Trådløs hovedtelefon fra B&O Play går nye veje

Batteriet fylder nærmest ingenting i nyt trådløst headset fra B&O Play

Lette, rå og godt tænk. B&O Play sætter en ny standard for trådløse hovedtelefoner med Beoplay H5, mener vores anmelder. (PR-foto)
Lette, rå og godt tænk. B&O Play sætter en ny standard for trådløse hovedtelefoner med Beoplay H5, mener vores anmelder. (PR-foto)

Det har ikke verdens længste batteritid, men når man ser størrelsen og formen på det nye trådløse headset, B&O Play Beoplay H5, forstår man det godt.

Hovedtelefonen er netop blevet lanceret, og Ekstra Bladet har de seneste dage haft mulighed for at 'snigprøve' Beoplay H5.

 

Teknologi - 12. maj. 2016 - kl. 20:59 Beoplay A1: Sådan lyder en burger i luksusklassen

Fremragende lyd
Vores første indtryk er, at B&O Play har lavet et meget velspillende headset, der også designmæssigt ser godt ud.

Du kan - hvis du ejer en Apple iOS-enhed som en iPhone - styre lydbilledet via B&O Plays app. Det er også via den, at du opdaterer firmwaren i hovedtelefonen.

Og da de to ørestykker er magnetiske, kan du koble dem sammen og automatisk slukke for headsettet, så du sparer på strømmen. Det er godt tænkt!

 

Afhængig af en lader
To udfordringer: du lader in-ear-hovedtelefonen i en magnetisk lader. Det er smart, fordi du slipper for at sætte et stik ind i headsettet, hver gang du skal lade det.

Men du er også bundet til netop denne lader - uden den med i lommen løber du hurtigt tør for strøm. Hvis du vil sikre dig flere ladere, skal de købes for 299 kroner stykket.

Og så er der formen på hovedtelefonen - den skal man vænne sig til. Det er vigtigt, at du finder nøjagtig den øredut, der passer til dine ører - ellers falder headsettet nemt ud, da ørestykkerne er en smule til den tungere side.

Der følger heldigvis syv sæt af forskellige ørepropper med - brug dem med stor omtanke!

 

Prisen er 1.999 kroner for B&O Play Beoplay H5 (i farverne sort eller dusty rose, red.) - og til den pris skal du selv finde selve opladerstikket.

Det er nemlig kun USB-ledningen med den magnetiske holder, der følger med i kassen. Ikke selve stikket, der skal i væggen.

Skal vi endnu engang sige: det er sgu lidt fedtet!

Se også: B&O PLAY gør Google Cast til standard

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere