Test: Smart lys er mere voksen men har rødder i fortiden

Digitale pærer fungerer fortsat bedst med et enkelt tryk på kontakten - vi har testet det bedste system på markedet

Philips Lighting, der står bag Hue-serien, er blevet det samme for intelligent lyssætning, som Sonos er blevet for trådløs lyd i hjemmet. PR-foto
Philips Lighting, der står bag Hue-serien, er blevet det samme for intelligent lyssætning, som Sonos er blevet for trådløs lyd i hjemmet. PR-foto

Philips Hue smart lys: Findes i en række af udformninger. Kræver en lille wi-fi-bridge for at fungere. Sættes op via app til iOS eller Android. Startsæt med tre farvede pærer, bridge og fjernbetjening set til 1499 kroner

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det kan både være det ultimative gennembrud eller en billig fiasko, når ens produkter pludselig lander på hylden i det lokale supermarked.

Så da jeg forleden var forbi en af supermarkedskæden Menys forretninger i København, stak en produktkategori ud: lys til hjemmet.

På hylderne dominerede nemlig ikke længere de normale elsparepærer, men derimod en række af produkter fra Philips Lightings Hue-serie.

Det kræver en wi-fi-bridge, som den til venstre i billedet, for at få systemet til at virke. PR-foto
Det kræver en wi-fi-bridge, som den til venstre i billedet, for at få systemet til at virke. PR-foto
 

Se også: Svindlede massivt på Den Blå Avis: Nu er dommen faldet

Er blevet voksen
I dette tilfælde afslører fundet, hvor langt smart lys er kommet i Danmark. I begyndelsen var det nok mere nørderne end normalfamilierne, der købte de dyre, digitale pærer i en specialforretning eller på nettet.

I dag kan en Philips Hue-pære uden problemer lande i kurven sammen med mælk, yoghurt og andre af dagligdagens fornødenheder.

Et andet ord for udviklingen er, at det smarte lys er blevet voksen. Teknologien i pærerne og ikke mindst den app, man kan bruge til at styre dem, er forbedret voldsomt de seneste år.

Det samme er udvalget, hvor du i dag kan købe pærer med og uden farver, lamper med teknologien indbygget, smarte kontakter, lysstriber og bevægelsessensorer.

Voksen og moden er også det indtryk, Ekstra Bladet har fået under vores test af et udvalg af pærer fra Philips Hue.

Teknologi - 10. jan. 2018 - kl. 15:31 Philips Hue får kæmpe opdatering: Skaber lys af dine film og musik

Uendelige muligheder
Pærerne, der fortsat er meget dyre, leverer et fremragende lys. Og systemet, der kræver opsætning af en wi-fi bridge, er utroligt nemt at indstille og endnu lettere at styre i hverdagen.

Letheden til trods er mulighederne for at blande farver, ændre lysstyrker eller bruge systemet som visuelt vækkeur nærmest uendelige.

Du kan også få systemet til at tænde lyset eller slukke det, afhængig af hvor du og din mobiltelefon fysisk befinder sig.

Fjernbetjeningen til højre er en af flere, der er udviklet til Philips Hue-serien. PR-foto
Fjernbetjeningen til højre er en af flere, der er udviklet til Philips Hue-serien. PR-foto
 

Nemmest med kontakt
Under vores test har det imidlertid været tydeligt, at det at kunne trykke på en fysisk knap fortsat har en dyb rod i brugen af lys.

Ideen er ellers, at du skal bruge appen fra telefonen til betjene pærerne. Men den har været meget lidt i brug under testen.

I stedet har den medfølgende fysiske fjernbetjening været omdrejningspunktet, efter pærerne først var koblet til wi-fi-netværket via appen.

Se også: Salget af fladskærme falder voldsomt i Danmark

Driftssikkert system
Uanset behov og lyst til at lege med de mange funktioner, så har Philips Hue længe været lysenes mester inden for smart lys. Det bekræfter vores test også.

Det trækker ned, at intelligent lyssætning skal være så dyrt. Men det trækker klart op, at systemet er driftssikkert og giver en forbedring i de hjem, hvor det bruges.

Se også: Apple giver dig magten tilbage: Slut med at gøre din iPhone langsom

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen