købet

* de er dyre. Også alt for dyre - hvis du allerede ejer et sæt velfungerende AirPods, kan du finde nøjes med dem, indtil de ikke virker længere

* du kan fortsat ikke styre volumen direkte fra hovedtelefonen. Apple insisterer på, at kunderne skal tvinges til at bruge Siri eller deres telefon til den funktion. Det er et klart svigt af de behov, som kunderne har for at styre volumen på den måde, som de vil

* man kan blive øm i ørerne ved længerevarende brug. Heldigvis går det hurtigt over, så du igen kan bruge din hovedtelefon

* det medfølgende USB-C til lightningkabel er måske pro, men usmart for mange brugere der stadig har en normal USB-lader liggende derhjemme

* du er bundet til Apple, når du får brug for nye øredutter. Den normale standard passer ikke på AirPods Pro

Se også: Se her Apple: Det skal nye AirPods kunne

Fyldig og basset lyd
Den store nyhed er forbedret lyd og den elektroniske støjreduktion. Her kan man for alvorlig mærke, at man har købt et nyt produkt. Særligt når det handler om at begrænse den omgivende støj, er AirPods Pro en markant forbedring.

Vi har testet både på travle gader, i en fyldt lufthavn og under en flyvetur, der varede et par timer. I alle situationer blev støjen reduceret perfekt og uden det tryk i ørerne, som nogle gange kan være et problem. Lyden er også mere fyldig og 'basset', når man sammenligner med forgængeren.

Da vi kun har haft mulighed for at teste nogle få dage, er det svært at give en endelig dom over batteritiden. Den er ikke bedre end før, men virker til at være lige så god, selvom der skal bruges ekstra strøm til støjreduktionen.

2199 kroner koster AirPods Pro. Forgængeren med trådløst opladningsetui koster 1749 kroner og 1379 kroner uden trådløst etui. Begge sælges fortsat. Foto: Apple
2199 kroner koster AirPods Pro. Forgængeren med trådløst opladningsetui koster 1749 kroner og 1379 kroner uden trådløst etui. Begge sælges fortsat. Foto: Apple
 

Alternativt kabel
At Apple for alvor mener, at de nye hovedtelefoner er Pro, opdager man, når salgskassen åbnes. Der ligger et USB-C til lightningkabel og altså ikke et traditionelt kabel.

Det vil en del købere helt sikkert blive skuffede over, da de fortsat har opladere med den normale USBstandard liggende.

Sådan bruger du dem

Modsat forgængeren kan du nu betjene AirPods Pro ved at trykke på enden af enhederne.

Det kræver lidt træning, men når man først forstår, hvordan der skal trykkes - og hvordan man får en lille lyd som svar på kommandoen - så er det nemt at betjene hovedtelefonen.

Følgende funktioner er mulige:

* Tryk én gang for at afspille en sang, sætte på pause eller besvare et opkald

* Tryk to gange for at gå til næste sang

* Tryk tre gange for at gå til forrige sang

* Tryk og hold nede for at skifte mellem Aktiv støjreduktion og Transparency

Apples egen præsentation af AirPods Pro.

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere