Test: Apple bedste iPad nogensinde er en Pro

Imponerende skærm og vanvittig hurtig processor gør iPad Pro perfekt - men du betaler også for glæderne

Du kan her se højdepunkter fra eventen i juni, hvor iPad Pro 2017 blev lanceret. Video: AP

iPad Pro: Kan købes i både 12,9 og 10,5 tommer, 64, 256 eller 512 GB RAM, med eller uden mobilt net (4G), fire indbyggede højttalere. Priser fra 5599 til 11.199 kroner.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Jeg kan allerede høre kritikerne råbe: når du betaler en formue, får du også det perfekte.

Og jo, det koster en mindre formue at investere i en af de nye iPad Pro i enten 10,5 eller 12,9 tommer. Men min erfaring fra flere års tests af endda meget kostbare gadgets viser, at selv dyre ting er ingen garanti for perfektion.

Den nye iPad Pro på 10,5 tommer har samme 'formfaktor' som forgængeren på 9,7 tommer. Forklaringen er den 40 procent smallere ramme. Foto: Apple Teknologi - 5. jun. 2017 - kl. 22:06 Ny iPad er 500 gange hurtigere end Apples første

Tidligere Pro var også god
Da Apple i begyndelsen af juni 2017 lancerede en helt ny størrelse på 10,5 tommer, og den eksisterende 12,9 tommers iPad Pro blev opdateret, var jeg dog skeptisk.

For som en meget glad ejer af den første 12,9 tommers iPad Pro havde jeg nemlig svært ved at se, hvordan det kunne gøres bedre. Denne oprindelige model blev lanceret i november 2015 og har tjent mig upåklageligt.

Skærmen er fremragende, tabletten er hurtig nok til mit brug, demn har fire rigtig gode højttalere og har været driftssikker fra dag 1. Men 'oh boy' - jeg tog fejl.

Her ses 12,9 tommers udgaven med det nye læderetui (ekstraudstyr) og pennen (ekstraudstyr). Foto: Apple
Her ses 12,9 tommers udgaven med det nye læderetui (ekstraudstyr) og pennen (ekstraudstyr). Foto: Apple
 

Markant bedre 2017-model
Meget er nemlig blevet markant bedre i 2017-udgaven.

Skærmen har således fået fordoblet sin såkaldte refresh rate fra 60 til 120 Hz. På dansk betyder det, at billedet vises mere naturtro og uden flimmer, når du scroller ned over en hjemmeside eller et billede.

Samtidig har Apple udviklet teknologien, som de kalder ProMotion, på en måde, hvor der altid kun bruges den refresh rate, som passer til brugssituationen.

SPECS: Se hvad iPad Pro kan her

Tjekker du for eksempel et billede, giver det jo ingen mening med en meget høj refresh rate. Her skrues ned til et lavere niveau, hvilket sparer på batteriet. I andre situationer er skærmen pumpet helt op til 120 Hz.

iPad Pro i begge størrelser kan samtidig skrues markant højere op i lysstyrken, der nu går op til 600 nits.

Det koster iPad Pro

iPad Pro har aldrig været billig. Det er de nyeste modeller heller ikke.

10,5 tommer - WiFi

64 GB: 5599 kroner

256 GB: 6599 kroner

512 GB: 8599 kroner

10,5 tommer - WiFi + Mobilt Net

64 GB: 6799 kroner

256 GB: 7799 kroner

512 GB: 9799 kroner

12,9 tommer - WiFi

64 GB: 6999 kroner

256 GB: 7999 kroner

512 GB: 9999 kroner

12,9 tommer - WiFi + Mobilt Net

64 GB: 8199 kroner

256 GB: 9199 kroner

512 GB: 11.199 kroner

To modeller - ens hardware
Det er godt, at Apple har valgt at gøre både 10,5 og 12,9 tommers modellen ens i hardwaren.

Begge har samme gode kamera, som allerede findes i iPhone 7. Begge har samme fantastiske skærm og samme hurtige reaktionstid på blot 20 millisekunder, når du bruger pennen.

På flere området er iPad Pro dog alt for meget for de fleste. Du kan sagtens købe en 'normal' iPad og blive glad for den. Men disse modeller er det bedste, du i dag kan få for penge. Både i Apples verden og generelt i mængden af tablets.

Som jeg nævnte i begyndelsen, ejer jeg allerede en 12,9 tommers iPad Pro version 1. Og forskellen er markant.

Nuvel, jeg er fortsat glad for min gamle iPad, men den nye er bedre. Ingen tvivl om det.

Det er ikke alle, der elsker Apples keyboards. Et stærkt alternativ er derfor dette Logitech Slim Combo, der findes til begge udgaver af iPad Pro. Tastaturet er baggrundsbelyst og får strøm direkte fra iPad via den indbyggede Smart Connector. Keyboardet koster 1199 kroner til 10,5 tommer og 1249 kroner til 12,9 tommer. Foto: Logitech
Det er ikke alle, der elsker Apples keyboards. Et stærkt alternativ er derfor dette Logitech Slim Combo, der findes til begge udgaver af iPad Pro. Tastaturet er baggrundsbelyst og får strøm direkte fra iPad via den indbyggede Smart Connector. Keyboardet koster 1199 kroner til 10,5 tommer og 1249 kroner til 12,9 tommer. Foto: Logitech

Bliver bedre med iOS 11
Men når iOS 11, det kommende mobile styresystem, frigives senere på året, vil iPad Pro årgang 2017 give endnu bedre mening.

iOS 11 er nemlig målrettet til iPad Pro-linjen, hvor softwaren kan gøre tabletoplevelsen meget lige det, du får på en bærbar i dag.

Det betyder blandt andet, at du i iOS 11 får en programlinje i bunden af skærmen - helt som det allerede findes på Macs. At iPad Pro samtidig har hardware og muskler, der matcher eller direkte slår en bærbar computer, gør kun Apples mission nemmere.

Målet er, at iPad skal blive den eneste gadget - udover din mobil naturligvis - som du har brug for at slæbe med dig.

Jeg er stadig skeptisk og vil have svært ved at undvære en bærbar i mit arbejde. Men jeg er overbevist om, at hvis jeg i morgen stod og skulle have en ny iPad, ville jeg spare op til en iPad Pro. For den er alle pengene værd!

Det koster Apples ekstraudstyr

Keyboard til 10,5 tommer: 1399 kroner

Keyboard til 12,9 tommer: 1499 kroner

Pen: 829 kroner

Nyt lædercover til iPad Pro 12,9 tommer: 1299 kroner

Etui til pen: 249 kroner

104 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere