Test: Samsung har indrammet det perfekte fjernsyn

'The Frame' er kunst og fjernsyn på samme tid - og noget af det bedste i sin prisklasse

Man kan også personliggøre det 6-stjernede TV

Samsung 'The Frame': 4K HDR-fjernsyn i 55, 65 og senere 43 tommer. Priser fra 15.000 kroner. Ekstra rammer fra 2000 kroner.

6
3.8
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Gimmick. Salgstrick. Markedsføring.

Det er nemt at slå de negative superlativer til, når techproducenterne finder på nye nytteløse funktioner eller gentager gear og gadgets i en ulidelig uendelighed.

'The Frame' er et anderledes og rigtigt godt bud på et fjernsyn, mener vores anmelder. PR-foto
'The Frame' er et anderledes og rigtigt godt bud på et fjernsyn, mener vores anmelder. PR-foto
 

Teknologi - 2. sep. 2017 - kl. 22:08 Er du ramt? Tusindvis af radioer dør om en måned

Tyk med vilje
Jeg må derfor erkende, at jeg var særdeles skeptisk, da jeg forleden fik Samsungs kunststykke 'The Frame' til test.

Modellen er markant tykkere om maven end normale fladskærme. Og så er fjernsynet stor kunst.

Der er nemlig en mening med tykkelsen. Som du allerede har opdaget, er fjernsyn og kunst her kombineret i noget, der skal ligne et stort maleri eller fotografi, når det er slukket. Og et fremragende 4K HDR-fjernsyn, når du tænder for det.

Se også: OLED-tv til 34.000: Fantastisk monitor - men et tvivlsomt fjernsyn

Samsung lancerede naturligvis sit kunst-fjernsyn på gallerier og museer flere steder i Europa tidligere i år. PR-foto
Samsung lancerede naturligvis sit kunst-fjernsyn på gallerier og museer flere steder i Europa tidligere i år. PR-foto
 

Det spiller
'The Frame' kan alt det, som Samsung allerede er kendt for med sine fladskærme. Det er usædvanligt nemt at sætte op og indstille, fjernbetjeningen er en velsmurt drøm i sig selv, og så er tv'et en drøm at se og delvist høre på.

Vi taler her om en model, der dag for dag vinder respekt. Det spiller simpelthen, og selv smart-tv-funktionerne, som jeg normalt elsker at hade, er helt spiselige.

Se også: Kultprodukt rammer Danmark i dag: Nu vil Google ind i dit hjem

Et kunststykke
Spørger man Samsung, er det naturligvis kunst-delen, der bør fremhæves i denne test. Altså muligheden for, at du kan lade fjernsynet vise dine egne billeder eller spontant vælge mellem det store udvalg, du kan finde direkte på fjernsynet eller fra en app på din telefon.

De vil helt sikkert også påpege, at du - mod efterbetaling - kan sætte andre rammer om det tykke fjernsyn, så det passer ind i din stue. Og jo, det kan du, og det virker helt efter hensigten.

Læg mærke til fødderne, der ikke kræver skruer, men blot skal 'skubbes' op i fjernsynet. PR-foto
Læg mærke til fødderne, der ikke kræver skruer, men blot skal 'skubbes' op i fjernsynet. PR-foto
 

Det sjove ved malerieffekten er, at her virker det faktisk. Når fjernsynet slukkes og viser billeder i standby, så falder det i med væggen og gør netop, hvad Samsung gerne vil lykkes med: forvandler fjernsynet til kunst.

Dommen: 'The Frame' er et kunststykke i, hvor godt et fjernsyn du kan købe i den mellemdyre ende og oven i købet få en kunstoplevelse med.

Se også: Test: Parrede minihøjttalere fra SACKit er mere end en gimmick

Bag om vores testmodel

Display: 55 tommer (findes også i 65 og snart 43 tommer)

Opløsning: 3840 × 2160 pixels

Motion Rate: 200

PQI (Picture Quality Index): 2100

HDR (High Dynamic Range): HDR

Dolby Digital Plus: Ja

DTS Codec: Ja

Udgangseffekt (RMS): 40 W 2.2 ch

Woofer: Ja

Multiroom Link: Ja

Blutooth Audio: Ja

Samsung Connect: Ja

Digital modtagelse: DVB-T2/C/S2

Analog modtagelse: Ja

CI (Common Interface): CI+(1.3)

HDMI: 4

HDMI A / Return Ch. Support: Ja

HDMI Quick Switch: Ja

USB: 3

Ethernet (LAN): Ja

Trådløst LAN indbygget: Ja

Digital lydudgang (optisk): 1

Strømforbrug (maks.): 160 W

Strømforbrug (standby): 0,5 W

Strømforbrug (strømbesparende indstilling): 40,6 W

Strømforbrug (typisk): 103 W

Forventet årligt strømforbrug: 143 kWh

Mål med stander (B x H x D): 1235 x 750,7 x 200 mm

Mål uden stander (B x H x D): 1235 x 707,8 x 42,5 mm

Sæt-vægt med fod: 19,1 kg

Sæt-vægt uden fod: 18,6 kg

No Gap Wall-mount (indgår): Ja

Vesa Wall Mount Support: Ja

Kilde: Samsung

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen