Test: Denne runde vandhund spiller godt - og længe

JBL Charge 2+ er en ideel transportabel højttaler for den aktive bruger

Den farverige højttaler er bygget til at blive brugt under alle vejrforhold og meget gerne udenfor. (Foto: JBL)
Den farverige højttaler er bygget til at blive brugt under alle vejrforhold og meget gerne udenfor. (Foto: JBL)

JBL Charge 2+
Genopladelig Bluetooth-højttaler, vandtæt, set til 1.200 kroner.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det er højttaleren, der gør, hvad man kan forvente af en transportabel model: den spiller rigtigt godt, rimeligt højt - og så er batteriet helt fantastisk.

Under vores test af den runde og veldesignede JBL Charge 2+ lykkedes det at spille musik konstant i 15 timer, før batteriet havde brug for en opladning.

Det er ganske godt klaret! Især fordi der er ekstra kraft til, at du kan bruge højttaleren til at oplade andre enheder med det 6000 mAh store batteri.

Se også: Test: Sådan burde jeres mobiltelefoner altid se ud, LG

Der er ikke sparet på farverne i JBL-højttaleren. (Foto: JBL)
Der er ikke sparet på farverne i JBL-højttaleren. (Foto: JBL)
 

Designet til at få nogle tæsk
Lyden er samtidig meget klar, og der er ikke nogen støj overhovedet, når du overfører musik trådløst fra fx din telefon.

Samtidig er højttaleren meget robust, men føles ikke som en stor kasse. JBL har i stedet gjort den helt rund – og det virker meget fedt.

Tech Test af trådløse hovedtelefoner: Undgå de dyre fælder

JBL Charge2+ har samtidig et godt design, selvom den er bygget til at få nogle tæsk.

Det er godt tænkt, at man kan se basforstærkerne i siden og fornemme, at de vibrerer, når højttaleren spiller højt.

Det kan højttaleren

Streamer trådløst HD-lyd fra en smartphone eller tablet via Bluetooth

Opladeligt 6000mAH-batteri, som giver op til 12 timers spilletid, og som kan oplade andre enheder samtidig.

Mikrofon, som giver krystalklare samtaler takket være støjreducerende teknik.

Højttaleren er vandafvisende og tåler både regn, og at man spilder på den. Den tåler sågar at blive vasket under rindende vand.

Socialt mode, som tager højttaleren til et nyt niveau. Man kan tilslutte op til tre enheder til en og samme Charge 2+, så man skiftevis kan spille sine yndlingsnumre.

JBL's slagbas giver en dyb bas, som både kan ses og føles. De to kraftfulde baselementer gør at højttaleren kan sætte skub i en hvilken som helst fest.

Kilde: JBL

Vandtæt - med måde
Et salgsargument for JBL Charge2+ er, at den er vandtæt.

Men hvis man tager den med på en båd, vil den nemt rulle af skibet, da den jo er rundt. Så selvfølgelig godt med vandtæt - men ikke tænkt til vand.

Vi har heller ikke set det store formål med at tage højttaleren med i bad, men hvis du er aktiv udenfor på en regnfuld dag, er det da meget smart tænkt.

Se også: Test: Mate 8 er Huaweis bedste mobil

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere