Test: Så god er Danmarks første mobile enhed uden sim-kort

Apple Watch med mobil forbindelse er mere til nytte for aktive mennesker end et godt ur i traditionel forstand

Der kommer til at gå nogle år, før det normale sim-kort forsvinder. Men Apple-uret er blot det første af flere mobile enheder, der bliver 'kortløse', vurderer Ekstra Bladets techredaktør. Producer: Martin Lorentsen

Apple Watch Series 3 med mobil forbindelse: Kan købes med 38 eller 42 millimeter urkasse, vejer fra 28,7 til 34,9 gram, har 16 GB intern hukommelse, keramisk bagside og op til 18 timers batteritid. Koster fra 3399 kroner (2799 kroner uden mobil forbindelse).

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet stjerner

Da Apple i 2012 gik på jagt efter et nyt produkt, der kunne tjene milliarder og ny ære hjem til firmaet, faldt valget på chefdesigneren Jonathan Ives passion: ure.

Modsat den netop afdøde Steve Jobs, der ifølge et aktuelt interview med Sir Ive ikke gik med ur, har den britisk fødte Apple-chef i årevis interesseret sig for ure og købt talrige klassiske modeller.

Vi skal dog hen til 2015, før det første af nu tre Apple-ure præsenteret. Der gik nemlig lang tid med at gøre noget, som den amerikanske teknologigigant normalt holder sig fra.

Jonathan Ive og hans kolleger tog således adskillige traditionelle urmagere og eksterne konsulenter med på råd, inden deres elektroniske ur blev sendt ud på markedet.

Foto: Alloverpress Teknologi - 11. maj. 2018 - kl. 08:23 Farvel til sim-kort: Ny teknologi rammer Danmark i dag

Apples hidtil bedste smartur
Netop i denne uge er forhistorien til Apple Watch interessant i Danmark.

Fredag lancerede Apple uret i en mobil udgave herhjemme, hvor det velkendte sim-kort nu er erstattet med en chip og antenner, der skaber forbindelsen.

Series 3 hedder modellen, der allerede er lanceret som ren wi-fi-model. Spørgsmålet er bare, hvad man får ekstra for pengene, når uret bliver mobilt?

Svaret er det bedste smartur, som Apple hidtil har lavet. Series 3 har en hurtigere processor, mere intern hukommelse (16 GB mod normalt 8) og som sin wi-fi-søster også GPS og muligheden for at dykke ned til 50 meter, uden uret tager skade af det.

Sådan virker Apple-watch som mobil

I stedet for et normalt sim-kort sidder der i det mobile Apple-ur en 'chip' og antenne, der kan skabe kontakt til mobilnettet.

Det betyder også, at man alene skal aktivere urets mobilfunktion via den app, der allerede bruges til at styre uret. Indtil videre kan kunder hos Teleselskabet 3 benytte sig af den mulighed. Og de skal også have et normalt mobilabonnement hos selskabet og en nyere iPhone for at gøre det.

Selv om netop 3 er kendt for sit internationale abonnement '3LikeHome', kan Apple-uret ikke roame. Det betyder, at den mobile funktion alene virker herhjemme - på rejser skal uret fortsat være i kontakt med en mobiltelefon, der roamer.

Det er gratis de første tre måneder at gøre Apple-uret mobilt. Herefter er prisen 30 kroner pr. måned. Hvis du allerede ejer et af de ure, som kan gå på mobilnettet, kan man ifølge 3 godt koble dem på deres netværk - også hvis uret er købt i udlandet.

Du kan læse mere her om abonnementet.

Se også: Mobilselskaber under mistanke: Vil forhindre kunderne i nemt at skride

Bygget til den aktive
Et aktivt liv og sundhed har siden lanceringen af det første ur i 2015 været den retning, Apple har taget med sit ur.

Du har talrige muligheder for at måle løb, fitness og andre aktiviteter med uret. Den indbyggede pulsmåler er ligeledes et tegn på, hvordan Apple betragter deres 'ur'.

Efter lanceringen af Series 3 sidste efterår har Ekstra Bladet haft wi-fi-modellen til en længere test hos den danske eliteløber Anders Ejbye-Ernst. Og han roser urets målinger for at være både præcise og brugbare for den, der tager sin sport seriøst. Det er godt!

Se også: 2018: Smarture bliver snart lægen på din arm

Med andre ord er Apple Watch Series 3 - med eller uden mobil forbindelse - i den grad en nyttegenstand. Og altså langt mindre et ur, som i traditionel forstand bliver båret og vist frem.

Samtidig har udviklingen af design og materialer været ganske konservativ. Det er svært at adskille de enkelte generationer af uret fra hinanden bortset fra den røde prik, der sidder på kronen i den mobile udgave.

Fra i denne uge fik også danske brugere mulighed for at bruge den mobile udgave af Apple Watch Series 3. Foto: Mark Lennihan/AP
Fra i denne uge fik også danske brugere mulighed for at bruge den mobile udgave af Apple Watch Series 3. Foto: Mark Lennihan/AP
 

Se også: USA knækker halsen på kinesisk mobilgigant

Mobil eller ej?
Netop den mobile udgave er brugbar for dem, der oftere vil slippe helt af med deres mobiltelefon, men stadig være sikre på, at der er kontakt til omverdenen.

Vores bud er, at de fleste roligt kan spare de ekstra penge til denne model og droppe det månedlige abonnement på 30 kroner hos Teleselskabet 3.

Du har alligevel din mobil med det meste af tiden, ikke sandt? Og hvis ønsket er at høre musik på farten, kan du allerede i dag downloade filerne og lytte offline direkte fra uret.

Pengene kan du i stedet smide efter en eller flere af de flot designede remme, Apple har udviklet til uret.

Apple har udviklet en række af remme, der kan gøre det ellers ret kønsløse ur mere interessant at bære. Foto: Kiichiro Sato/AP
Apple har udviklet en række af remme, der kan gøre det ellers ret kønsløse ur mere interessant at bære. Foto: Kiichiro Sato/AP
 

Se også: Nu kommer uret der også er en mobiltelefon

Stavnsbundet til Apple - og 3
Samlet er dommen over det nyeste Apple Watch positiv. Det er svært at finde et tilsvarende smartur med den kvalitet og de funktionaliteter, på få år Apple er lykkedes med at skabe.

Batteritiden er samtidig fin, hvis du kan leve med at skulle oplade mindst hver anden dag, for nogle oftere.

Du skal også kunne leve med, at uret stavnsbinder dig til en nyere iPhone og indtil videre også til et enkelt teleselskab, 3, der i nogle områder uden for storbyerne har en dårligere dækning end konkurrenterne.

Husk i øvrigt at selv hvis du følger rådet om at droppe den mobile udgave så bør du stadig købe Series 3. Series 1, der fortsat sælges, er langsommere og ikke på højde med 3'eren.

Ejer du et Apple Watch Series 2, kan du tage det roligt - du går ikke glip af meget. Vent bare på en nyere model.

Teknologi - 10. maj. 2018 - kl. 13:50 Hør Googles vilde stemmetjeneste: Her bestiller robot en klipning

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen