Trådløs højttaler: Sådan køber du den helt rigtige

Der er mange ting, du skal tage højde for, før du køber - vi har fundet de fem vigtigste

Vil du have højttaleren med ud i det fri? Og tæt på vand? Så stiller det naturligvis særlige krav til den. Foto: JBL
Vil du have højttaleren med ud i det fri? Og tæt på vand? Så stiller det naturligvis særlige krav til den. Foto: JBL

Der går ikke en uge, uden at jeg bliver spurgt om det: hvad ville du gøre, hvis du skulle en trådløs højttaler? Og mit svar bliver hver gang en smule langt.

For der findes ingen enkle svar - at købe elektronik og særligt trådløse højttalere handler nemlig meget om at matche dine behov op med de muligheder og ikke mindst begrænsninger, som de efterhånden utallige produkter på markedet har.

Mobil - 25. apr. 2016 - kl. 18:52 HTC 10 har den bedste lyd en telefon kan få

Et fast råd - udover de fem herunder - er dog: dyrt er ikke lig med bedst. Du kan godt få prisbillige højttalere, der leverer god lyd og et brugbart design.

Men hvis du vil have en højttaler, som kan holde i mange år frem, og som leverer solide resultater i alle fem kategorier, som jeg gennemgår nu, skal du nok som minimum sætte 1500 kroner af til din nye højttaler.

Tech Guide til bedre tv-lyd: Sådan gør du din fladskærm til et godt lydanlæg

1. Batteri kontra ledning

Om højttaleren er batteridrevet eller ej siger umiddelbart ikke en masse om kvaliteten af den. Men det siger meget om brugbarheden. Hvis du planlægger at bruge højttaleren rundt i huset eller udenfor i fritiden er en ledning naturligvis en klar begrænsning.

Vælger du den batteridrevne type, skal du have styr på følgende: hvor længe tager det at lade batteriet op? Hvor lang spilletid kan det forvente at give? Og kan du oplade andre enheder med batteriet?

Det sidste kan i øvrigt være en kvalitet, selv hvis der ‘kun’ er ledning i højttaleren, fordi du så kan oplade fx din iPhone direkte fra højttaleren, mens den fungerer som musikafspiller.

 

2. Funktion lige så vigtig som design

Punktet her er meget overset - men det kan være kilden til stor irritation. Lad mig give et eksempel: B&O Play lancerede for kort tid siden deres ‘burgerhøjttaler’ A1.

Den er flot designet og spiller godt. Men funktionen halter vildt.

Knapperne - hvis ellers man kan kalde dem det - er ens udformet og med en så svag mærkning, at man hver eneste gang skal vende og dreje højttaleren for at finde ud af, om man nu trykker på de rigtige knapper. Her har funktionen tabt til designet - og det ærgrer mig dagligt, at jeg har givet 2000 kroner for højttaleren alene af den grund.


Se vores mini-præsentation af Beoplay A1, da højttaleren forleden kom frem. (Video: Ekstra Bladet TV)

3. Kobles sammen med flere

Det kan være en stor glæde at udbygge sin højttaler med en ekstra og måske flere enheder. Men inden du vælger den første, skal du have styr på, om den kan kobles sammen med andre.

Og sker delingen via WiFi, så du kan dele over større afstande i huset? Eller via Bluetooth der kun fungerer over korte distancer?

 

4. WiFi, Google Cast, Airplay og Bluetooth

Trådløs er ikke bare trådløs. Bluetooth er den mest udbredte standard, men begrænset ved ikke at række langt og være ustabilt.

WiFi er under de rigtige betingelser langt bedre, men også her er der forskelle, du skal have styr på.

Skal lyden sendes direkte til højttaleren med Wifi? Eller via Googles system - Google Cast - eller Apples Airplay?

Her afhænger svaret meget af, hvilke musiktjenester og andre lydkilder du bruger. Mest udbredt er Airplay, fordi den passer sammen med alle Apples audio- og videoprodukter.

5. Vandtæt eller sart?

Hvis du går målrettet efter en vandtæt højttaler, vil du finde et ret begrænset udvalg. Så hvis det er en vigtig funktion for dig, skal du forvente at måtte give køb på nogle af de andre parametre. Så er du advaret.

Tre gode trådløse modeller

 

Marshall Stockwell

Mange vil genkende denne højttaler, fordi den kommer fra producenten af en række meget udbredte forstærkere, som kendte bands og solister bruger under deres koncerter. Og denne lille Bluetooth-højttaler ligner netop sådan en forstærker i miniformat.

Det fantastiske - ud over lyden - ved denne model er, at man manuelt kan regulere bas og diskant på knapperne i toppen af højttaleren. Du kan også oplade andre enheder, ligesom byggekvaliteten er i top.

Marshall Stockwell er en højttaler, du vil blive meget glad for at bruge - men lad være med at købe det ekstra cover, man kan få med. Det er dumt designet og falder mere af end det bliver siddende på højttaleren.

 

Sonos

Sig trådløs og du siger Sonos. Serien her findes ikke med batteri, men er tænkt til at bygge hele dit hjem op med lyd.

Jeg er ikke vild med designet, men kvaliteten af serien er upåklagelig. Også fordi du effektivt kan dække selv store hjem med et sammenkædet system - og du kan gøre det efter Lego-metoden. Højttaler for højttaler.

 

JBL Charge+

Skal det være vandtæt, skal det være denne serie, der netop har fået seks stjerner i vores anmeldelse.

Højttaleren har masser af batteri - også til at lade andre enheder op med. Den lyder fremragende og er solidt bygget. Og så er den faktisk pæn at kigge på og kan flyde.

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere