Træt af posten? Robothund kan være ny løsning

I fremtiden kan du modtage dine pakker ved hjælp af en robothund

I takt med at vi foretager flere og flere af vores køb på internettet, kommer der behov for flere og bedre muligheder for at levere varerne fra onlineshoppen og hjem til forbrugerne.

En løsning på problemet er blevet præsenteret på dette års store IT-messe, Consumer Electronics Show (CES), i Las Vegas.

Den tyske virksomhed Continental arbejder nemlig på en robothund, der skal fungere som pakkebud. Det skriver Ruptly.

Teknologi Hvor doven kan man være? Nu kan du brygge øl med kapsler

Continental, der blandt andet specialiserer sig i transportmidler, kalder den nye leveringsmetode for Continental Urban Mobility Experience, som har den noget mere mundrette forkortelse CUBE.

Fordelen ved 'posthunden' er, at den skulle kunne navigere sig gennem travle bymiljøer og bestige trapper.

For næsten 20.000 kroner kan du snart købe denne soundbar fra Sennheiser, der så lover, at den lyder bedre, end du tror. Pr-foto Teknologi Dagens bedste fra CES: Vild soundbar og batteridrevet rullegardin

CUBEs tyske skabere sagde dog i forbindelse med præsentationen af opfindelsen, at det firbenede postbud blot er et koncept nu, men at de vil arbejde på prototyper de kommende år.

Øverst i artiklen kan du høre mere om CUBE og se den blive præsenteret.

CES 2019: Det kan du også forvente i år

Ekstra Bladet dækker de største nyheder fra CES 2019.

CES 2019 foregår i Las Vegas og er en af verdens største it-messer. Officielt er messen åben fra 8. til 11. januar.

Som i tidligere år vil fladskærme og biler fylde rigtigt meget på messen. 8K-fjernsyn er allerede lanceret i 2018, men ventes at blive vist i en række af nye udgaver på CES 2019. Selvkørende biler og grønne biler bliver der ligeledes mange bud på.

Kunstig intelligens i smarte hjem og stemmestyrede enheder med Google Assistent, Siri eller Amazons Alexa er store teknologier på CES i år.

5G, som er lynhurtigt mobilt internet, vil der blive talt meget om på CES, men forvent ikke at 5G kommer til at betyde ret meget for dig hverken i år eller næste år.

Vanen tro fylder mobiltelefoner - udover 5G - ganske lidt på CES 2019 sammenlignet med for eksempel trådløse enheder til lyd, bærbare computere og naturligvis helt ny brug af teknologi, som vi aldrig har set før.

Du kan læse mere om CES 2019 her.

19 kommentarer
Vis kommentarer